Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolonidannende dyr ... - Ordbøgerne: P - protokollere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
protractor—prouver
Kongsberg bergseminar—Kongsfjord
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1276
det hele k.-væsen et fuldstændig nyt præg ved at stille
foreløbig saa godt som ubegrænsede landomraader til
kulturnationernes forføining. De kastede sig med graadig
iver over de nye lande. Derved opstod en monopolistisk
udviklet handels- og kolonialpolitik, som i det 17 aarh.
fik udforming som et virkelig politisk økonomisk system.
Det gjaldt ved alle midler at udsuge k. til bedste for
moderlandet med skinsyg udelukkelse af alle fremmede
(smig. Merkantilsystemet). I dette forhold er der
i nyere tid indtraadt et fuldstændigt omslag. De store
kolonialmagter bestræber sig i vore dage for at udvikle
sine k.s økonomiske kraft til disses egen fordel.
Undertrykkelse og vilkaarlighed i administrationen er stedse
mere banlyst, og udviklingen gaar, navnlig hvad den
største kolonialmagt, England, angaar, i retning af at
gjøre k. til moderlandets frivillige og selvstyrede
forbundne (se iøvrigt Afrika, Amerika, Asien,
Australien og de enkelte lande, navnlig England, Spanien,
Portugal, Nederlandene og Tyskland). (Se Kart
over kolonier og samfærdselslinjer.) [Litt.: W.
Roscher, «Kolonialpolitik und Auswanderung» (3 udg. ved
Jannasch, 1885); P. Leroy-Beaulieu, «De la colonisation
chez les peuples modernes» (5 udg. 1892); Zimmermann,
«Die europäischen Kolonien» (bd. I—V, 1896—1903);
Girault, «Principes de colonisation et de législation
coloniale» (2 udg. 2 bd. 1903—04); en god liden veileder er
D. Schäfer, «Kolonialgeschichte» (2 udg. 1906); Morris,
«History of colonisation from the earliest times to the
present day» (2 bd. 1901); Supan, «Die territoriale
Ent-wickelung der europäischen Kolonien» (med atlas, 1906).]
Kolonihaver er større jordarealer, delt i smaahaver,
som mod afgift udleies til arbeidere og andre familier i
smaa kaar i byer for et eller flere aar ad gangen. De
første k. i Norge anlagdes i Kra. 1907 paa kommunens
eiendom ved Trondhjemsveien. [Litt.: G. Abelin,
«Koloni-trâdgàrden» (Sthm. 1907); J. Riis, «Om k. og deres
betydning for samfundet» (Kbh. 1907).]
Kolonisation (lat.), anlæggelse af en koloni eller
ny-bygd; koloni’st, nybygger.
Kolonnade (fr.), søilegang med én el. flere rækker søiler.
Kolonne, den formation, en militærafdeling indtager,
naar dens underafdelinger er ordnet bag hinanden.
Saa-ledes har et kompani i k. sine tre pelotoner, hver i linje,
bag hinanden med syv skridts afstand. K. er
hensigtsmæssig ved opstilling og manøvrering udenfor fiendtlig
beskydning, dog ikke ved marsch i skog. Marse h-k.
benyttes, naar afdelingen maa marschere med ganske smal
front, f. eks. efter en vei; den kan dannes med 4, 2 el. 1
mand. Bataljon i k.-linje har sine 4 kompanier, hvert
i k., lige ved siden af hinanden. Se Kjølvandslinje.
Kolonnebroer, se Feltbroer.
Kolonnevei, en ganske enkel vei eller marschlinje, der
i felt anordnes af militærafdelingen til supplering af
allerede eksisterende veie, f. eks. for at muliggjøre
fremrykning gjennem dækkede terrænstrøg.
Koloratur (af color, farve) er i sang, særlig
opera-arier, større og mindre grupper af hurtige passager og
andre forsiringer, som samler sig om en enkelt vokal
eller stavelse i det øiemed at give sangeren leilighed til
at glimre med sin teknik. K. misbrugtes under den
neapolitanske skole til de groveste overdrivelser, indtil
Gluck rensede stilen. I nutidens operaer har k. tabt sin
væsentligste betydning.
Kolorere, farvelægge, bruges om den art malerkunst,
hvor der anvendes sterke, uformidlede
farvesammensætninger, saaledes de middelalderske miniaturer og moderne,
farvede billedark for barn.
Kolorist, farvegivning, er i et maleri indbegrebet af
alle de forekommende farver, betragtet som en helhed,
og er en af maleriets væsentligste kunstneriske bestandele,
som sammen med formgivningen og kompositionen præger
kunstverkets karakter. I oldtiden og middelalderen
stilledes gjerne de rene lokalfarver ubrudt ved hinandens
side; en stræben efter en mere harmonisk samstemt k.
bryder frem med brødrene van Eycks malerkunst i 15
aarh., og udvikledes videre i renaissancekunsten, særlig
af de italienske skoler (venetianerne). I moderne
malerkunst tillægges k. atter afgjørende kunstnerisk betydning,
medens den i begyndelsen af forrige aarh. under den
klassisistiske kunstretning var trængt tilbage.
Kolo’s, en kjæmpestor billedstøtte af mennesker el.
dyr, ofte i oldtiden anvendt som tempelprydelse o. 1.,
særlig hyppig i Assyrien og Ægypten.
Kolossal, af størrelse som en kolos, kjæmpestor, over
legemsstørrelse.
Kolosse’nserbrevet, et brev af Paulus til
menigheden i Kolossæ i Lilleasien, skrevet under hans første
romerske fangenskab, samtidig med Efeserbrevet (s. d.).
Ko’lpino, by i Rusland, guv. St. Petersburg, ved Ishora ;
ca. 8000 indb. K. er bekjendt for sin smukke Troitzkirke
med det berømte helgenbillede af Nikolaus, og hvortil
der aarlig valfarter en hel del pilgrimme. I K. findes de
store Ishora’ske admiralitetsverker, anlagt 1705, der
forfærdiger verktøi til skibsbygning og skibsudrustning.
Kolportage [-tase], en gren af boghandelen, som i
mods. til sortimentsboghandelen virker ved omreisende
sælgere (kolportører) og derved naar frem til et større
publikum end den faste boghandel. Den typiske
k.-litteratur omfatter gadeviser, folkebøger, røverromaner,
«lægebøger» o. 1., gjerne fordelt som subskriptioner over
et længere tidsrum; et særmerke er en rigtignok ofte
kun tilsyneladende billig pris, betinget af simpelt udstyr
og delvis tilsvarende indhold. 1 de fleste lande er der
fra offentligt og privat hold gjort bestræbelser for at
modarbeide k.-boghandelens skyggesider. Hos os er k.
afhængig af politiets tilladelse, der maa fornyes aarlig
og kan tilbagekaldes naarsomhelst (lov af 16 juli 1907 § 21).
Kolsaas, 380 m. høi skogbevokset kolle med steilt
affaldende sider i syd og vest, straks vest for Kra.,
Bærum herred, Akershus amt. K. er en af de
skarpt-skaarne aaser, der hører med til Kristianiadalens
terrænfysiognomi. Fra toppen er der en glimrende udsigt.
Kolstø, Fredrik (I860—), n. maler; var Bergsliens
elev i Kra. og fra 1877 elev af akademiet i München.
Kom 1882 til Paris, hvor studiet af nyere fransk maleri
bevirkede et omslag i hans kunst, som siden har
ud-merket sig ved djerv teknik, indtrængende karakteristik
og frisk kolorit. Hans motiver er sjø, kystlandskaber
og portræter. Verker i gallerierne i Trondhjem, Bergen
(portræt af K. Bergslien) og Kra. (af Amaldus Nielsen).
Kolu’mne (lat. columna, søile), lodret række (i en tabel),
side i en tr^^kt bog; k.-titel er overskriften over en side.
protractor @ (mat.)
transportør; (kirurg.) protraktor.
protrude © skyde frem; staa
frem, ud.
protrusile @ som kan skydes
frem og tilbage.
protrusion @ fremskydeise,
fremskydning ; fremskud,
fremspring.
protuberance protubé-
ranee ® f, knude, udvekst, kùl.
protuberant©, protubérant
(f) frem-, udstaaende.
protuteur (|) m,
(med)formyn-der.
Protz ® m, storborger, kakse;
blære.
Protze ® f, (mil.) forstilling,
protzen (t) prosse; surmule;
blære sig.
Protzentum ® n,
(penge)hov-mod, blæreri.
protzig ©hoven, opblæst;
surmulende.
prou ® meget; nok. ni peu
ni p. slet ikke; ikke spor.
proud © stolt; kaut.
proud-flesh © dødkjød.
proudish © lidt stolt,
proue ® f, forstavn, baug.
prouesse ® f, heltemod,
(helte)-daad, bedrift.
prouvable ®, provable ©
bevislig.
prouver ®, prove © bevise,
godtgjøre; ® ogs. (ud)vise, lægge
for dagen; vidne om, røbe; ©ogs.
indskyde (gevær); aabne, publicere
(testament); (aritm.) gjøre prøve
paa; (intr.) vise sig (at være); blive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
