Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klippegrævlinger ... - Ordbøgerne: P - prisée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211 Kloakvand
prisme-privatist q^^^ ^^^ ikke findes u
bliver spørsmaal om at pumpe eller rense vandet, førend
det slippes ud i det naturlige afløb. Hvor regnvand og
spild vand afledes i fælles ledninger, og samle k. faar en
stor længde, aflastes ledningen ved saakaldte nødafløb,
d. V. s. at samle-k. kun optager regnvand i et bestemt
forhold til spildvandsmængden (f. eks. 1: 4, i Kbh. 1 :1),
medens resten af regnvandet føres ad korteste vei til
nærmeste bæk, elv eller fjord. Efterhvert som byerne
vokser, bliver kravet om rensning af k.-vandet sterkere.
Om de forskj. rensemetoder se Rensning af kloakvand.
Ang. k. for bygninger se Husspildvandsledninger.
Kloakvand, se Kloaker.
Kloed, Wilhelm Capellen (1855—), n. tenorsanger,
uddannet i Paris og München, virkede i mange aar som
operasanger dels i Kra., dels i Stockholm, hvor han først
var ansat ved Josephsons Nya teatern og senere
overtog det nybyggede Vasateatern sammen med nuværende
fru Anna Norrie. Talrige kunstreiser rundt om i
Skandinavien. Han har komponeret en række romancer og
sangøvelser, og er søgt som lærer.
Klokk, Bernt (1857—1901), n. landbrugslærer. Fik
sin agronomiske uddannelse ved Aas høiere
landbrugsskole, blev først amtsagronom, senere
landbrugsskolebestyrer i Romsdals amt, og fra 1896 bestyrer af Sten
landbrugsskole i Fane, Søndre Bergenhus. Indehavde
forskjellige ledende stillinger i landbruget, var bl. a.
medlem af den i 1895 nedsatte parlamentariske
landbrugskom-mission til ordning af landbrugsundervisningen i Norge.
Klokke er et hult metalstykke, som frembringer lyd
af klingende tone, naar det slaaes med en knebel, som
er ophængt inde i k. Formen er vanligvis som en
afstumpet kegle, nedentil udbuet; øverst er en krydshank,
kronen, hvormed k. ophænges i k.-stolen. K. svinges,
saa den løshængende knebel slaar an mod den indre
k.-væg; dette kaldes at ringe. K. er gjerne støbt af
k.-metal, en legering af kobber og tin, og tonens dybde
afhænger af k.s størrelse, jo større k., desto dybere klang.
Flere k. af forskjellig størrelse anvendes ofte sammen,
afpasset saaledes, at tonerne klinger harmonisk sammen.
Brugen af k. for at sammenkalde folk, især til
gudstjeneste, er gammel og blev i tidlig middelalders tid
optaget at den kristne kirke. Tidligst anvendtes smaa
smedede klokker, først i senere middelalder støbte; de
ophænges øverst i kirketaarn eller i egne bygninger,
k.-støpeler (s. d.). K. bærer ofte inskriptioner af
religiøst indhold elle^ med oplysninger om støberen, giveren
o. 1., samt ornamenter af forskjellig art.
Klokkebøie, se Fyrvæsen, bd. III, sp. 731.
Klokkefamilien (campanulaceæ), tofrøbladet og
hel-kronet plantefamilie af urter eller buskvekster med
melkesaft og regelmæssige, femtallige tokjønsblomster,
i hvilke bægeret gjerne er fribladet, kronen klokke-,
tragt- eller hjulformet. Kapselfrugt, sjelden bær.
Omtrent 500 arter, de fleste i Middelhavsegnene. — Klokke
(campanula) har blaa, undertiden hvide, klokkeformede
blomster, oftest i klase og kapsel, som aabner sig med
3—5 klapper. Ga. 230 arter, hvoraf 8 vildtvoksende i
Norge. Af disse er blaaklokken (c. rotundifolia) med
de nyreformede, grundstillede blade og linjeformede blade
i stængelens øvre del den almindeligste, med udbredelse
over hele landet og saa godt som i alle høider over
-Klokkestøpel 1212
ider K, maa søges under C.
havet. Storklokken (c. latifolia) med store blaa eller
hvide blomster i bladet klase, den pragtfuldeste af vore
arter, vokser i skoglier op til birkelierne paa fjeldet.
Neslebladet klokke (c. tracheliiim) har stivhaaret
stængel og blade, som i form
minderom neslens; hos ensidig
klokke (c. rapunculoides) sidder
de nikkende blomster i tæt,
ensidig klase; smalbladet klokke
(c. per sid folia) ligner blaaklokken,
men er i alle dele større og
mangler de nyreformede blade.
Disse tre arter tilhører væsentlig
de lavere østlandske egne. Høiere
paa vore fjelde vokser den lille
sjeldne, mørkeblaa, énblomslrede
c. iiniflora. Den paa
alpegræsgangene saa hyppige stivhaarede,
lyseblaa c. barbata findes hos os
som en sjeldenhed paa
sætervoldene i Torpen og Etnedalen.
I det sydlige Norge vokser ogsaa
c. cervicaria med forholdsvis smaa
blomster i hoveder. Mange
klokkearter dyrkes for sine vakre
blomster i haver, saaledes foruden
ovenfor nævnte sto r klokke og
smalbladet klokke ogsaa den
én-aarige blaafiolette c. medium,
endvidere c. glomeraia og den
lille c. speculum, der særlig er
vakker som kantplante.
Klokkefrosk (bombinator igneus), en liden
froske-art, ca. 4 cm. lang, med meget fremtrædende vorter paa
huden. Farven er oventil skiddent olivengraa eller brun
med sorte flekker. Under bugen er den orangefarvet
med blaasorte flekker. Lever i flydende og stillestaaende
vand i de fleste mellemeuropæiske lande. I
Skandinavien findes den bare i Danmark og Syd-Sverige.
Klokkelyng, se Erica.
Klokker, se Kirkesanger.
Klokkeslet er timevinkelen, udtrykt i tid, for det
punkt, man vil rette sig efter, altsaa buen af himmelens
ækvator mellem meridianen og timekredsen gjennem
hint punkt. Ved stjernetid retter man sig efter
vaar-punktet, ved sand soltid efter solen, ved middelsoltid efter
middelsolen (se Dag, Vaarj evn døgn og
Længdefor s kj el).
Klokkespil, se Carillon.
Klokkestol, det stillads, hvori særlig større klokker
hænger.
Klokkestøbning er kunsten at forme klokker af
klokkemetal ved støbning; den var i middelalderen høit
udviklet, men knyttet mest til enkelte
klokkestøber-familier og til visse byer som Nürnberg, Augsburg,
Kempen (Holland), hvorfra kirkeklokker sendtes til mange
lande. Ogsaa omreisende klokkestøbere udøvede kunsten,
og klokker støbtes i de nordiske lande.
Klokkestøpel el. klokkestabel er en bygning,
hvori kirkeklokker ophænges; det italienske navn er
campanile. K. blev oftere benyttet i middelalderen end
O
Smalbladet klokke
campanula persicifolia).
prisme — ® Prisma n — (i)
prism ; (paa lysekrone) drop — (?)
prisme m.
prisnedsættelse — ®
Preisermässigung f — @ reduction (of
prices) — |)réduction (f) de prix;
rabais m.
prison (e) & (?) f, fængsel; (f)
ogs. fangenskab, fængselsstraf,
arrest.
prisoner prisonnier (D m,
fange.
prisskrift — ® Preisschrift f
— @ prize-essay — (?) mémoire
m (thèse f) de concours.
pristine (g) oprindelig, ældste,
urgammel.
prisværdig se rosværdig.
Pritsche ®f, briks; banketræ;
engelsk sadel; løbebro (i stillads).
Pritschen (î) slaa med en briks;
dænge, banke; klapse.
privable ® som kan tæmmes,
privacy (e) afsondring,
afsondrethed; stilhed, ro, ensomhed;
tilflugt(ssted) ; hemmeligholdelse ;
taushed.
privat - (t) privat - (e) private
— (D privé, particulier; (adv) ogs. en
particulier ; (paa breve) personelle !
privatbolig — ®
Privatwohnung f - (g) private residence - (?)
demeure (f) privée.
private (ë) privat; stille;
hemmelig; menig.
privateer @ kaper(skib); drive
kaperi.
privatist — (t) Privatschüler m
— @ private pupil, outsider — ®
élève (m) privé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
