Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongsvold ... - Ordbøgerne: P - Puffbohne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1317
Ord, som ikke fin
Vinger prestegjeld og hovedsogn. K. er en fæstningsby,
og dens tilblivelse og historie skyldes stedets strategisk
vigtige beliggenhed ved Glommen, nær den svenske
grænse og ved en fra Sverige kommende vigtig
kommunikationslinje (vei og jernbane). Den opr. Vinger skanse
anlagdes under Hannibalsfeiden, men blev først ordentlig
sat i stand af feltmarskalk grev Wedel omkring 1680.
Omkring 1800 kom den nye navneform K., der etterhvert
har fæstnet sig, i brug. Fæstningsanlægget, der ansaaes
at have stor betydning, havde en bosættelse (leir) af
haandverkere og handelsmænd tilfølge straks udenfor
murene, og herved lagdes grunden til det nuværende K.
Omkring 1800 var der ca. 200 indb. og 1850 henimod
500. Efterat det i 1854 var blevet kjøbstad, flyttede
der ind en del flere, men nogen synderlig kraftig tilvekst
var der ikke. Fra K. foregaar der adskillig trafik med
Sverige, og K. har et grænsetoldkammer; toldindtraderne
beløb sig i 1908 til 39 566 kr. Der udføres væsentlig
trælast, kvæg og landboprodukter. Udførselsværdien for
1908 opgives til 465 400 kr. og indførselen til 516 800 kr.
Af fabriker nævnes særlig et uldspinderi og en
trævarefabrik foruden en del mindre (en mineralvandfabrik,
en vognfabrik, en sæbefabrik m. m.). Paa K. afholdes
Kongsvinger fæstning. (Efter tegning af S. Segelcke.)
hvert aar i oktober marked, hvor der foregaar adskillig
omsætning af levende kvæg og trælast. K. har vandverk
og elektricitetsverk. Der er middelskole og folkeskole,
og der udkommer tre aviser tre gange i ugen
(«Glommen-dalen», «Hedemarkens amtstidende» og «Indlandsposten).
K. vælger én stortingsrepræsentant sammen med Hamar,
Lillehammer og Gjøvik. Bygningernes assurancesum
udgjorde i 1908 2 210 400 kr.; antagen ^rmue 1 554 000 kr.
og indtægt 569 900 kr. K. staar ved jernbane i
forbindelse med Kra. i vest, Stockholm i øst og ved den
høsten 1910 færdige Elverum—Flisen-bane med
Trond-hjem i nord. De gamle befæstninger, der aldrig har
kommet til at spille nogen rolle i vore grænsekrige, har
nu kun historisk interesse. I 1900 opførtes der paa en
høide n.v. for byen moderne anlæg, der imidlertid ifølge
overenskomsten i Karlstad fremtidig ikke skal udvides.
Kongsvold, den yngste af fjeldstuerne paa Dovrefjeld,
839 m. o. h. Hed oprindelig Hullet, men fik ved
Fredrik I V’s besøg 1704 navnet K. Søgt opholdssted for
reisende og sommergjester.
Kongsvold—Konjunktion 1318
>der K, maa søges under C. Puffbohne-pugge
Konia, by i Lilleasien, vilajet K., 1027 m. o. h.,
omtr. 60000 indb. Gammel by med mange moskéer og
slotte, stor handel, da den ligger ved flere vigtige veie.
Endepunkt for den anatoliske jernbane, udgangspunkt
for Bagdadbanen (s. d.). K. er det gamle Ikonion.
Konidier (bot.), se Ascomycetes og Mugsop.
Koniferïn, se Glykosider.
Köninck, Philips (1619—88), holl. maler, elev af
Rembrandt, hvem enkelte af hans billeder længe blev
tilskrevet. Han har malet portræter og bibelske optrin,
men for det meste hollandske slettelandskaber, der staar
meget høit baade med hensyn til tegning og kolorit.
Köninck, Salomon (1609—56), holl. maler og
raderer, der i sine arbeider viser sig sterkt paavirket af
Rembrandt. Han har malet portræter og historiske scener,
men hentede især sine motiver fra bibelen.
Köninck, se ogsaa Coning.
Konisk (græ.), kugleformet; k. hjul, se Tandhjul;
k. pendel, se Pendel; k. projektion, se
Kart-projektion.
Könitz, by i Preussen, regjeringsdistrikt Marienwerder,
11014 indb. (1905). K. har gamle befæstninger, to
evangeliske og to katolske kirker, synagoge, gymnasium,
vaisenhus, jernstøberier, møller, teglbrænderier,
gartnerier og driver betydelig handel.
Konjak, fransk brændevin, er opr. destilleret af
vin fra Charente. Den indeholder ca. 50—60 pet. alkohol.
Den bedste med finest aroma faaes fra arrondissementet
Cognac. Der kommer for tiden ogsaa betydelige
mængder k. fra de andre vindyrkende lande. Den oprindelige
farveløse vædske vinder i aroma ved lagring paa ekefade
og bliver gul. Handelsvaren er oftest en blanding
indeholdende noget egte k. Den simpleste sort k. laves
kunstig af sprit, vand og kulør med tilsætning af k.-essens.
Konjakolje el. k o n j a k e s s e n s er en vædske af
konjaklignende lugt, der kan faaes af vingjær.
Fremstilles ogsaa kunstig; den er en blanding af smørsure,
kaprylsure og kaprinsure estere og benyttes til kunstig
fremstilling af konjak.
Konjektur (lat.), formodning, gjetning, især med
hensyn til rettelse af en læsemaade hos en forfatter ; ogsaa den
paa formodning hvilende læsemaade. — Konj ekt ur
al-kritik kaldes den kritiske behandling af et forvansket
forfattersted ved hjælp af k.
Konjugation (gramm.), betegnelse for verbernes
bøi-ning i tid, maade, person, tal o. s. v. At bøie et verbum
kaldes konj uger e.
Konjugation, forbigaaende forening af to encellede
organismer med udveksling af visse dele af deres kjerner.
Optræder i typisk form hos infusionsdyrene (s. d.) og
udgjør den enkleste kjendte form af kjønnets funktion
i den orgamske verden (se nærm. Kjøn og Kopulation).
Konjugere, se Konjugation (gramm.).
Konjunktion (gramm.), bindeord, ord, som uden at
styre bestemt kasus forbinder ord eller sætninger.
Konjunktion (astr.). To himmellegemer er i k., naar
de sees i samme retning. K. i rektascension (s. d.) betyder,
at de under deres bevægelse faar samme rektascension.
Merkur og Venus kommer i nedre eller øvre k., eftersom
de er mellem solen og jorden, eller solen er mellem dem
og jorden (foran eller bag solen). Se ogsaa Aspekter.
Puffbohne ® f, hestebønne,
hestevikke.
puffe (til) — ® puffen, stossen
— © buffet, thrust, push, shove,
shoulder - (f) pousser; donner un
coup à.
Puffe ® f, puf (paa damekjole),
puffen (£> knalde ; svelle, svulme
op ; puffe til ; forsyne med puf.
puffer (g) reklamemager, op-
skryder, markskriger; proforma
byder (paa auktion).
Puffer (t) m, lommepistol;
puffer(t); stødpude ; poteteskage,
lumpe.
puffery (g reklame(vsesen);
avis-skryd.
puffig (t) svulmende, oppustet;
djerv, grov.
puffin © lunde(fugl).
puffisme ® m, markskrigeri,
humbug.
puffiste (f) m, humbugmager,
svindler.
puff-paste @ butterdeig,
puffy (e) oppustet, opblæst;
opstyltet, opskruet.
pufærme — (£) Puffärmel m —
(g) puffed sleeve - (?) manche (f)
bouffante.
pug @ (dagligtale) abe; mops
= pug-dog.
puge (sammen) — (t)
zusammenscharren — @ scrape together —
(D amasser.
pugge — ® etw. durch
Auswendiglernen in sich pfropfen —
@ learn by rote, grind — (î)
bûcher, piocher; apprendre
machinalement.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
