Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klazomenai ... - Ordbøgerne: P - prime ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1197
Ord,
Klazo’menai-
ikke findes under K,
Kleist
1198
prime—primeval
Klazo^menai, en af de 12 joniske stæder paa
Lilleasiens kyst, s.v. f. Smyrna, Anaxagoras’ fødeby.
Klea’nthes (331 —232(?) f. Kr.), græ. filosof fra Assos
i Troas, discipel af Zenon og hans efterfølger som leder
af stoikerne; sultede sig ihjel. Af hans skrifter er kun
bevaret brudstykker og en hymne til Zeus.
Kléber [klehér], Jean Baptiste (1753—1800), fr.
general, traadte ved revolutionens udbrud som frivillig
ind i den franske hær og blev 1793 brigadegeneral.
Rivninger med direktorialregjeringen bragte ham 1797 til
at træde ud af hæren, men 1798 gik han med Bonaparte
til Ægypten, deltog i toget til Syrien og i slaget paa
Tabor. Fik overkommandoen i Ægypten, da Bonaparte
1799 drog bort, seirede over tyrkerne ved Heliopolis, men
blev kort efter myrdet af en muhammedansk fanatiker.
Kleber, se Klæber.
Kleen, Fredrik Herman Rikard (1841—), sv.
diplomat og folkeretskyndig, siden 1907 ministre
plénipotentiaire. Blandt hans talrige og meget betydelige
litterære arbeider fremhæves: «Försök till framställning
i naturratt och rättsliga förbegrep» (1883—85),
«Neutralitetens lagar» (1889—91), «Kodificerad handbok i krigets
lagar» (1909). K. blev 1891 medlem af Institut de droit
international, i hvis arbeide han har taget virksom del.
Klefter, se Armatoler.
Kleg (tabanidæ), en familie af store eller
middelstore og kraftig byggede fluer, hvis hunner stikker og
suger blod af dyr og mennesker. Hannerne stikker ikke,
men lever bare af blomstersaft o. 1. Eggene lægges i
jorden, hvor de valseformige larver lever af
formuldnende plantedele. Især under varmt solskinsveir er
kleggene meget livlige og plagsomme, medens de under
kjøligere veir holder sig i ro. Vi har af denne familie tre
slegter: 1. Egentlige k. (tabanus) med mange arter,
hvoraf de største er ko-k. (t. bovinus) og ren-k. (t
ta-randiims). 2. Regn-k. (hæmatopota) med kun én art
(h. pluvialis), som har faaet sit navn deraf, at den især
stikker mod regn. 3. Blinninger (chrysops) med
flere arter, udmerket ved sine guldgrønt glinsende øine
og sortspraglede vinger.
Kleim, se Gluten.
Klein, Christian Sophus (1824—1900), d.
politiker; 1862—72 formand i den nystiftede sjø-og
handelsret, i hvilken stilling han indlagde sig store fortjenester.
Medlem af folketinget 1858—98 med en afbrydelse 1872
— 75, da han var justitsminister under Holstein og
Fonnesbech, blev 1877 assessor i høiesteret og 1891
overpræsident i Kbh. — K. var nationalliberal og en af
partiets klareste hoveder og dygtigste administratorer.
Klein, Felix (1849—), t. matematiker, f. i
Düsseldorf; efter at have studeret ved forskjellige universiteter
1872 prof. i Erlangen, 1886 i Göltingen. Hans studier
over den høiere matematik har havt stor betydning for
dens udvikling. Fra 1875 har han redigeret
«Mathematische Annalen». Han er æresdoktor ved Kristiania
universitet.
Klein, Franz (1854—), østerr. retslærd, embedsmand
i justitsministeriet. K. har en væsentlig del i
udarbei-delsen og gjennemførelsen af den nye østerr. civilproces,
der bl. a. i ikke liden grad er lagt til grund for det hos
os nu fremkomne forslag til en civilproceslov.
Klein, Julius Leopold (1810—76), t. dramatiker
og litteraturhistoriker, har skrevet baade tragedier og
komedier og et omfangsrigt verk (13 bd.) «Geschichte des
Dramas» (1865—76, ufuldendt), som i sin tid blev læst.
Kleineh, Oskar (1846—), finsk marinemaler, elev af
Gude, henter sine motiver fra Finland og Norge,
Bretagne og Middelhavet.
Kleinmeister (t., smaamestre), fællesbetegnelse for et
stort antal malere, træsnitskjærere og kobberstikkere i
Tyskland under renaissancen (16 aarh.), der alle mer
eller mindre var paavirket af Albrecht Dürer. De
vigtigste er: Aldegrever, Altdorfer, Amman, Beham,
Brosamer, Flötner, Hopfer, Solis.
Kleinpaul, Rudolf (1845—), t. turist og forf., især
bekjendt af sin «Italienischer Sprachführer». Har
skrevet «Das Trinkgeld in Italien» og udgivet en tysk
fremmedordbog samt «Menschen u. Völkernamen» (1885), «Das
Leben der Sprache und ihre Weltstellung» (1893).
Kleinpest (ung. Kis-Pest), landsby i Ungarn, komitat
Pest, ved Pest; 15 756 indb. (1901). K. har
teglbrænderier og er villakvarter.
Kleinsmed, modsat grovsmed^ en haandverker, som
befatter sig med smaat jernarbeide.
Kleio (Clio), en af de ni muser; i den senere oldtid
antoges hun at være historieskrivningens særlige
skytsgudinde; hendes attribut er en bogrulle.
Kleist, Bernd Heinrich Wilhelm von (1777—
1811), t. dramatisk digter. K. var 1792—99 preussisk
officer, men tog misfornøiet sin afsked. Hans voldsomme
natur jagede ham afsted rundt Europa, til Paris, til
Schweiz, til Weimar, saa atter til Frankrige, hvor han
i et anfald af fortvilelse ødelagde sit merkelige drama
«Robert Guiscard»; kun begyndelsen af det eksisterer
nu. I 1804 indtraadte han i preussisk statstjeneste og
var ansat i Königsberg, men blev under krigen 1807
arresteret som spion af franskmændene og fik først sin
frihed efter Tilsiterfreden. Derefter opholdt han sig i
Dresden. Hans raseri mod Napoleon gav sig luft i
dramaet «Die Herrmannschlacht» (1808). Da Østerrige
rustede sig til krig 1809, skrev han glødende krigssange.
Efter slaget ved Wagram forsvandt han, dukkede saa
atter op i Berlin 1810 og skrev, begeistret af Preussens
nyreisning, sit prægtige preussisk patriotiske skuespil
«Prinz Friedrich von Homburg». Da han heller ikke
slog igjennem med dette, skjød han sig med sin veninde
Henriette Vogel i Wannsee nær Berlin. Foruden de
nævnte har han skrevet lystspillet «Der zerbrochene
Krug» (1808), «Penthesilea» (1808), ridderstykket
«Käth-chen von Heilbronn» (1810), hans mest populære arbeide,
og desuden en række fortællinger, hvoraf den største og
mest bekjendte er «Michael Kohlhaas» (overs, af Fr. W.
Horn, Kbh. 1897). — K. er en af Tysklands første
dramatikere. Hans verker forener voldsom dramatisk kraft
og intens karakterskildring. Livstrodsen lyner, og
livsangsten sitrer i hans mennesker, som er skabt i hans
eget billede. En dyster mysticisme gaar hos ham side
om side med en mandig og ubarmhjertig sikker realisme,
som gjør ham til et særsyn i denne romantikens tid,
og som giver ham hans betydning for os moderne.
[Litt.: Brahm, «H. v. K.» (3 opl., Berlin 1892); Servaes,
«H. V. K.» (Leipzig 1902).]
Wechsel m — © first (of exchange),
first bill — ® première f (de
change).
prime (e) først, oprindelig;
fornemst; fortrinlig, grom, glup;
prima; (livets) vaar; bedste del
(tid); første fegterstilling, bedetime ;
(kem.) ækvivalent; (typ.)
primaform, forste side; indsætte
fæng-rør (i); stive (sig) op (ved drikke-
varer); koge over. p. minister
statsminister, p. number
primtal.
prime ® først; f, første bøn;
(astron.) ny; (i fegtn.) prim ; prima
uld; (forsikrings)præmie, gebyr;
(op-muntrings)præmie. pris; pris over
pari. de p. abord fra første
færd.
primed © sprængfuld (med ny-
heder); fuldt opstivet (fra
manuduktøren); anløbet, animeret.
Primel (t) f, nøkleblomst.
primeness © prægtighed,
fortræffelighed.
primer © fænghætte, tændsats;
begynderbog; abc.
primer ® have forrangen;
være nr. 1, den første ; være
overlegen, dominere ; være finei-e, større;
overgaa, overfløie ; prisbelønne,
præmiere.
prime-saut de p. straks,
prime-sautier (?) som følger
sin første indskydelse.
primeur ® f, (frugters) første
tid; (pl) nye grønsager, frugter;
førstegrøde.
primeval © først, oprindelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
