Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konrektor ... - Ordbøgerne: P - pumpkin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1338
1330 Konsta’ntius Chlorus—Konstanz-koncilet
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1330
pumpkin—puncture
Konre’ktor, vicerektor, tidligere embedstitel for lærer
ved høiere skole med rang efter rektor.
Konseil (fr., af lat. concilium), raad, raadsforsamling,
navnlig i snævrere betydning benyttet om statsraadet.
I det dansk-norske enevoldsmonarki kaldtes rigernes
høi-este raad 1670—1770 k. el. geheime-k. Det ophævedes
af Struensee, som istedet indsatte en saak.
geheime-konferens, som skjermbret for sit faktiske diktatur.
Betegnelsen k. blev gjenoptaget i Danmark, men er efter
1814 ukjendt i norsk forvaltning. — Efter den nu
gjæl-dende danske grl. af 28 juli 1866 kaldes ministeriets chef
k.s-præsident. Om k. i F’rankrige se Conseil d’état.
Konsekration, indvielse, indstiftelse, bruges særlig i
den katolske messe om den indvielse, hvorved brødet
tænkes at forvandles til Jesu legeme.
Konse’kutiv, som følger næst efter.
Konsekve^ns (lat ), følgerigtighed, fasthed i
grundsætningerne; konsekve’nt, følgerigtig, principfast.
Konserns, billigelse, samtykke.
Konse^rvativ (lat.), som stræber efter at bevare saa
vidt mulig det bestaaende i stat og kommune;
konservativ i’sme, den livsopfatning, som stræber efter
saa vidt mulig at bevare det bestaaende.
Konservative parti er i alle konstitutionelle stater
i som udenfor nationalforsamlingerne det parti, hvis
maal først og fremst er at opretholde de bestaaende
tilstande og love og ved gjennemførelsen af reformer eller
nye love at drage omsorg for, at det ved dem fremkaldte
brud med det bestaaende ikke virker mere
sønderrivende end nødvendig. Det k. p. kaldes ofte høire (s. d.}.
Det k. p. ønsker at bevare sammenhængen (kontinuiteten)
i samfundet og dets institutioner. K. p. behøver
ingenlunde ud fra sin samfundsopfatning at være
fiendtlig-sindet mod fremskridtet. En konservativ kan meget vel
hylde frisindede anskuelser; men disse maa i saa fald
ikke danne et udslag af radikale eller revolutionære
idealer. De konservatives dyder er besindighed,
forsigtighed, hensyntagen ; faren for det k. p. er at henfalde til
vane-gjængeri, slaphed, modløshed og filisjtrøst spidsborgen.
Den konservative borger vil have tilbøielighed til
gammel-kjærhed, men derfor behøver han ikke at være
reaktionær, en «bagstræver», som vil gjenindføre allerede
ophævede tilstande. Vistnok vil den konservative som
regel stille sig loyal ligeoverfor det engang vedtagne og
godkjendte, men han kan ikke desto mindre meget vel
samarbeide med en frisindet eller liberal politik, hvis
maal i afgjørende grundspørsmaal ikke gaar ud over det
bestaaende samfunds ramme. Et k. p. er et naturligt
og nødvendigt led i det parlamentariske maskineri; dets
opgave er at sætte bremse paa udviklingen, saa denne
ikke løber for fort. Det k. p.s maal falder i de
forskjellige lande langtfra sammen. Medens det k. p. i England
vistnok arbeider for opretholdelse af den bestaaende
forfatning, kan det strække sig meget langt i retning af
reformvenlighed, og det har ofte hændt, at det har
optaget og gjennemført sine radikale eller liberale
modstanderes programposter. I Belgien, Spanien og andre
katolske stater betyder det k. p. det parti, som vil, at
herredømmet over samfundet og den øverste autoritet
inden dette skal ligge i kirkens og dens tilhængeres
hænder, idet disse anerkjender pavedømmet som le-
dende magtfaktor ikke blot religiøst, men ogsaa politisk.
I Norge var høire det herskende, men dog ikke det
eneste parti fra 1814 indtil 1884. Men det var ikke
noget organiseret parti, der maalbevidst fulgte et bestemt
partiprogram, ialfald ikke noget parlamentarisk udformet
program. Først efter indførelsen af de aarlige storting
1869 kom modsætningen mellem de to partier i
stortinget frem i afgjørende brydninger mellem deres
standpunkter. Om regjeringen dannede der sig et k. p.,
som væsentlig saa sin opgave i at bekjæmpe den af
Johan Sverdrup med overlegen dygtighed ledede
demokratiske opposition («venstre»), som sad inde med
flertallet, men ikke med magten. Helt andre forhold skulde
indtræde, da parlamentarismen var gjennemført ved
tilfølgetagelsen af stortingets beslutning angaaende
stats-raadernes adgang til at deltage i stortingets
forhandlinger (1 juli 1884). Som en naturlig følge af de
her-igjennem indtraadte nye forhold organiserede flertallet
i stortinget sig straks som fast parti. Dette støttede sig
atter til en hele landet omspændende organisation af
venstreforeninger. Eksemplet fulgtes af det k. p. Allerede
i juni 1882 havde bladet «Fædrelandet» (redaktør V.
Aubert) begyndt en agitation for dannelsen af
konservative foreninger, saakaldte 17 mai-foreninger og
grundlovs-foreninger. Bindeleddet mellem disse foreninger var en
centralorganisation for det k. p. Oprettelsen af en saadan
vedtoges paa et landsmøde, som traadte sammen i Kra.
26 aug. 1884, og hvori ca. 150 grundlovs- og andre
høire-foreninger var repræsenteret. Her oprettedes «de
konservative foreningers centralstyre» med advokat Emil
Stang som formand. 10 okt. s. a. stiftedes Kra.
konservative forening. En af de vigtigste politiske opgaver for
det k. p. var endnu nogle aar ind i det 20 aarh. at søge
unionen mellem Sverige og Norge opretholdt og de
institutioner, som antoges at beskytte denne, styrket. Dette
forhold undergik i unionens par sidste aar en
gjennem-gribende forandring. Partiet skuffedes tilslut i sine
for-haabninger om, at landets uafhængighed og frihed kunde
bevares i foreningen med Sverige, og brød med tanken
om, at denne fremdeles kunde opretholdes. Derved var
der banet vei for muligheden af et samarbeide med de
øvrige partier, og landets samling til den enige aktion
i 1905 kunde virkeliggjøres.
Konservator (lat.), videnskabelig eller kunstnerisk
uddannet tjenestemand, som skal vedligeholde en samling.
Konservatorium er en offentlig eller privat læreanstalt
til uddannelse i den musikalske kunst. Saadanne
instituter, der har sin oprindelse fra Italien, var fra først af
opdragelsesanstalter, pleiehjem, vaisenhuse for musikalsk
anlagte børn. I den italienske sangkunsts
blomstringstid udgik omtrent alle landets sangere fra disse k.
Berømte instituter fandtes især i Neapel, Venedig, Bologna,
Florens m. v., og forresten var de udbredt næsten over
hele landet. Det ældste k. udenfor Italien er det i 1793
i Paris grundlagte, der har vundet verdensanseelse og
har havt en række af Frankriges første mestre som
ledere. Til dette er knyttet det store statsstipendium
«Grand prix de Rome» for tre aars studieophold i Italien.
Høit anseede k. findes ogsaa i Prag, Wien, Leipzig, Berlin
m. V., og rundt over hele verden findes forresten
saadanne instituter. Et norsk k. blev grundlagt i Kra. af
pumpkin (galmindeligt græskar,
pumpnozzle @ (sjøudtr.)
mar-mering(shul).
pumpsatt ® m, overmæt,
stopmæt.
Pumpstiefel ® m, ridestøvle,
pun @ (bruge) ordspil,
punais (?) stinkende (af næsen),
punaise (f) f, væggelus;
tegnestift.
punaisie ® f, stank af næsen,
punch (e) punscli; nar, bajads
(i marionetspil); dor(n);
lokhammer; (dagligtale) dult(e), puf(fe),
stød(e); (vb) lokke (med dor el.
lok-hammer); (sjøudtr.) bakse.
puncheon © dor(n);
lokham-mer; opstander, post; fad (3.816
hektoliter).
puncher © dor(n), lokhammer.
Punchinello (e) polichinel, ba
jads, nar.
punching-machine @
lokke-maskine.
punchy (§ liden og tyk.
punctilio (§ mindste formalitet,
finesse; nøieseenhed; haarsaarhed.
punctilious (e) nøie(regnende),
til det yderste nøiagtig; sensibel,
haarsaar.
punctiliousness © (haarfin)
nøiagtighed.
punctual © punktlig, nøiagtig,
præcis.
punctuality © nøiagtighed ;
punktlighed; ordenssans.
punctuate © sætte skilletegn
i, ved; interpungere.
punctuation © interpunktion,
puncture © stik; stikke i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
