Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klippegrævlinger ... - Ordbøgerne: P - prisée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1209
Klippegrævlinger—Kloaker
1210
Ord, som ikke finde!
K, maa søges under G.
prisée—prismatisk
var en k., ligesom k. kjendes fra den klassiske oldtid,
og i stor udstrækning anvendtes af etruskerne. Til k.
maa ogsaa de kristne katakomber (s. d.) regnes.
Klippegrævlinger, se Fj e 1 d gr æ vi i n ger.
Klipper (opr. eng.), et særlig hurtigseilende skib,
benyttet før dampens tid til visse farter; baug udoverliggende,
langt skraanende, med skarp stævn. Se Skibstyper.
Klippespringere, se Antiloper.
Klipping, navn paa en mynt af uregelmæssig form
og prægning, oftest brugt om undervegtige nødmynter.
Saadanne udstedtes i Danmark-Norge Ira 15 aarh., bl. a.
af Kristian II, som derfor fik navnet kong K.
Klissov, landsby i guv. Kielce i Syd-Polen, hvor
Karl XII 19 juli 1702 beseirede de forenede polakker
og sachsere.
Klister faaes ved at behandle stivelse eller mel med
varmt vand. Stivelsekornene svæller derved ud og
danner sammen med vand en klæbende væske, der anvendes
meget som bindemiddel for papir og bogbinding eller
til appretur paa garn og tøier. For at forhindre gjæring
benyttes et antiseptikum som f. eks. formalin,
Klisteraal, d. s. s. eddikeaal (s. d.).
Klistervand (ogsaa skrevet K1 o s t e r vand), 11 km.^
stort vand i Pasvikelven straks s. f. Boris Gleb,
Sydvar-anger herred. Finmarkens amt. K. ligger 11 m. o. h. og
danner ved udløbet Harefossen.
Klit (d.), se Dyne.
Klo. Hos krybdyr, fugle og pattedyr (ikke hvaler)
er tærnes yderled som regel beskyttet af horndannelser,
som typisk har formen af klør, men kan modificeres til
hover, klover eller negle (s. d.). K. omgiver leddet som
en hætte og bestaar af den baade paa langs og paa tvers
hvælvede, faste k.-p lade, som dækker over- og
sidepartierne, og den kortere, flade, af løsere horn byggede
k.-saale. K. vokser fra en hudfold, k.-volden, som
dækker den bagre rand. Foden hviler under gangen som
regel ikke paa k., men paa en trædepude. Benyttes til
klatring, gravning o. s. v.
Klo (sjøudtr.), en gaffels inderste del, som griber om
masten; k.-fald er det fald, hvormed den del af gaffelen
heises op. — Ogsaa om ankerarmen med flygget, se Anker.
— Paa nordlandsbaade: at sætte en k., at tage ind et
rev (hvor k. er brugt om ringe i seilets kant).
Kloaber (a’ctopithici), en liden familie af aberne,
som udmerker sig ved, at alle fingre og tær, med
undtagelse af baghaandens tommel, har klør istedetfor flade
negle. De er smaa dyr med rundagtigt hoved, kort
snude. Halen er længere end kroppen. Alle arter lever i
Sydamerika. Minder i levevis og væsen noget om ekorn.
Kloakdyr, egen pattedyrorden, som er tandløse, med
kjæverne omdannet til et hornagtigt neb. De mangler
pattevorter. Ved flere forhold i sin indre bygning,
eksempelvis hjernens bygning, mangelen af moderkage,
eksistensen af pungben, minder de om pungdyrene,
indenfor hvis geografiske omraade de ogsaa lever. Men de
er dog betydelig lavere organiseret end disse.
Istedetfor pattevorter har de bare en melkekjertel, som aabner
sig paa bugen med mange fine aabninger. Tarmkanal,
urinvei og genitalkanal aabner sig i en fælles gang eller
kloak. Benbygningen er eiendommelig derved, at der
foran for brystbenet er et T-formet bibrystben, som er
sammenvokset med nøglebenene. Hovedskallens ben
vokser fuldstændig sammen. De faa former, der endnu
lever af denne orden, er begrænset til den australasiske
fauna og omfatter neb dyr og myrepindsvin (s. d.).
Kloaker. Ved k. forstaaes underjordiske ledninger,
der afleder grundvand, regnvand, spildvand, fækalier m. v.
fra beboede steder. Fra oldtiden kjendes flere noksaa
betydelige k.-anlæg, af hvilke Cloaca maxima (s.d.) i Rom
med en høide af 4 20 m. og en bredde af 3.6 m. er mest
bekjendt. Den moderne k.-teknik, c pstod i England
samtidig med industriens sterke opsving i begyndelsen
af det 19 aarh. Det første større s3^stematiske k.-anlæg
skriver sig fra tiden omkring 1840. Et velordnet k.-net
i forbindelse med en god vandforsyning er af den
allerstørste betydning i sanitær henseende. Som eksempel
herpaa kan nævnes, at der i Hamburg før anlægget af
et systematisk k. net var 48 5 tyfustilfælde pr. 1000 døde,
medens dette tal efter fuldførelsen af k. nettet sank ned
til 11.7. Mindre k. udføres som regel med cirkelformet
tversnit af saltglasserede lerrør, cement- eller betonrør,
medens de større enten mures paa stedet af klinker i
cement eller udføres af beton elier jernbeton. De
udføres med de forskjelligste profiler: cirkelformede, egprofil,
overbøiede eller trykkede profiler. En hovedfordring,
som maa stilles til k., er, at de er tætte, saa at grunden
ikke bliver inficeret. For eftersyn og rensning af k.
anbringes i ca. 60 m.s afstand k.-kummer. Dybden af k.
retter sig efter de tilstødende bygningers kjelderdybde.
I Kra. ligger de som regel 2.8 m. under gaden.
Saa-fremt terrænforholdene tillader det, bygges k. selvrensende,
d. V. s. ledningerne gives et saadant fald og tversnit, at
vandet mindst én gang i døgnet opnaar en saa stor
hastighed (mindst 0.6 m. pr. sek.), at de i k.-vandet
suspenderede stoffe ikke faar anledning til at afsætte sig.
Hvor ikke saadanne forhold kan opnaaes, maa der
anordnes regelmæssig rensning og spyling, ofte ved auto/^
matiske indretninger. Medens spildvandsmængden er
bestemmende for k.s mindste fald, er regnmængden
bestemmende for k.s dimensioner. At udføre ledningerne
saa store, at de skulde kunne optage det absolut største
observerede regnskyl, vil dog lede til meget store,
kostbare og i mange tilfælde neppe udførbare ledninger.
Man nøier sig derfor med mindre dimension og afpasser
denne i ethvert enkelt tilfælde i forhold til den skade,
som kan ventes ved en opstuvning af vandet i k. og de
tilstødende kjeldere. Et k -net sammensættes af én eller
flere hoved-k. eller samle-k. og bi-k. Disse sidste ledes
ad korteste vei til samle-k, baade fordi det er mere
økonomisk at aflede vandet i større end i smaa profiler,
og fordi det ofte bliver nødvendigt at føre spildvandet
udenfor byens grænser. Hvor terrænet er kuperet,
opdeles nettet i distrikter, saaledes at alt vand, som kan faa
naturligt fald, samles for sig, medens vandet fra det
lavere parti samles for sig og pumpes op i det første
distrikt. For smaa lavtliggende partier anvendes nu ofte
automatiske pumpestationer, drevet med elektricitet.
Hvor terrænet er fladt, opdeles nettet i distrikter, hvori
vandet ved naturligt fald føres til et dybdepunkt,
hvorfra det saa pumpes bort. Ved k.-anlæg skjelner man
mellem det kombinerede system og separatsystemet.
Dette sidste kommer særlig til anvendelse, hvor der
maal; kamp, strid; indtagelse,
«robring; (sjøudtr.) opbringeise;
paagribelse; fangst, bytte, (tilsjøs)
prise; dosis; (d’eau) kanal; (de
sapeur) danipledning, -rør.
donner p. (sur soi) blotstille sig.
prisée ® f, taksering, skjøn;
vurdering(ssum, -pris).
priselig — (t) preiswürdig,
lobenswert, löblich, rühmlich — (e)
praiseworthy, laudable ~ ® digne
de louanges (d’éloges); louable,
prisen ® tage (sig) en pris,
priser ® taksere, vurdere; rose;
snuse, tabac (m) à p. snus.
priseur (f) m, taksations-,
vur-derines-, skjønsmand; snuser.
prisfald — ®
Preisermässigung, -Verminderung f — (e) fall
in prices — ® baisse; diminution
(f) de prix.
prisforhøielse, -stigning
-(g Preishöhung f, -aufschlag m,
■Steigerung f - © increase, rise
(of prices) — ® augmentation de
prix; hausse f.
prisfortegnelse, -liste ~ d)
Preisverzeichnis n. -liste f — (e)
price-current, -list, priced
catalogue (list) - (f) prix courant;
tarif m.
prisgive — ® preisgeben — ©
give up to, abandon to (leave at)
the mercy of — ® abandonner,
livrer (à).
prismatislî — ® prismatisch
~ @ prismatic(al) — (|) prismatique;
prismé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
