Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koner ... - Ordbøgerne: P - prøveaar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1303
psalmodie-psychiatrie ord, som ikke findes un<
antog strakte sig indenfor Øvre Guinea-kysten fra øst til
vest. Først ved franske og tyske reisendes undersøgelser,
særlig ved kaptein Bingers opdagelser 1887, har det vist
sig, at disse K.-randbjerge ikke eksisterer; tvertimod har
de spredte fjeldstrækninger af ringe høide, som findes
her, snarere en retning paa tvers af kystlinjens.
Kong, se Buccinidæ, Furunkel.
Konge kaldes i alm. statschefen i et monarki (s. d.).
Oprindelsen maa søges i stammesamfundet, hvor en
mægtig æts overhoved blev stammens k. Navnet er i
tidernes løb anvendt paa stillinger af høist forskjellig
magtfylde : Den patriarkalske k. (gammeln.
fylkes-og under-k.), den teokratiske («af Guds naade»), den
germanske valg-k., som maatte udstede kgl.
haand-fæstning (s. d.) forud for sit valg, den autokratiske
k. (hos os fra 1660—1814), den konstitutionelle
(efter 1814) og den parlamentariske k. — Det
moderne k.-dømme er frugt af lang historisk
udvikling. Dens vigtigste resultater er: «k. er hellig; han kan
ikke lastes eller anklages; ansvarligheden paaligger hans
raad» (n. grl. § 5), d. v. s. k. er ikke underkastet nogen
domstol, hverken for private eller offentlige handlinger;
statshandlinger maa hans ministre tage det juridiske og
politiske ansvar for (jfr. grl. § 30 og 86). — Arveligt
enekongedømme, «kongen dør aldrig» (grl. § 6—10). —
K. har en monarks fyrsterettigheder (eksterritorialitetsret,
krav paa internationale æresbevisninger m. v.). — K. er
sin slegts overhoved og derved k.-husets chef (grl. § 34
—37), se Dynasti. Den moderne k. er et statsorgan,
med særegne funktioner af mere formel, repræsentativ,
regulerende art.
Kongeaa (el. Skodborgaa), d. elv, danner 26 km.
Jyllands og Danmarks grænse mod syd. Munder ved Ribe
ud i Nordsjøen.
Kongeaal, se Havaal.
Kongebregne (osmunda regalis), en indtil meterhøi
vakker, busklignende bregne med dobbelt fjærdelte blade,
hvis øverste afsnit, som er linjeformede og
bladkjød-manglende, bærer de tætstillede sporehuse. K.
forekommer i Europa optil Danmark og det sydlige Sverige, men
er ikke fundet i Norge.
Kongebrev kaldes den tilladelse, som tidligere
gjen-nem amtmanden gaves til egtevielse uden lysning, men
som nu er bortfaldt ved anordning af 30 dec. 1897 I.
Jfr. Egteskab, 2.
Kongedybet, sydlig del af seilløbet i Øresund forbi
Kjøbenhavn mellem Amager- og Middelgrunden. Dybden
i løbet mellem 12 og 16 m.
Kongeflag, se Norge, vaaben og flag.
Konge for én dag, opera af Adam.
Kongegult, se Arsensulfider.
Kongehuset, se Konge.
Kongelige Frederiks universitet, se Universitetet.
Kongelige norske videnskabers selskab, se Vide
n-skabsselskaber.
Kongelige selskab for Norges vel stiftedes 29 dec.
1809 og omorganiseredes til landhusholdningsselskab fra
1 jan. 1828. Ifølge K.s nugjældende love af 2 mai 1892
er dets øiemed at virke til landbrugets og dets
binæringers fremme. K. bestaar dels af norske foreninger,
som har dannet sig til disse næringers fremme, og som
Kong—Kongespeilet
1304
• K, maa søges under C.
er traadt i forbindelse med K.s direktion, dels af
bidrag-ydende enkeltmedlemmer. Sammen med disse vælger
underafdelingerne K.s repræsentantskab. Selskabet nyder
et aarligt bidrag af staten, for budgetaaret 1910—11
34 000 kr. Dets kapitaler, herunder legater, udgjorde ved
udgangen af 1909 tiis. 419 077 kr. Direktionens sæde er
Kra. K. indstiftede 1888 en medalje for lang og tro tjeneste.
Siden 1894 udgiver selskabet «Tidskrift for det norske
landbrug»; 1895 oprettede det et landbrugsmuseum paa
Bygdø kongsgaard til indsamling og opbevaring af ældre
landbrugsredskaber og husgeraad, som belyser
landbrugets kulturhistorie. K.s virksomhed har været af
megen betydning for Norges økonomiske vekst og
aande-lige udvikling. Det havde bl. a. en væsentlig andel i
grundlæggelsen af vort universitet. I tiden 1833—48 laa
selskabet i dødvandet, men en ny tidsalder oprandt for
det, efterat landbruget ved indredepartementets oprettelse
1845 blev viet større opmerksomhed. [Litt.: M.
Birkeland, «Selskabet for Norges vel 1809—29» (Kra. 1861);
O. A. Øverland, «Det kgl. selskab for Norges vel». I,
Vice-statholder prins Fredrik af Hessens præsidium 1809—13»
(Kra. 1909).; Ebbe Hertzberg, «Selskabet for Norges vel
1809—1909» i «Tidsskrift for det norske landbrug» (1910,
side 11-28).]
Kongelige teater, se Danmark, teater.
Kongeloven, 1665—1849 Danmarks eneste grundlov;
enevoldsarveregjeringsakten 1661 overlod til Fredrik III
selv at træffe bestemmelser om arvefølgen. Dette skede
i k., der affattedes af Peder Schumacher Griffenfeld og
blev underskrevet af kongen 1665, men holdtes hemmelig,
indtil den efter tronskiftet 1670 blev oplæst i
geheime-raadet og 1709 trykt. K., der er den eneste skrevne
konstitution, der lovfæster enevælde, bygger paa Hobbes’
doktriner.
Kongelys, se Kongslys.
Kongeneratiönsteorien, se Gang.
Kongenital (lat.), medfødt.
Kongens fortjenstmedalje, se Fortjenstmedalje.
Kongens kvarter (orlogsudtr.), styrbords vagt (jfr.
Dronningens kvarter).
Kongens grube, en af Røros verks største gruber.
I 1907 beskjæftigedes der 320 mand; se forøvrigt under
Røros kobberverk.
Kongens ting, se Retterting.
Kongereiser, den forpligtelse, der i ældre tid
paa-hvilede befolkningen til frit at befordre kongen og
hans følge.
Kongeriget Norges hypotekbank, se Norges h.
Kongernes bøger, to gammeltestamentlige bøger, der
oprindelig danner et hele. De behandler Israels
religiøspolitiske historie fra Davids sidste dage til den
babyloniske landflygtighed. K. b. er en sammenarbeidelse af
forskjellige kildeskrifter, der udtrykkelig nævnes. K. b.
synes at være blevet til i kongetidens slutning, men sidste
haand er lagt paa verket under landflygtigheden.
Kongespeilet(«Konungs-skuggsjâ»; lat.speculum regale),
norsk didaktisk skrift fra middelalderen, skildrer i form
af en samtale mellem fader og søn kjøbmandens,
hofmandens og kongens gjerning, stilling og pligter.
Derimod mangler de i indledningen lovede afsnit om
geistlighed og bønder. Hvad der omhandler nordiske forhold.
psalmodie (f) f, psalmody @
salmesang; (f) ogs. monotont
foredrag, afliring; @ ogs.
salmedigtning, salmer.
psalmodier (f) synge salmer;
aflire, lire af.
psalmographer© salmedigter,
psalmography @ salmedigt-
"’Psalter ® m, psalter(y) ©,
psaltérion (f) m, psalter; (t) ogs.
foldemave.
psammite @ slags
glimmer-sandsten.
psaume ® m, salme,
psautier (î) m, salmebog;
Davids salmer.
pschutte (D brilliant ! storartet !
pschutteux (f) elegant, fornem,
mondæn.
pseudo- (e) & ® uegte, falsk.
pseudograph(y) (g) uegte skrift,
pseudonym — ® Pseudonym
m, n, (adj) pseudonym — @
pseudonymous (v^^riter); pseudonym,
pen-name — (f) pseudonyme (m).
pseudonymitet — (t)
Pseudo-nymitat f — (e) pseudonymity —
® pseudonymie f.
psittaceous @ af
papegøie-slegten.
psora ©, psore (f) f, (med.)
fnat, skab.
psorique (D fnattet; skabbet,
psyché (f) m, toiletspeil.
psychiater, psychiatre ® m,
sjælelæge, sindssygelæge.
psychiatrie (?) f,
sjælelægekunst, psykiatri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
