Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolaastind ... - Ordbøgerne: P - propulsion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1263 Koldbrand—Koldtvandskur 1264
proscribe—prosiness Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
Og at hjemmets rammer saa vidt muligt udstrækkes til at
omfatte dem alle. [Litt.: Fr. Nygaard, «K. K.,
folkehøi-skolens banebryder» (Odense 1895).]
Koldbrand, se Brand (veter.), Gangræn.
Koldedalstinderne er en række sneklædte, spidse
tinder (2043 m.) paa nordsiden af dalføret M o r k
e-koldedalen, der forbinder Tyin med Utladalen i den
sydvestlige del af Jotunheimen, Aardal herred. Nordre
Bergenhus amt.
Kolderup, A m un da (1847—82), n. sangerinde, elev
af friherreinde Leuhusen i Stockholm, hvor hun optraadte
første gang, debuterede i 1875 som operasangerinde paa
teatret i Olmûtz og virkede senere ved en hel række
tyske operascener i flere og tyve bærende partier.
Kolderup, Carl Fredrik (1869—), n. geolog, tog
1892 matematisk-naturvidenskabelig lærereksamen og
lagde sig derefter specielt efter studiet af geologi. Blev
1898 bestyrer af den mineralogisk-geologiske afdeling ved
Bergens museum, hvor han fremdeles (1910) virker. K.
har udgivet flere betydningsfulde videnskabelige arbeider,
hvoraf de vigtigste omfatter geologiske forhold paa
Vestlandet. Paa grundlag af et arbeide over kvartærgeologiske
forhold i Bergenstrakten disputerede han i 1909 for den
filosofiske doktorgrad.
Kolderup-Rosenvinge, Janus LauritzAndreas
(1792–1850), d. retslærd, 1818 prof. ved det juridiske
fakultet, 1822 ekstraordinær assessor i høiesteret, 1848
konferensraad. Han udgav en række juridiske skrifter.
Blandt hans vigtigste arbeider kan nævnes «Den danske
rets historie», hvormed han gav den første
sammenhængende fremstilling af den danske rets historie.
Kolderup-Rosenvinge, Janus Lauritz Andreas
(1858—), d. botaniker, tog doktorgraden 1888, blev i
1886 assistent ved Botanisk museum og bibliotekar ved
det Botaniske bibliotek, hvilken sidste stilling han
fremdeles har ved siden af (fra 1895) at være docent ved
universitetet. K.-R.s videnskabelige publikationer
omhandler særlig algerne, specielt deres udviklingshistorie
og systematik.
Koldewey, Karl (1837—1908), t. nordpolfarer, for
1 flere aar tilsjøs, hvorefter han studerede fysik,
matematik og astronomi ved flere videnskabelige læreanstalter.
Ledede i 1868 en videnskabelig ekspedition til
Spitsbergen (kfr. «Die Iste deutsche Nordpolexpedition» i
«Petermanns Mitteilungen», Gotha 1871) og i 1869—70 den
anden tyske nordpolsekspedition til Østgrønland,
hvorunder den store Frans Josefs fjord opdagedes, og Kap
Bismarck paa 77° n. br. naaedes af K. og Payer (kfr.
«Die 2te deutsche Nordpolexpedition», Leipzig 1873—74,
2 bd.). Efter hjemkomsten ansattes K. ved «Seewarte»
i Hamburg, hvor han siden 1875 var afdelingsbestyrer
Koldfeber, malaria (febris intermittens),
sumpfeber, klimatfeber er alle navne paa en
sygdoms-form, der henhører til de saakaldte «miasmatiske»
sygdomme. Den er knyttet til bestemte egne. I Danmark,
hvor k. i det hele nu sees sjelden, var det navnlig paa
Lolland, at den havde sit sæde, men her saavel som i
Tyskland optraadte den sedvanlig kun i sine lettere
former. I Norge har den i 1850-aarene optraadt paa
Hvaløerne (Kirkøen) og i Lier samt (i 1859—61) i Risør.
Hyppigere optræder den i Finland («frossan») og i Øster-
sjøprovinserne samt i Holland, endnu hyppigere i visse
dele af de Forenede stater samt i Italien (den romerske
Campagna, de Pontinske sumpe, Sicilien); men fremforalt
er talrige sumpegne i de tropiske lande berygtede for
sine svære former. K. fremkaldes ved en til
protozoerne hørende parasit, plasmodium malariæ, som findes
i de røde blodlegemer, og som overføres til mennesket
gjennem visse myg-(saak. anop/ieZes-)arter. De lettere
former af k. er de intermitterende k. De begynder,
i regelen først paa dagen, med frysning, som varer
et par timer, under hvilken temperaturen stiger. I det
næste stadium, hedestadiet, som varer 4—5 timer, kan
temperaturen naa op til over 40°. I det tredje stadium,
hvor der indtræder sterk sved, falder temperaturen, og
efter ca. 12 timer er anfaldet forbi. Hvis sygdommen
ikke bliver behandlet, gjentager anfaldene sig med
bestemte mellemrum, hyppigst hver anden dag, undertiden
hver dag, undertiden med flere dages mellemrum. Ved
siden af feberen er det vigtigste symptom miltsvulst.
De svære former, som kun sees i de eg. malaria-egne, er
den perniciøse k., hvor det navnlig er svære nervøse
symptomer eller koleralignende tarmlidelser, der præger
sygdomsbilledet, og den remitterende malariafeber,
hvor feberen ikke har noget regelmæssigt fald, men stadig
holder sig høi. Begge disse former ender hyppig med
døden. Med navnet «larveret» k. betegner man tilfælde,
hvor der ikke er feber, men andre regelmæssig
optrædende sygelige symptomer, navnlig neuralgier, især i
ansigtsnerverne. I behandling af en k. spiller kinin den
største rolle. For at forebygge sygdommen maa man i
malariaegnene verge sig mod myggestik («moskitonet»;
drænering; petroleum paa stillestaaende vandpytter o. 1.).
Kolding, d. by, som ligger mellem bratte bakker ved
K.-fjord, der fra Lillebelt strækker sig ca. fem sjømil
ind i Jylland. K. er ny og velholdt og gjør et sjelden
velhavende indtryk. God forretningsby : godt opland,
god havn (over 6 m. dyb), gode kommunikationer; 13 451
indb. Paa en høide ligger ruinerne af det gamle slot
K.-hus, som nu i delvis restaureret stand rummer et
museum. I et anlæg om slottet mindestene for G. Ploug og O,
Vaupell (begge født i K.); ved banegaarden statue af G. Berg
(K.s gamle folketingsmand). K. er fra middelalderen, fra
hvilken tid foruden slottet ogsaa kirken stammer.
Koldnaal, se Kobberstik.
Koldskjørhed, d. s. s. skjørhed i kold tilstand,
foraar-sages i smedejern og staal ofte af for stort fosforindhold.
Koldtvandskur finder anvendelse enten i det frie og
da særlig som kolde sjøbad eller ved anstalter i form
af duscher, overgydninger, omslag etc. Om sommeren
søger en masse mennesker til kysterne for at styrkes og
hærdes af forfriskende bad i de kolde bølger. Det er
særlig alle, som har et trægt og daarligt stofskifte, f. eks.
anæmi, scrofulose, fedtsyge o. 1. Den mere kurmæssige
koldtvandsbehandling foregaar paa badeanstalter og
bestaar i halvbad, overgydninger, duscher, omslag o. s. v.
Det kolde vand har ikke altid været aner kjendt som
kurmiddel blandt lægekunstens udøvere. Der var en tid,
da det væsentlig anvendtes af lægfolk, som foragtelig
benævntes «vandapostle», vistnok fordi de prækede det
kolde vands anvendelse ved alle mulige sygdomme. De
mest bekjendte af dem var Priessnitz (omkr. 1830) og
proscribe proscrire ®
proskribere, (lands)forvise ; banlyse;
fordømme, bryde staven over; ®
ogs. afskaffe, ophæve.
proscripteur ® m,
proskriberer.
proscription @ & (f) f,
ban-lysing,landsforvisning,proskription.
proscriptive @ fredløsheds-;
udstødelses-, fordømmelses-.
proscrit ® (m) proskriberet;
fredløs, landsforvist.
prose @ & ® f, prosa; latinsk
kirkesang.
prosecute © (fig.) forfølge ;
søge (at opnaa); drive (et studium);
fortsætte; (jur.) sætte under tiltale;
drage til ansvar; reise tiltale;
være aktor.
prosecution @ forfølgelse;
udøvelse (af haandtering); fortsættelse;
retsforfølgning; tiltale; sagsanlæg.
prosecutor (e) en som
forfølger; udøver; klager, sagsøger; aktor.
prosektor — ® Prosektor m
— @ prosector — (î) prosecteur m.
Proselyt (t) m, proselyte ©,
prosélyte (f) m, nyomvendt, (ny)
tilhænger, proselyt; (g) ogs.
omvende, gjøre til proselyt,
proselytismie), prosélytisme
(f) m, proselytmageri,
omvendelses-iver.
proselytizer (e) proselytmager,
sjælefanger
proser @ langtrukken
fortæller; langdryg person.
prosiness (g) udtværethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
