Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kollegialsystemet ... - Ordbøgerne: P - protase ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1269 Kongsberg bergseminar—Kongsfjord
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1314
k., underretterne derimod kun undtagelsesvis (i Norge:
Kristiania og Bergens byretter).
Kollegiälsystemet, den ordning af embedsvæsenet,
hvorefter afgjøreise træffes af flere personer i forening.
I den høiere administration var k. udbredt under
foreningen med Danmark, hvorefter kollegierne væsentlig
afløstes af de enkelte departementer. Jfr. foreg. art.
Kollegiätkirker kaldes saadanne større rom.-kat.
kirker, hvis presteskab lever sammen under en provst
eller en dekanus ligesom domkirkernes presteskab under
biskopen.
Kollegium (lat.), flerhed af personer, som i fællesskab
er tillagt en vis virksomhed og myndighedsudøvelse;
saaledes om det samlede lærerpersonale ved universiteter
og høiskoler; forelæsning, fribolig for studerende. Ved
Kra. universitet er det «Akademiske kollegium»
universitetets styre under regjeringens overtilsyn. Kollegiet
be-staar af rektor og fire dekaner, samtlige valgt for tre aar
ad gangen (lov af 9 okt. 1905).
Kolle^kt (lat.), kirkelig pengeindsamling til velgjørende
formaal; aUerbøn.
Kollektion (lat.), samling, indsamling; kontor, hvor
lotterisedler sælges og fornyes (ved en ko 11 ekt ør).
Kollektiv (samlingsord) vil sige et substantiv, som
betegner en flerhed (f. eks. folk, kvæg).
Kollektïvforbrydelse, en række af ensartede
handlinger, som i almindelighed hver for sig ikke udgjør en
forbrydelse (forseelse), men som sammenlagt danner en
saadan; f. eks. at hengive sig til lediggang og omflakken.
Kollektïvfuldmagt, en fuldmagt, der er meddelt flere
personer saaledes, at de kun i forening kan handle paa
fuldmagtsgiverens vegne.
Kollektivi^sme er en fra Frankrige udgaaet
betegnelse for den nyere, videnskabelige og mere moderate
socialisme til adskillelse fra den ældre utopiske og uklare
kommunisme. Medens denne tilstræber fællesskab ikke
bare i produktion og fordeling, men ogsaa i forbrug og
nydelse af de økonomiske goder med fuldstændig
ophævelse af den individuelle eiendom, indskrænker k. sig
til at kræve produktionen «socialiseret», d. v. s.
produktionsmidlernes overgang til fælleseie og fællesdrift til
bedste for det hele (statlige el. kommunale) samfund,
medens det overlades den enkeltes godtykke at indrette
sit forbrug efter smag og behag, saa langt hans evne
rækker. Udtrykket k. er indført af belgieren de Colins
(1785—1859}, som anvendte det om jordens overgang til
samfundseie i en tilstand af agrar k. Tanken om en
saadan socialisering, anvendt paa industriens
produktionsmidler (gruber, naturens kraftkilder, fabriker,
transportmidlerne, raastoffe), er udviklet navnlig af tyskerne
Rodbertus og Karl Marx. En fuldstændig udredning af
k.s system finder man imidlertid hverken hos dem eller
hos nogen socialistisk forfatter forøvrigt. For at faa en
forestilling om organisationen af et paa k. grundlagt
samfund maa man gaa til socialismens kritikere. De mest
lærerige kritiske fremstillinger af k. som økonomisk
ordning foreligger i A. Schäffle, «Die Quintessenz des
Sozialismus» (Gotha 1875), Paul Leroy-Beaulieu, «Le
collectivisme, examen critique du nouveau socialisme» (Paris 1884)
og fremfor alt i M. Bourguin, «Les systèmes socialistes»
(Paris 1904, t. udg. ved L. Katzenstein, Tübingen 1906).
protase—protest
Kolle’ktor, kommutator, strømsamler, se
Elektriske maskiner.
Kollektør, se Kollektion.
Kollenkym (bot.) kaldes et slags styrkevæv, der i
modsætning til bast bestaar af levende langstrakte celler
med protoplasma og ofte bladgrøntkorn og cellulosevægge,
som er karakteristisk fortykket langs cellernes
sammenstødende kanter. K. er mest udbredt hos de tofrøbladede,
det findes særlig i sterkt voksende organer og altid nær
disses overflade, og er vakkert udviklet i de
fremspringende ribber paa stænglerne (og bladstilkene) hos flere
familier, som læbeblomstrede og græskarfamilien.
Koller, Carl Theodor Fredrik (1827—97), n.
agronom og landbrugsskolemand. Fik sin agronomiske
uddannelse dels herhjemme, dels i Danmark, var bestyrer
af Kristians amts landbrugsskole fra 1857—80 og derefter
direktør for den høiere landbrugsskole i Aas til 1895.
K. var en praktisk landmand og dygtig lærer, der forstod
at vinde bøndernes tillid og udjevne meget af den kløft,
som dengang var mellem det praktiske livs mænd og
landbrugsvidenskaben.
Koller, kronisk hjernelidelse hos hesten, udsivning af
en serøs vædske i hjernens kamre, hvorved der
fremkaldes tryk paa hjernemassen og degeneration af dens
celler. Hesten bliver sløv, mister mere og mere sin
forstand, kan tilsidst blive helt idiot og bliver da let
farlig at bruge. Sygdommen er uhelbredelig, nedsætter
dyrets brugsværdi i større eller mindre grad og vil
derfor i handel og vandel blive henregnet til de «skjulte
feil» (s. d.).
Kollerud, Christen Christensen (1769—1833),
eidsvoldsmand, gaardbruger i Høland, medlem af
rigsforsamlingen paa Eidsvold fra Akershus amt.
Kollet, uden horn. Anvendes om kvæg, faar, gjet og
de takbærende drøvtyggere. Antages at være en egenskab
oprindelig opstaaet ved sprangvis afvigelse (mutation).
Kollidere (lat.), støde sammen, modarbeide hinanden
(se Kollision).
Kollimation (af lat. collineare), sammenfalden af to
rette linjer. K.s-f e i 1, den vinkel som et
vinkelmaalings-instruments sigtelinje danner med et plan lodret
instrumentets omdreiningsakse, og som har til følge, at
sigtelinjen ved sin omdreining om aksen beskriver en
kegleflade istedetfor et plan.
Kollimatør, optisk sigteindretning af prismer eller
linser, hjælpeinstrument ved astronomiske og geodætiske
apparater og ved sigteapparater paa kanoner.
Kollîn, se Kol in.
Kollineær, se Homografiske.
Kollision, paaseiling, overselling eller sammenstød paa
sjøen mellem to fartøier. Vor sjølov indeholder flere
bestemmelser angaaende forholdet mellem
sammenstødende skibe og ansvar for den ved sammenstødet
forvoldte skade. Den, som har skyld i sammenstødet, pligter
at erstatte al skade, som er forvoldt saavel paa skib som
paa ladning, og ligeledes ikke alene direkte, men ogsaa
indirekte tab, som bugserpenge, nødhavnsudgifter etc. Et
fra England udgaaet forslag om indførelse af regler til
forebyggelse af sammenstød er vedtaget af de fleste sjøfarende
nationer. K. benævnes forøvrigt ogsaa skibes
sammenstød med brygger, flydende vrag etc.
(f) m, hovedperson (i drama), eg.
forkjæmper, foregangsmand.
protase (f) f, protasis (e)
ind-ledning(sakt) (i det antike drama);
(g) (gram.) (betingende) forsætning,
protatic @ foranstillet, fore-
gaaende.
prote (f) m, (typ.) faktor,
protect (g), protéger (?)
beskytte, skjerme, verne (om); frede;
tage sig af; lijælpe frem; (e) spec,
toldbeskytte ; honorere (veksel),
p.ed cruiser @
panserdæk-krydser.
protecteur (D m, protector
© beskytter; velynder; protektor;
(e) ogs. skotøi-, saalebesparer ;
fender; (g) ogs. adj beskyttende;
beskyttelses-, skyts- = protective,
protector(i)al (g).
protection @ & (f) f,
beskyttelse, vern; begunstigelse, bistand,
understøttelse; @ spec,
protektionisme = protectionnisme ® m;
fredning; leidebrev, pas.
protectionist (e),
protectionniste (f) m, toldbeskyttelsesven,
protektionist ; toldvenlig,
protektionistisk,
protectorat (D m, protecto-
rate beskyttelse, protektorat.
protectorship (§
beskytterforhold; regentskab; protektorat,
protectress (e) beskytterinde.
protée (f) m, Proteus, kamæleon,
protegé — d) Schützling m —
(e) & (f) protégé m.
protest — ® Protest m - (e)
protest — (g protestation f;
protêt m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>