Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjønsdrift ... - Ordbøgerne: P - pretorium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1185
Ord, som ikke findes i
idet de ordner sig parvis og forener sig efter længden;
denne parring benævnes chromosomernes
kon-ju ga ti on; efter en tids mere eller mindre intim
forbindelse viger konjuganterne atter delvis fra hverandre,
og perioden nærmer sig dermed for sædcellernes
vedkommende sin afslutning, medens egcelierne nu gaar
ind i den lange vekstperiode, hvori den største del
af blommeansamlingen finder sted. For begge slags ks
vedkommende afsluttes modningsperioden ved to raskt
paa hverandre følgende modningsdelinger, som
ud-merker sig fra alle andre celledelinger ved, at
chromo-somerne kun optræder i det halve af artens normaltal;
sandsynligvis bliver i første deling de konjugerede
(altsaa hele) chromosomer fordelt paa de to datterkjerner
(reduktionsdeling), dog raader der endnu akskillig
uklarhed paa dette punkt. — For de hanlige k.s
vedkommende fører de to delinger til dannelsen af fire
runde unge sædceller, for egcellernes derimod til
udstødningen af de saakaldte retnings- el. pollegemer,
hvis natur længe var gaadefuld ; vi ved nu, at de er at
opfatte som abortive egceller, idet kjernen vistnok er
blevet delt paa normal maade, men omtrent hele
protoplasma-(og blomme-)massen er blevet tilbage i den
egentlige egcelle. Hos lavere dyr har man fundet, at
første pollegeme undtagelsesvis kan komme egcellen nær
i størrelse og blommerigdom, befrugtes og saaledes give
anledning til tvillingdannelse. Med modningsdelingerne
er egcellernes udvikling afsluttet, de er nu som regel
allerede blevet a^tødt fra egstokken, og en sædcelle findes
ofte indtrængt i blommemassen. For sædcellernes
vedkommende staar efter delingerne endnu den
eiendommelige og indviklede omdannelsesproces tilbage, hvorunder
det meste af protoplasmaet afkastes, kjernen
koncentreres til det faste modstandsdygtige hoved, og det skarpe,
fint byggede spidsstykke og den kraftige hale kommer
til udvikling. Derpaa tømmes de modne spermier ud
af sædkjertlen og begynder sin vandring Efter deres
eventuelle indtrængen i en egcelle svulmer
spermiehovedet op og antager atter karakteren af en rund
kjerne af samme b3^gning som egcellens og ligesom denne
indeholdende halvdelen af det for arten karakteristiske
antal kjernestaver; ved befrugtningen gjenoprettes
saaledes det normale kjerneforhold for den unge organisme.
Kjønsdrift, dyrenes drift til at parre sig og derved
forplante siegten. K. ytrer sig hos de fleste pattedyr,
ialfald hos hunnerne, kun paa visse tider af aaret
(brunsttiden, se Brunst), medens den hos mennesket er tilstede
hele aaret.
Kjønsløs forplantning, se Forplantning.
Kjønsmodenhed indtræder hos mennesket i den
alder, da kjønsorganernes udvikling er færdig
(puberteten). Tegn herpaa er hos kvinden afrunding af
legems-formerne, sterkere udvikling af brystkjertlerne og af
haarveksten omkring kjønsorganerne og i akselhulerne
samt særlig menstruationens optræden. Samtidig foregaar
under hele k. i hver menstruationsperiode afløsning af
et eg fra egstokkene. K. indtræder hos kvinden i de
germanske lande i 13—17 aars alderen, i sydlige lande
tidligere. Den varer omtrent til 43—50 aars alderen, da
menstruationen ophører (se Menstruation,
Klimak-teriske aar). Hos manden indtræder k. i 15—18 aars
KJønsdrift—Kjønsorganer 1186
ider K, maa søges under C. pretorlum—prevarication
alder. Tegn derpaa er særlig optræden af sædudtømmelser
i søvne (pollutioner), forandring af stemmen
(stemmeskiftning), udvikling af haarvekst om kjønsorganerne og af
skjegvekst i ansigtet. Naar k. er indtraadt, vaagner i
almindelighed kjønsdriften (s. d.). Nogen bestemt øvre
aldersgrændse for k. hos manden findes ikke; k. udslukkes
lidt efter lidt med alderdommens indtræden.
Kjønsorganer. Saavel hos manden som hos kvinden
skjelner man mellem ydre og indre k. Hos manden
bestaar de indre k. af to kj øn skj ertier (testiklerne,
pungstenene), der ligger i pungen, og i hvilke sæden
dannes, samt af disses udførselsgange (s æ d 1 e d e r n e),
der forløber i sædstrengene og gjennem lyskekanalerne
træder ind i bughulen, hvor de gaar ned paa bagsiden
af urinblæren; her danner sædlederne en sækformet
ud-bugtning paa hver side, sædblærerne, og munder
derpaa ud i urinrørets bagerste del. I sædblærerne
opsamles den i sædkjertlerne dannede sæd og udtømmes
derfra under samleiet eller, hvis dette undlades, fra tid
til anden ved ufrivillige pollutioner i søvne. Omkring
sædblærernes indmundingssted i urinrøret ligger
blærehal s-kj e r 11 e n (prostata), der afsondrer en saft, som
blandes med sæden under samleiet. Mandens ydre k.
er kjønslemmet (penis) med urinrøret. Penis
indeholder et svampagtigt væv med store hulrum (corpora
cavernosa), der staar i forbindelse med pulsaarer og ved
at fyldes sterkt med blod istandbringer lemmets reisning
(ertktion); ved sammentrækning af den kraftige
muskulatur omkring urinrørets bagerste del foregaar derpaa
sædens udtømning (ejaculationen). — Hos kvinden
bestaar de ydre k. af de store og de smaa skamlæber, to
hud-, resp. slimhindefolder, der omgiver et aflangt
spalterum (forgaarden, sinus ur o genitalis)^ i hvilket urinrøret
og skeden munder ud. Skedens aabning lukkes delvis
af en tynd slimhindefold (mødomshinden, hymen);
denne brister i regelen ved det første samleie og ialfald
ved en barnefødsel. De indre k. er egstokkene, eglederne,
livmoderen og skeden. Egstokkene (ovarierne) er to
legemer af form og størrelse som en stor krakmandel;
de ligger paa begge sider i bughulens nedre del, fæstet
til bækkenvæggen ved baand. I egstokkene dannes eg,
af hvilke der i hver menstruationsperiode modnes ét,
som derpaa løsner og optages i eglederen. Eglederne
(tuberne) er en 10 — 15 cm. lang, tynd kanal paa hver
side, hvis væg bestaar af muskulatur og indvendig er
slimhindeklædt; de fører fra egstokkene til livmoderen.
Livmoderen (uterus) er et pæreformet hult organ af
7—8 cm.s længde og 4—5 ems bredde; dens væg er ca.
1 cm. tyk og bestaar af muskulatur. I dens hule trænger
sæden ind efter samleiet og træffer der sammen med
egget, som kommer fra eglederne. Hvis egget befrugtes,
fæster det sig til livmoderens væg og udvikles der til et
foster; livmoderen vokser da til mangedobbelt størrelse.
Skeden (vagina) er et ca. 10 cm. langt, rummeligt rør
med elastiske, muskuløse vægge; dens indre ende fæster
sig omkring livmoderens nedre del, medens dens ydre
ende munder ud mellem skamlæberne.
Kjønsorganer (bot.) kaldes de organer, som
frembringer kjønscellerne. Blandt de lavere sporeplanter er
der mange, som ikke har k. Hos de høiere alger, hos
moser og karsporeplanter benævnes de k., som frem-
pretorium @ generalens telt;
guvernørs embedsbolig, ting-,
domhus.
pretorship (§) prætur.
prétraille(f)f,presteslæng,-pak.
prêtre ® m, prest,
prêtresse ® f, prestinde,
prêtrise (f) f, presteværdighed,
-stand; presteskabet conférer
la p. prestevie, ordinere.
prettiness @ nethed, penhed.
pretty © nydelig, vakker, pen,
net; (adv) temmelig, noksaa.
preuve (f) f, bevis; prøve;
bi-lag.
preux (f) m, bold; ridder,
prevail prévaloir ® faa
overhaand (overtaget), seire; trænge
igjennem ; (e) spee. gjøre sig
gjæl-dende, herske, være almindelig,
gaa i svang. p. on overtale,
bevæge, formaa. se p. de ® pukke
paa, skryde af.
prevailing @ (frem)herskende;
almindelig forekommende.
prevalence © overhaand,
over-vegt ; (frem)hersken ; gaaen i svang ;
almindelig forekomst,
prevalent (e) seirende,
prevaricate (e) bruge (alskens)
udflugter; spille under dække;
misbruge ens tillid, svige sin
(em-beds)pligt.
prévaricateur (f) (m),
pligt-forglemmende, uredelig
(embedsmand).
prevarication
prévarication (D f, pligtforsømmelse,
uredelighed; embedsmisbrug; (e)
ogs. udflugter.
38 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
