Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knaben molybdængrube ... - Ordbøgerne: P - procrusteanize ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1227
procyon-producer Ord, som ikke findes un,
ningen Königstein. Fra 1830 levede han i Paris optaget
af at skaffe Polen Frankriges hjælp.
Kniaznin, Franz Dionyzy (1750—1807), polsk
digter. Var jesuit og lærer ved jesuiterkollegiet i
Warschau, senere sekretær hos Adam Gzartoryski. Gjorde
sig kjendt ved sin oversættelse af Horats; har derhos
skrevet dramaer, idyller, oder og fabler, hvoraf særlig
hans dramaer og lyriske digte har indbragt ham
betydeligt bifald. Samlede verker i 7 bd. 1828—29.
Knïdos, græsk (dorisk) oldtidsby i Lilleasien, anlagt
ved forbjerget Triopion i Karien, dels paa fastlandet, dels
paa en liden ø, og de to bydele forbundet ved en
dæmning. K. var anseet og velstaaende; den var et af
hovedsæderne for Afrodites dyrkelse og eiede i Praxiteles’
«knidiske Afrodite» en over hele Hellas berømt juvel.
Ktesias, perserkongen Artaxerxes Mnemons læge, og
historikeren Eudoxos var fra K. Paa dens plads findes
endnu betydelige, kun tildels undersøgte ruiner.
Knies, karl (1821—98), t. nationaløkonom, 1855 prof.
i Freiburg i. Br., forestod 1862—65 ledelsen af Badens
skolevæsen, som han reformerede, fra 1865—96 prof. i
Heidelberg. K. blev en af forløberne for den historiske
retning i socialøkonomien ved sit berømte, tankevegtige
hovedverk «Die politische Oekonomie vom Standpunkte
der geschichtlichen Methode» (1853, 2 udg. 1883), skrev
desuden grundig om transport- og
kommunikationsspørs-maal, finanspolitik og om «Geld und Kredit» (2 dele i
3 bd., 1873—79), og cWeltgelt und Weltmünzen» (1874).
Knigge, Adolf Franz Friedrich (1752—96), t.
forf., især bekjendt ved sin «Umgang mit Menschen»
(1788, dansk overs, af Halvorsen 1857), som er blevet
europæisk berømt. Hans romaner og øvrige skrifter
(12 bd., 1806—12) er værdiløse.
Knight [nait], Charles (1791—1873), eng. forf. og
bladudgiver, f. i Windsor, startede 1812 «The Windsor
and Eton express». 10 aar senere begyndte han i
London «K.s quarterly magazine». løvrigt er en række
populærvidenskabelige og folkeopdragende blade og bøger
udgaaet fra hans haand. Saaledes «Penny magazine»,
«Penny cyclopædia», «Pictorial Shakespeare», «Pictorial
Bible», «Pictorial prayerbook», «Pictorial history of
England».
Knight [nait] (eng., ridder) var i middelalderen den,
der besad et ridderlen og skulde gjøre krigstjeneste
tilhest. Institutionen forsvandt helt i 17 aarh., og k. er
nu en værdighed, der ogsaa tildeles borgerlige. En k.
kaldes med et «sir» foran døbenavnet.
Knights of labor [naits dv leb^], se Arbeidets
riddere.
Kniplinger, kanter, besætning, indfældning paa stoffe,
forarbeidet af traade i aaben tekstur; fremstilles af
lin, bomuld, silke, sølv- el. guldtraad. Efter tekniken
skjelner man mellem k. dannet ved slyngning af
traa-dene (kniplede) og de, der syes med naal. De ældste
k. fremstilledes i Italien i 15 aarh., nemlig som
udtræks-søm med syede mønstre (med traaden udtrukket i én
retning kaldt «punto tirato», med traadene udtrukket i
begge retninger kaldt «punto tagliato», med mønster af
net og stjerner kaldt «punto di reticella», med rigere,
friere blomstermønstre kaldt «punto in aria»). Sit
kunstneriske høidepunkt naar den syede k. med den veneti-
Kniaznin-Knjæs
1228
anske relief-k. («punto a relievo, point de Venise»). I 17
aarh. indføres k.-kunsten til Frankrige af Colbert (1666).
K. benævnes fra denne tid væsentlig efter de forskjellige
tilvirkningssteder, som hver uddanner mønstre af
særegen karakter; de vigtigste af disse er Alençon-k. (syet),
Argentan-k. (syet), og blandt de belgiske Alencienne-k.
(kniplet; fine traade, aabent mønster), Brüsseler-k. (syet;
blomstermønster med paasyede baand som stilker),
Binche-k. (kniplet, fine), Malines-k. (kniplet, med grovere
konturtraade), Ypern-k. K. fremstilles ofte med en
netgrund, der dels kniples, dels er maskinarbeide (tyl),
hvor-paa mønstret syes. Herhen hører den smukke «point
d’Angleterre», der dels er tilvirket i England, dels
forarbeidet i Nederlandene for engelsk eksport; ogsaa
Ghan-till3^-k. er dels kniplet, dels syet. I nyere tid fremstilles
ogsaa k. som maskinarbeide. I de nordiske lande har
k. væsentlig været dyrket i Sverige; følgende hovedsorter
kan merkes: Vadstena-k., paavirket af de franske k. med
deres blomstermønstre; k. fra Dalarne, der er bondske
i tegningen og snart karakteriseres ved, at de er
gjennem-trukket med en tykkere traad eller traadbundt, dels ved
en spindelvævagtig tekstur; skaanske k., der har
nationale almuemønstre i geometriske figurer og meget fine
masker; i den nyere tid har man ogsaa optaget de syede
italienske renaissance-k. som model.
Kniplingstræ (lagetta lintearia), et træ af familien
thymelæaceæ og hjemmehørende paa Jamaica og Guba.
Dets bark («alligatorbark») benyttes til papir, og den
seige bast kan forarbeides til beklædningsgjenstande som
kraver, tørklæder o. a.
Knippelsbro, bro over havnen mellem Kjøbenhavn
og Kristianshavn. Svingbro, bygget 1906—08.
Kniv. Bladet udføres helt af staal eller af smedejern
med tilsveiset staaleg, f. eks. ved tolle-k. Fabrikationen
omfatter smedning, filing, hærdning, slibning, polering
og sammensætning. Bladet fastgjøres til skaftet ved en
forlængelse (angel), som kan stikke ind i eller gaa helt
igjennem skaftet eller ved en stift og en fjær være fæstet
til samme (folde-k.). Skaftet er helt eller todelt og
forfærdiges af træ, horn, ben, metal el. 1. — I mange
arbeidsmaskiner fæstes k. direkte til den bevægelige
maskindel. Fabrikationen af k. foregaar fra gammel tid
hovedsagelig i Sheffield, Solingen og Eskilstuna.
Knivbryder (elektrisk) er et apparat, hvormed en
elektrisk strømkreds kan sluttes eller aabnes. K. bestaar
af et knivformet kobberstykke anbragt dreibart mellem
kobberfjære.
Knivmuslinger (solen), siegt af muslinger; begge
skaller omtrent lige, og flere gange saa lange som brede,
rænderne parallele; den lidet fremtrædende navle nær
forenden. Korte aanderør, lang fod. Findes i alle have
mellem polarkredsene.
Knivskjælodden, alm. skrevet Knivs kjærodden,
er den nordligste pynt af Norge (71° 11’ n. br.), ligger
paa Magerøen straks v. f. Nordkap, Maasøy herred.
Finmarkens amt. Det oprindelige norske navn paa denne
odde opgives at have været Knyskanes.
Knjæs (rus., fyrste). Titelen tilkommer egentlig kun
efterkommere af regjerende rus. fyrstefamilier, men har
nu faaet en mere udvidet anvendelse som betegnelse for
den rus. høiadel. Ordet forekommer i noget skiftende
procyon (e) (zool.) vaskebjørn;
(amerik.) jerv.
prod (e) pig, brod; spids; stik;
let armbrøst (til hjortejagt, is. for
damer); stikke; grave, kare (i).
prodigal (e) ødsel; ødeland;
forøder, the p. (son) den
forlorne søn.
prodigalement (f) ødselt.
prodigalité (f) f, prodigality
@ ødselhed; ødsling.
prodige (f) m, prodigy @
(vid)under; ©spec, jertegn,
underverk; @ spee. uhyre, monstrum,
prodigieux prodigious©
underfuld; vidunderlig, forbausende,
uhyre.
prodigue @ ødsel; gavmild.
rundhaandet; m, ødeland,
l’enfant p. den forlorne søn.
prodiguer (f) bortødsle; sætte
over styr; ødsle (rutte) med; (fig.)
ikke spare (skaane); (op)ofre. se
p. ogs. vise sig overalt.
prodrome (f) m, indledning;
forbud, forløber; symptom.
produce produire (g føre
(drage) frem; fremstille; fremlægge;
fremvise; komme fremmed; avle,
frembringe; producere; (g) ogs.
frembringelser,
(landbrugs)produk-ter; udbytte; ® ogs. indføi’e,
præsentere.
produce-broker@varemægler.
producent — ® Produzent m
— © producer, grower — (f)
producteur m.
producer © fremfører; frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
