Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunen ... - Ordbøgerne: P - prozessieren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1287
Kommunistiske manifest—Kompani
prune-Prussian q^,^ ^^^ ^^^^
Og idealistiske socialisme fra tiden før dette sidste ords
opkomst (i 1840-aarene). K. betoner først og fremst
menneskenes lighed og paastanden om, at alt arbeide
samfundsmæssig talt er lige værdifuldt, hvorfor det bør
have lige løn. Medens socialisterne i alm. gaar ud fra
«samfundets» ret og menneskenes pligt til at underordne
sig dettes magtorganer, sætter k. det enkelte
samfundsmedlems lykke som maalet og tror, at den
kollektivistiske organisation af samfundet er det bedste middel
til at realisere denne lykke. K. lægger derfor
hoved-vegten paa fordelings- og forbrugsprocessen. Den
praktiske udøvelse af k. hører hjemme i samfundenes ældste
økonomiske historie, da fælleseie ialfald til jorden var alm.
udbredt og menneskene levede under en stamme- eller
familieforfatning; man finder spor af denne
samfundsordning indtil langt op i nyere tid hos folkeslag, som
er blevet staaende paa et primitivt kulturtrin. Det
gammelgræske oikonomiké, den olditaliske gentilforfatning,
Ruslands mir-institution og det sydslaviske husfællesskab,
den keltisk-irske klanorganisation, germanernes
«mark-genossenschaft» og almenningen i Norge og Schweiz er
intet andet end udløbere af en oprindelig k., hvor
eiendomsretten ikke opfattedes som knyttet til individet,
men til familien, stammen, samfundet. Denne naive k.
dør naturlig hen, efterhaanden som de gamle, religiøse
slegtsbaand løsner og individet emanciperes. Som
økonomisk teori om samfundets ordning er k. af forholdsvis
sen dato. Tanken om at ophæve den private
eiendoms-ret er den antike verden helt fremmed, ligesom heller
ikke de første kristne eller kirkefædrene havde nogen
økonomisk omdannelse af samfundet som helhed for øie.
Tilløb til en slags teoretisk begrundet k. finder man først
fra det 11 aarh. af og udover hos de religiøse sekter,
der kaldes katharer el. valdensere i Frankrige, begharder
i Nederlandene, og som tilslut hos «gjendøberne» i 1534
fik udslag i et revolutionært forsøg paa at oprette det
«tusenaarige rige» i Münster. Ved siden af disse
kommunistiske bevægelser, hvor de religiøse motiver spiller
hovedrollen, har man i den senere middelalder i de
store cbondekrige» (Frankrige 1358, England 1381,
Tyskland 1525) forsøg paa at oprette en slags k. af mere
materialistisk-praktisk beskaffenhed. Som teoretisk
udviklet økonomisk samfundsideal møder man k. første gang
hos Thomas More (s. d.) i hans berømte bog «Utopia»
(det land, som intetsteds findes) fra 1516. Den blev
forbilledet for en lang række fremstillinger, som gaar
lige ned til vore dage («Solstaten» af Gampanella 1620,
« Oceana» af James Harrington 1656, «Histoire des
Séva-rambes» af Denis Vairasse 1677—79, «Naufrage des îles
flottantes ou Basiliade du célébré Pilpaï» af Morelly
1753 og som de seneste af arten «Looking backward»
af Bellamy 1888, «Freiland» af Theodor Hertzka 1890,
«News from nowhere» af William Morris 1892. En
mere filosofisk systematisk udredning af k.s tankebygning
begynder med Morelly’s «Gode de la nature» (Paris 1755),
et verk, som fik stor praktisk betydning ved at inspirere
den kommunistiske bevægelse under Gracchus Babeuf
(1795—97). Fra midten af det 19 aarh. overskygges k.s
lighedsideal fuldstændig af socialdemokratiets
retfærdig-hedsideal. Dette indvarsles med det «kommunistiske
manifest» (s. d.).
1288
’ K, maa søges under C.
Kommunistiske manifest er et af Karl Marx
og Fr. Engels forfattet programskrift for den
revolutionære socialisme. Det offentliggjordes faa dage før
februarrevolutionens udbrud, blev hurtig oversat til
mange sprog og opnaaede en vældig udbredelse. Det er
et af alle tiders genialest udformede stridsskrifter. Det
betegner i virkeligheden et brud med den tidligere,
romantiske, uklare og utopistiske socialisme og indvarsler
det moderne praktisk-politiske socialdemokrati. Dets
betydningsfulde opsang er: «Proletarer i alle lande, slut
dere sammen til et internationalt broderskab.» Paa
dansk forelaa det k. m. straks efter originalens fremkomst,
paany i «Socialistisk bibliotek», bd. I (Kbh. 1885) og i
«Socialistiske skrifter», hefte 2 {Kbh. 1898); nogen n.
udgave findes ikke. God kommentar i Gh. Andlar, «Le
manifeste communiste», II (Paris 1901).
Kommunitet (lat.), fællesskab, fælles eie; ofte om
stiftelser (fri bolig) for studenter ved høiere skoler eller
universiteter. Saaledes i Kbh. kommunitetet, betydelig
stiftelse (4.5 mill. kr. og store indtægter af tienden) til
understøttelse af studenter og universitetet.
Kommutator, se Elektriske maskiner.
Kommutatormotor (jfr. Elektriske maskiner)
kaldes en art énfasede vekselstrømsmotorer, hvor
strøm-tilførselen sker gjennem strømsamlere (kommutatorer)
og børster som ved ligestrømsmaskiner.
Kommutëring, strømvending, som sker ved en
kommutator (s. d.).
Komnënos, græ. fyrsteslegt, der beklædte
keiserværdigheden i det byzantinske rige (s. d.) 1057–59 og 1081—
1185. K. betød det græske adelsaristokratis seier over
enevældet; de var dygtige keisere, Isak I, Alexios I,
Johannes II, Manuel I (s. d.), der med held afslog ydre
angreb og indadtil bragte fred og orden. K. viste ogsaa
betydelige litterære og videnskabelige interesser (se Anna
Komnena). Den sidste K., Andronikos I (s. d.), myrdedes
1185, hans sønnesøn Alexios K. oprettede 1204
keiserdømmet Trapez unt, hvis sidste keiser David K. henrettedes
1462 af Muhammed II. — En Demetrios K., f. 1750 paa
Gorsica, anerkjendtes 1782 af Ludvig XVI, forat man
derved kunde gjøre krav paa Konstantinopel. Han døde
imidlertid barnløs 1821.
Kömorn (ung. Komarom), komitat i Ungarn, paa begge
sider af Donau; 2843 km.^ med 180 024 indb. (1900).
K. er mod nord fladt og sumpigt, mod syd begrænses
det af Verteserfjeldene. Hovedstaden K. ligger paa
Schûtt-øen i Donau, 112 m. o. h.; 19 996 indb. (1900). K. driver
akerbrug og fiskeri og har betydelig korn- og træhandel.
I K. er digteren M. Jokai født.
Kömos betegnede hos oldtidens grækere et lystigt
optog af unge mennesker, særlig naar det foretoges for
at feire seier i veddekamp o. 1. Særskilt betegnes herved
optog til Dionysos’ ære. Saadanne k. er ofte afbildet
paa græske vaser.
Komotau, by i Böhmen, ved foden af Erzgebirge, 330
m. o. h.; 15 731 indb. (1900). K. har gymnasium,
lærerseminar, valseverk, jernbaneverksteder, fabrik for papir,
leketøi, silketøier, kemikalier og cikorie.
Kompagnon [kåmpano’], se Associé, Firma.
Kompa^kt (lat.), fast, sammentrængt, sammenpakket.
Kompani, se Interessentskab.
prune (g) beskjære; pudse (sine
fjære, fugl); pudse sig; svedske;
plomme.
prune ® f, plomme; (fig.) kugle,
pour des p.s for ingenting.
pruneau (f) m, svedske; (fig.)
buss, skraa; lort, skidt.
prunelaie (f) f, plommehave.
prunelle ® f, øiesten; (bot.)
slyape(bær); brynel.
prunellier (f) m, slaapebusk,
-toi-n.
prunello(e)prunel, slags lasting;
slags svedske,
prune-tree ©, prunier (f) m,
plommetræ.
pruning @ beskjæring; pudsing,
prunk — ® Prunk m, Pracht
f, Gepränge n — (e) pomp, parade.
show — (D ostentation f, étalage
m, parade f.
prunken ® prunke, gjøre stas.
prunkhaft pragtfuld,
brammende.
Prunkhimmel (t) m, baldakin,
prunklos ® bramfri.
Prunkredner (t)m, høitravende
taler, deklamator.
prurience (§ kløe; lystenhed.
prurient (e) kløende; lysten,
prurigineux ® som volder kløe.
prurigo (e) slags udslæt med
kløe.
prurit (f) m, kløe.
Prusse ® f, Prussia © Preus-
Prussian (e), prussien ®
preussisk; (e) ogs. preusser = P.
(D m; (D ogs. (m) bagdel, podeks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
