- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1335-1336

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsonans ... - Ordbøgerne: P - punishable ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1335

Ord, som ikke finde

punktvis—Pupill

gange landets forfatning. Under den polske opstand blev
hans bolig stormet; men K. fik reddet sig ved flugt og
forlod straks efter Polen. 1822 gav han afkald paa tronen,
som i 1825 gik over til hans yngre broder Nikolaus. —
2. K. Nikolajevitsj (1827—92), rus. storfyrste, anden
søn af keiser Nikolaus I. Blev tidlig uddannet som
sjø-mand og marineofficer. Under den rus.-tyrk. krig 1854
havde han kommandoen i Østersjøen, blev 1857
stor-admiral i den russiske flaade, var 1862—63 statholder i
Polen og blev 1865 formand i rigsraadet. Af Aleksander
III blev han imidlertid i 1881 som mistænkt for at hylde
nihilismen fjernet baade fra flaaden og rigsraadet og endog
forvist fra landet; benaadedes igjen 1883. — 3. K.
Kon-stantinovitsj (1858—), foreg.s anden søn. Har skrevet
frisindede digte; blev ligesom faderen en tid forvist, men
senere benaadet og 1889 udnævnt til præsident for
videnskabsakademiet,

Konstantinopel (tyrk. Istambul, slav. Zarigrad, sagaens
MiklagarSr), det gamle Byzants, det tyrk. riges hovedstad,
ved den sydlige indgang til Bosporus, 1 100 000 ihdb.
(med forstæder).
Hovedbyen ligger
paa den trekantede,
bakkede landtunge
mellem M
armara-havet og det Gyldne
Horn, en bugt af
Bosporus af form
som en
elvemunding. Den er
omgivet af 18 forstæder.
Paa landsiden
begrænses K. af tre
vældige, men
forfaldne mure med
taarne, udenfor dem
vidtstrakte
gravpladser. Det indre
af byen er et virvar
af trange, krumme^
smudsige gyder med
faa større pladser,
af hvilke den største er Atmeidan. Kun faa, for det
meste slemt medfarne mindesmerker fra fordums tid.
De vigtigste offentlige bygninger er Seraillet, ytterst paa
landspidsen ved Bosporus, tidligere sultanens residens,
den Høie Port ved Seraillets vesthjørne, sæde for
stor-veziren, udenrigs- og indenrigsministerierne og for
stats-raadet, hvorfor den tyrkiske regjering kaldes den Høie
Port, Eski Serail eller det gamle Serail, det forfaldne
slot «de syv taarne», Seraskierat’et eller krigsministeriet.
Blandt de 891 moskéer, for en del forhenværende kirker,
er de berømteste Sophiamoskéen (opr. Sophiakirken,
Hagia Sophia, bygget af keiser Justinian) og Suliimanyen,
et mesterverk af tyrkisk bygningskunst. Desuden findes
61 græske, 52 armeniske, 26 romersk-katolske, 5
protestantiske kirker, 41 synagoger og 260 muhammedanske
klostre. Af befolkningen er 45 pet. muhammedanere,
17 pet. paa hver af grækere og armeniere, 5 pet. jøder
og 16 pet. fremmede undersaatter, mest europæere (franker
og grækere). Af forstæderne er Galata hovedsædet for

Konstantinopel

1336

Høie Port.

Konstantinopel : Del af Seraillet.

storhandelen og især beboet af grækere. Det indenfor
høiere liggende Pera er sædet for europæerne, for
gesandter og konsuler, de fremmede postanstalter og skoler.
Af andre forstæder kan nævnes Tophane udenfor Galata
og jødekvarteret Hasköi ved det Gyldne Horn langt inde
paa nordsiden. Paa den asiatiske side af Bosporus ligger
forstæderne Skutari og Kadiköi og imellem dem de nye
havneanlæg ved Haidar Pasha, udgangspunktet for den
Anatoliske jernbane. I forstæderne i nord ved Bosporus
ligger slottene Dolma-Bagtsche og Jildis Kiosk. K. er
usund paa grund af urensligheden og det vekslende klima
(middeltemperatur 14.2 februar 5.2 august 23.4
regnhøide 718 mm.). Liden industri. K.s fortrinlige
beliggenhed i krydspunktet af vigtige veie har gjort, at
det altid har været en betydelig handels- og skibsfartsby.
Det er uden sammenligning den vigtigste handelsplads i
Levanten, idet det er midtpunktet for handelen og
skibsfarten i Tyrkiet, og, paa grund af at det anløbes av alle
skibe til og fra Sortehavet, en av de byer paa jorden, som
har det største skibsbesøk (1908 8500 skibe, 12 760 000

registertons,foruden
seilskibe og mindre
kystfartøier; deraf
42 norske, 82 000
tons; talrigst
britiske og græske), for
en stor del
regulære dampskibs-linjer, hvoriblandt
det Forenede
dampskibsselskab. Af
indførselsvarer staar
først korn og mel,
fedevarer, sukker,
kaffe, industrivarer,
særlig
bomuldsvarer. Udførselen
be-staar af gjetehaar
(«mohair», 7 mill,
kr.), tepper, eg,
sylte-tøi og andet. Talrige
basarer (den store
basar med over 3000 salgspladser), 483 karavanseraier.
K. er endepunkt for Wien—Belgrad-banen og banen fra
Saloniki. I Galata er børs, handelskammer og den Keiserlig
ottomanske bank. K. er islams aandelige midtpunkt, har
talrige uddannelsesanstalter, saaledes det i 1901 grundede
keiserlig ottomanske universitet. Sæde for de øverste
geistlige og verdslige myndigheder, for den græ. og for to
armeniske patriarker, en romersk erkebiskop, en storrabbiner,
fremmede gesandter og konsuler. Norsk generalkonsulat.
— Vilajetet K. udgjør 3900 km.^ med iVs mill. indb. —
Historie. K. blev anlagt af keiser Konstantin d. store,
som 11 mai 330 indviede den til hovedstad for sit rige
istedetfor det gamle Rom. Han kaldte den nye residens,
som han udstyrede med talrige pragtbygninger og fra
alle kanter sammenslæbte kunstskatte, Ny-Rom (Roma
nova). Byen blev anlagt paa tomterne af det gamle
Byzantion (se Byzants), hvilket navn middelalderen
gjennem blev bibeholdt. Ved rigets deling 395 blev K.
hovedstad for det østromerske rige og tog først nu rig-

dermed p.!) cela suffit! et tout
est dit!

punktvis — ® punktweise,
Punkt für Punkt ~ © point after
point — ® de point en point,
article par article; par points
(articles).

punnet © liden bred
blomster-el. frugtkurv.

punning © (brug af) ordspil.

punsch — (D Punsch m — ©
punch — ® punch m.

punschen ® drikke punsch.
punster © en som lager
(bruger) ordspil, vittighedsmager.

punt © spille; pram;
øvelses-bold ; stake frem (pram), støde ;
staie sig frem.

punter © (is. faro)spiller ;
pramfisker, -jæger.

punt-hook © baadshake.
puny © (bitte) liden.
Pup ® m, fjert,
pup © hvalpe; hvalp; ungsæl.
pupa, pupe (e) puppe;
puppesnegl.

pupen (D fjerte,
pupil - (t) Pupille f - © pupil
- ® pupille f.

pupil ©, pupille ® f, øiehul,
pupil; myndling; © ogs. elev,
discipel.

pupilage © elev-,
discipelforhold; læretid; umyndighed,
umyndig alder = pupilarity ©,
pu-pillarité ® f.

pupilary ©, pupillaire ®
pupil-; myndlings .

Pupill ® m, myndling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0734.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free