Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knäred ... - Ordbøgerne: P - projection ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1241 Knäred—Kobber
Ord, som ikke findes under K, maa søges
1242
nder G.
projection—prolapse
Knäred (Knäröd), sogn og kirkeby i Halland, ca. 20 km.
øst for Laholm, grænsende op til Småland. I ældste tid,
da grænsen mellem Danmark og Sverige gik her, holdtes
ved K. ofte fællesmøder, saaledes 1304, 1569, 1575 og
især 1612—13 efter Kalmarkrigen. Under det sidste
møde, der endte med freden i K. 20 jan. 1613, boede de
dansk-norske gesandter i K. by, de svenske i Ulfsbäck;
forhandlingerne foregik paa en bro over grænsebækken
ved Sjöaryd. Om freden se Kalmarkrigen. 1624
mødtes Gustaf Adolf og Kristian IV i Ulfsbäck.
Knærod (goodyera repens), en liden orkidé med
krybende rodstok, som afsætter rosetbærende udløbere,
brede, nethaarede blade og en ensidig akslignende klase
af smaa grønhvide blomster. Mest i barskog, hos os
almindeligst østenfjelds.
Ko, hundyret hos oksearten (kvæg), fra den tid, da
dyret har faaet sin første kalv. Ogsaa ren-ko og elg-ko.
Koagulationsnekrose (med.) er betegnelsen for en
afdøen af væv, hvorved cellerne under mikroskopet
antager udseendet af «koaguleret» eggehvide, d. e. de ser
homogene eller finkornede ud, er samtidig gjerne svulne
og lader sig ikke længer farve som før. Oftere sees ogsaa
fibrinnedslag. (Eks.: voksagtig degeneration). Ogsaa de
«ostagtige» forandringer af tuberkuløse og syfilitiske
betændelsesprodukter regnes hid. Se forøvrigt Nekrose.
Koagulere (lat.), løbe sammen, se Koagulering.
Koagulering kalder man den proces, hvorved et
opløst stof udskilles af sin opløsning i en anden, uopløselig
og ofte geléagtig modifikation. K. fremkaldes sedvanlig
ved opvarmning til en bestemt temperatur, som naar
hønseeggehvide koagulerer ved opvarmning til omtrent
70° G., undertiden ogsaa ved tilsætning af syre eller et
ferment (se Kasein).
Koalition (lat., eg. sammenvoksning, sammenslutning)
anvendes i folkeretten om en mellem to eller flere magter
indgaaet forening eller alliance mod en tredje stat. Ved
k.s-krigene i slutten af 18 og beg. af 19 aarh. havde
flere europæiske magter sluttet sig sammen for at
be-kjæmpe Frankrige.
Koalitiönsret, se Forening og Fagforening.
Koba, Vest-Afrika, fransk Guinea, 660 km.^ K. er
rigt paa kolatrær og palmer. Sammen med Capital,
1050 km.^ erhvervedes K. 1884 af en tysk kjøbmand
Colin og blev 1885 stillet under tysk beskyttelse, men
aftraadtes kort tid efter til Frankrige.
Kobalt, se Kobolt.
Kobbe, norsk fællesnavn for de forskjellige sælarter.
Almindelig betegner i skjærgaarden og fjordene k. den
alm. fjordsæl eller sten-k. (Se Sæler.)
Kobbel. 1. Eg. bring-k., forbindelsen mellem
sæle-tøiet og styrestangen paa vogne og kjørende maskiner.
Det alm. k. er paa moderne sæletøier en jernkjede eller
læderrem, som gaar fra stangens forende skraat tilbage
til bringeringen. — 2. Det mellemstykke, som forbinder
to «sammenkoblede» hundes halsbaand. K. bruges ofte
om halsbaandet med tilhørende bindsel for enkelt hund.
Et k. hunde, d. s. s. meute, se Kennel. — 3. Gevær-k.,
fire (undertiden ogsaa tre eller fem) geværer, der er
sammenstillet pyramideformig med mundingerne op. — 4.
(Orgeltekn.). En mekanisme til at forbinde orgelets
manual og pedal eller manualerne indbyrdes for derved
at kunne benytte alle registre paa én gang eller
kombinere dem paa forskjellig maade.
Kobbelbrug er den brugsmaade, at akeren i visse
aar bærer korn og visse aar er gjenlagt til eng. Er der
ingen bestemt regel for, hvor mange aar det skal være
korn og hvor mange aar eng, er brugsmaaden betegnet
som vildt k. Navnet skriver sig fra Holsten, og
brugsmaaden hører hjemme i et fugtigt klima, hvor der er
frodig græs vekst. Den er meget alm. udbredt i Norge.
Det norske k. (korn- og engbrug) udmerker sig ved, at
korn sjelden kommer mere end to aar efter hinanden
ad gangen, og engen bliver liggende mindst ligesaa mange
aar, som jorden bærer énaarige vekster. Eks.: 1. havre,
2. havre, 3. rodvekster, 4. byg, 5—8. eng.
Kobber (kem. tegn Gu == 63.57). Det første metal,
som menneskene anvendte til vaaben og verktøi. Det
findes af og til gedigent i naturen (dog i forholdsvis stor
mængde ved Lake superior). Derimod findes det ofte
bundet til andre elementer. — De største
k.-produ-cerende lande er de Forenede stater med vel
halvparten af verdensproduktionen, Spanien og Portugal (Rio
Tinto-leierne), Japan, Australien, Chile, Mexico, Canada,
Tyskland o. s. v. Verdensproduktionen var 1908 ca.
833 000 tons. — Norges ældste k.-verk er Røros, anlagt
1644. Det har været i uafbrudt drift siden. lait er
der produceret ca. 80 000 tons metallisk k. til samlet
bruttoværdi over 100 mill. kr. Af andre norske k.-gruber
kan nævnes Vigsnes paa Karmøen (1865—91), nu nedlagt.
Alten, Aamli, Foldal, Rustvangen, Meråker samt endelig
Norges største bergverk Sulitelma. K. er rødfarvet, sp. vegt
8.5—8.9, smeltepunkt 1085°, noksaa blødt, meget
strækbart, en fortrinlig leder for varme og elektricitet. Det egner
sig lidet til støbning. K. er temmelig modstandsdygtig
mod kemisk paavirkning, angribes dog af sterke syrer;
i luften anløber det efterhaanden og dækkes af et
vakkert grønt belæg af basisk karbonat (patina). Ved
ophedning i luften oksyderes det. Paa grund af
ovenstaa-ende egenskaber har k. stor anvendelse, saaledes til
apparater for kemisk industri, til hud paa skibe, til
mynter, patronhylser, til ledningstraade og forøvrigt i
elektrotekniken. Endnu mere end k. selv benyttes dets
legeringer (se art. om Bronce, Messing, Deltametal,
Myntmetal). — K. fremstilles af malmen paa tør vei
eller paa vaad vei. Tørveisprocesserne er de almindeligste
og anvendes i regelen for rige malme. Vaadveisprocesser
bruges særlig for fattige malme samt for malme, der
indeholder ædle metaller. Raffinering af k. foregaar i
meget stor udstrækning ved elektrolyse, derimod er
problemet k. af malmen direkte ved elektrolyse trods mange
forsøg endnu ikke teknisk løst. — Ved
tørveisprocesserne bliver malmen først røstet med luft, indtil
hovedmængden af svovl er bortoksyderet (se Røstning og
R 0 s t o V n e). Derpaa smeltes, efter den saakaldte tyske
og svenske metode, i skaktovne under tilsætning af
koks og kiselsyreholdigt tilslag, efter den engelske metode
smeltes i flammeovne uden tilsætning af koks. I begge
tilfælde foregaar der reduktionsfænomener. Jern og andre
metaller forbinder sig med kiselsyren til et slagg, medens
k., som har størst affinitet til svovl, samler sig underst
til en «sten». Den amerikanske proces («pyretic
smelting») forener røstning og stensmeltning til én operation.
projection (e) & (f) f,
(ud)kast-ning, (^slyngning; nedfælding;
projektion; @ ogs. plan(læggelse),
udkast; udbyg(ning), fremspring.
projector © planlægger;
op-hav(smand), projektmager,
projecture (e) & (f) f, (arkit.)
fremspring(en), udstaaen.
Projekt (t) n, projet @ & (f) m,
projekt, forslag, udkast, plan.
projektere — (t) projektiei-en
— (e) project — ® projeter.
projektil - ® Projektil n —
(e) & (f) projectile (m).
projektmager — ®
Projektenmacher m — @ schemer, projector,
speculator — ® faiseur de projets,
homme (m) à projets.
projeter (D kaste, slynge (ud,
frem); nedfælde, projicere; fore-
slaa, planlægge, gjøre udkast til;
foretage sig. se p. rage, springe,
træde frem; falde (skygge).
projeteur (?) m, projektmager.
Proklam (D n, bekjendtgjøreise.
proklama — ® Proklama n
-© legal notice — ® publication
(f) officielle.
proklamation se opraab.
proklamere — (t) proklami(e)-
ren — © proclaim — (f)
proclamer.
prokura — ® Prokura f — @
& ® procuration f.
prokurist — (t) Prokurist m
— © authorized agent, confidential
clerk — ® chargé (fondé) de
procuration ; gérant m.
prolapse © fremfald; falde
frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
