Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongsberg bergseminar ... - Ordbøgerne: P - puds ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
puer—puff-ball
1315 Kongsberg bergseminar—Kongsfjord
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1314
Kongsgaarde, i ældre tid kronens hovedgaarde, hvor
kongens ombudsmand (sysselmanden, fogden, lensherren)
hyppig residerede.
Kongsgaarden (Trondhjem), seErkebispegaarden.
Kongshaugen, navn paa flere større gravhauge i Norge;
deribl. K. i Sandeherred, hvor Gokstadskibet blev fundet,
K. paa Kongsvaldet iVikten herred, Nordre Trondhjems amt.
Kongshavn, friluftsetablissement med bad paa
østsiden af Kristianiafjorden ved foden af Ekeberghøiden,
straks syd for Kra. Navnet skriver sig fra, at der i
middelalderen var en udhavn for kongens skibe, idet
isen derude var mindre ubekvem end inde i Oslo havn.
Kongsli, stor gaard med sommerpensionat, nær Vinstra
jernbanestation, Nordre Fron herred, Gudbrandsdalen.
Kongslys (verbascum),
siegt af de
maskeblomstredes familie, bestaaende af
høie urter med spredte
blade, der ligesom
stænglerne gjerne er tæt
uld-haarede; de oftest gule og
næsten regelmæssige
blomster sidder i akslignende
stande. lait 160 arter,
hvoraf kun to vildtvoksende i
Norge : mørkbladet k.
(v. nigrum), hvis blade er
mørkegrønne ovenpaa,
gul-graat filtede under, og
filtbladet k. (v.thapsus), som
er tæt graagult uldhaaret;
begge er alm. paa Østlandet.
Kongsspir
(pedicularis-sceptrum caroliimm), en
pragtfuld, indtil meterhøi
maskeblomstret plante, som
forekommer hist og her paa myrerne i vore fjeldtrakter.
De mørkegrønne, ofte brunlig anløbne blade danner en
grundstillet roset, medens stængelen kun er faabladet.
De store lysegule, paa underlæben røde blomster danner
en ofte lang akslignende stand.
Kongssæteren paa Voksenkollen ved Kristiania, en
gave fra det norske folk til kong Haakon VII og dron-
Kongslys (verbascum nigrum).
(Fot. af H. Abel.)
Kongssæteren paa Voksenkollen ved Kristiania.
ning Maud i anledning af kongeparrets kroning. Huset
er opført af tømmer og bygget over motiver fra vor
ældre træarkitektur, efter tegninger af arkitekt Kr. Biong,
hvis udkast ved offentlig konkurrance erholdt første
præmie. Det indeholder omkring 26 rum foruden bad,
toiletter o. s. v., og har et bebygget areal af 500 km.^
Kongstad, Johan Kristian (1867—), d.
kunstbogtrykker og zylograf. K., der opr. er uddannet som maler,
aabnede 1894 i Kbh. et atelier for bogudstyr, hvorfra
der udgik originale bind og forsatspapirer. 1897
grundlagde han et privattrykkeri i Fredensborg, og fra dette
har han udsendt en række bøger, der udmerker sig ved
sin smagfulde og haandverksmæssig solide udførelse. De
betydeligste er N. Pedersen, «Kirken i Tibirke» (1903),
Stuckenberg, «Aarsens tid» (1905), Aarestrup,
«Ritorneller» (1907) og «Holger Jacobäus’ reisebog> (1910).
Kongsvinger, kjøbstad i Hedemarkens amt, ved
Glommen; 1524 indb. (1900; 1907 1620 indb.), hvoraf
64 svenskfødte. Det egentlige K. ligger nord og vest for
Kart over Kongsvingers omegn.
Glommen paa sydskraaningen af den ca. 100 m. høie
fjeldknaus, der krones af den gamle K. fæstning.
Glommen gjør ved K. en skarp, omtrent retvinklet sving øst
og syd om denne høide, medens Solørdalføret fortsætter
i sydøstlig retning gjennem Vinger og Eidskogens
dal-revner ind i Sverige. De gader, der fra Glommen fører
op mod øvrebyen og fæstningen er meget bratte, medens
tvergaderne (øst—vest) er flade. Bebyggelsen bestaar for
det meste af træhuse. Byens centrale del med torvet
og omkringliggende huse (kirken, skolen m. fl.) er omtrent
midt oppe i skraaningen. Paa Glommens sydside ligger
jernbanestationen, og rundt denne er der i de senere aar
vokset frem en ny bydel bl. a. med flere hoteller. En
stor træbro forbinder de to bydele med hinanden. Fra
den gamle fæstning haves en glimrende udsigt over
Glommendalen med Solørs, Vingers og Eidskogens
vidtstrakte skogvidder. I geistlig henseende hører K. til
puer (e) hundeguano, -pyr (i
garverier).
puer (f) stinke, lugte (af),
pueril puéril puerile
(e) barnagtig, pueril ; (f) ogs. barne-,
gutte-.
puérilité ® f, puerility ©
barnagtighed,
puerperal ©, puerpéral
p. fever fièvre (f) p.e (f)
barselfeber.
puf (lidet stød) — ® Puff, Stoss,
Faustschlag m — (e) buffet, thrust,
push, shove, (dagligtale) dig — ®
coup m (de coude, de poing,
d’épaule).
puf (paa damekjole) - ® Puffe
f - (g) pufr(ing) - (?) bouillon;
(bagpaa) pouf m.
puf (liden sofa) - ® Sessel (m)
ohne Lehne — (g box-ottoman —
(D pouf m.
puff ® pif! paf!
Puff ® m, puf, stød, skub;
knald; fold; humbug. auf P.
paa kridt (kredit), mit etw. P.
machen stase med.
puff (e) fut, pust; drag (af pibe);
vindstød ; ulvesop ; sprutbakkels ;
pudderkvast; (fig.) vind; reklame;
futte ; puste ; pæse ; blæse bort ;
oppuste(s); udspiles; (fig.) gjøre
vind (blæst); reklamere; opskryde.
Mr. P. Rosiflengius. p. at dampe
paa (pibe); give en god dag. p.ed
up opblæst, hoven.
puff ® m, humbug, svindel,
puff-ball @ ulvesop; dunhoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
