- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1351-1352

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konvalfamilien ... - Ordbøgerne: P - Pustel ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

putage—putrefaction

1351

Konvolutt—Kopal

ikke findes under K, maa sø

1352

overfald af kapere og fiendtlige krigsskibe. Under krigene
i Europa i slutten af det 18 og begyndelsen af det 19
aarh. har konvoiering af handelsskibe været anvendt i
stor udstrækning, og krigen paa den norske kyst 1807
—14 giver ogsaa eksempler paa, hvor nødvendig det var
at konvoiere kornskuderne op fra Danmark for at hindre
de engelske krydsere fra at opbringe dem. Til gjengjæld
tog de norske orlogsbrigger i 1810 en stor engelsk k.
paa 48 skibe og bragte den ind til Kristiansand;
værdien af dette bytte var anslaaet til mill, rigsdaler.

Konvolutt (lat, sammenrullet), brevomslag.

Konvulsion, krampe; konvulsiv, krampagtig.

Kooperation (eng. af lat.) er samvirke,
andelsvirksomhed til fremme af fælles formaal, navnlig forsaavidt
disse tager sigte paa økonomiske interesser og er
organiseret med et bestemt program for øie. K. kan gaa ud
paa at formidle gjensidig støtte (f. eks. syge-,
begravelses-kasser, pensionsforeninger o. 1.); den kan være beregnet
paa at indvinde kjøbmands- el. mellemmandsfortjenesten,
f. eks. gjennem forbrugsforeninger (s. d.), byggeforeninger
(«egne hjem »-bevægelsen), haandverkernes foreninger til
fællesindkjøb af raastoffe, bøndernes af kunstgjødning,
kraftfoder etc.; den kan tilsigte salg i fællesskab, f. eks.
som i de forbilledhge danske andelsforeninger til
omsætning i stort paa verdensmarkedet af smør, eg, flesk,
kjød o. s.v., i de saakaldte magasinforeninger; eller k. kan
gaa ud paa fælles produktionsvirksomhed, f. eks.
andelsmeierier; endelig kan k. have kreditformidling til formaal,
f. eks. i de RaifFeisen’ske laanekasser, kreditforeninger
(s. d.) o. 1. K. er i det hele den organiserede selvhjælp,
og samvirkebevægelsen hører til de betydningsfuldeste
træk i den nyere tids økonomiske fysiognomi.
Fremragende socialøkonomer, som franskmanden Charles Gide,
vor Aschehoug, bygger det største haab for fremtiden
paa k.s almindeliggjørelse. Denne tro synes at støtte sig
paa kjendsgjerninger, hvis betydning ikke kan
bortdispu-teres. Danmarks andelsforeninger af alle slags havde i
1907 omkr. 525 000 medlemmer og en omsætning af over
300 mill. kr. I Tyskland fandtes 1 jan. 1909 tilsammen
28 173 offentlig registerførte k.s foreninger
(Genossenschaften) med tilsammen omkr. 4^ 2 mill, medlemmer.
Af disse samvirkeforeninger var 16 656 kreditforeninger,
3585 produktionsforeninger paa landet, hvoraf 3078
fælles-meierier, 2222 forbrugsforeninger, 1928 raastofforeninger,
endvidere 950 egne-hjems- og byggeforeninger, 290
industrielle produktionsforeninger o. s. v. [Litt.: Chr. Gide,
«La coopération» (Paris 1900); Gathérine Webb,
«Industrial cooperation» (2 udg., London 1906); Tornøe og Ebbe
Hertzberg, «Det europæiske landbosamvirke» (Kra. 1900);
Aschehoug, «Socialøkonomik» (2 udg., kap. 28, 1910).]

Koordinater (mat., «sammenordnede», nemlig tal).
Et punkts k. er tal, ved hjælp af hvilke man angiver
dets beliggenhed paa utvetydig maade. For at angive
et punkts beliggenhed i et plan kan man vælge to faste
rette linjer i planet (koordinatakser), som skjærer
hinanden retvinklet. Deres skjæringspunkt kaldes k.s
begyndelsespunkt eller origo. Man vælger
længdeenhed og positiv retning paa hver af de to akser.
Gjennem punktet trækker man linjer parallele med
akserne. De stykker af akserne, som ligger mellem
origo og disse paralleler, maales med enheden og kaldes

positive, hvis de gaar i den vedtagne positive retning,
ellers negative. Disse længdetal forsynet med fortegn
kaldes punktets retvinklede k. ; det ene kaldes specielt
dets x eller abscisse (den tilhørende akse kaldes
atelier abscisse-aksen), og det andet kaldes punktets y
eller ordinat (den tilhørende akse y- el. ordinat-aksen).
Man kan ogsaa benytte akser, som skjærer hinanden
under en skjæv vinkel; man har da et skjævvinklet
koordinatsystem. Andre k. er polar-k. Man vælger
da et fait punkt (polen) og en ret linje, som gaar ud
fra dette punkt (polaraksen). Punktets beliggenhed
kan da angives ved at angive punktets afstand fra polen
(radius vector) og denne afstands vinkel med aksen
(amplituden). — Til bestemmelse af et punkts
beliggenhed i rummet trænges tre k. Angivelsen af et steds
beliggenhed paa jordoverfladen ved hjælp af geografisk
længde og bredde er et eksempel paa anvendelsen af k.
paa en krum flade.

Koordination (med.) betegner den ordnede,
maal-bevidste udførelse af komplicerede bevægelser, som kræver
en samvirken af flere muskler. Naar k. lider, kaldes
tilstanden a taks i; denne skyldes gjerne lidelser i
centralnervesystemet (den store eller lille hjerne eller rygmarven).

Koordineret (lat.), sideordnet.

Kootenay [kûtdni] (Kootanie), elv i Nordamerika,
bielv til Columbia, begynder i brit. Columbia, rinder
først mod syd ind i de Forenede stater, derpaa mod
nord tilbage til brit. Columbia og ud i den lange K.-sjø.
K.-distriktet er et af Canadas vigtigste bergverksomraader.

Kopaissjøen, tidligere periodisk sumpsjø i Bøotien,
Grækenland, gjennemstrømmedes af Kephisos.
Udtørringen af sjøen lykkedes 1883—94 ved anlægget af en
4.3 km. lang kanal, der gjennem Hyliksjøen og
Paralimni-sjøen munder ud i Eubøakanalen og gav 25 000 ha.
akerland.

Kopaivabalsam erholdes ved indsnit i stammerne af
flere cojaaz/e/’a-arter. K. er en sirupstyk, klar, gulfarvet
vædske, som lugter eiendommelig balsamisk og smager
skarpt, noget bittert. K.s anvendelse ved bakterielle
betændelser i urinveiene beror paa dens store indhold
af æterisk olje og harpikssyrer. K. forordnes i
gelatinekapsler, piller, emulsion eller som draaber (20—40 ad
gangen). Se forøvrigt Copaïfera.

Kopal benævnes flere haarde harpikssorter, som først
smelter ved høiere temperatur og ligner rav af udseende;
de fleste k.-sorter er dog let kjendelige derpaa, at deres
overflade er fint vortet. Den friske harpiks, som flyder
ud af trærne, er blød og har kun liden anvendelse, først
naar den æteriske olje er fordampet, bliver den
haar-dere; den haardeste og derfor mest eftersøgte k. er
imidlertid den fossile, som i lange tidsrum har ligget i
jorden, og som først vindes ved udgravning. De mest
kjendte k.-sorter er kaur i-k., som vindes paa Ny
Seeland; der udføres herfra aarlig ikke mindre end 6000
tons; denne k. stammer fra et naaletræ, dammara australis.
De for Europa vigtigste sorter kommer fra Afrika og
faaes af belgplanter (guibourtia copalifera og trachylobium
verrucosum). Østafrikansk k. (sansibar-k.) udgraves
af jorden paa sydøstkysten af Afrika. I egne
vaskeanstalter i europæiske og nordamerikanske havne skrabes
og vaskes den og sorteres efter stj^kkernes størrelse.

snak); udsætte, opsætte; indstille;
gaa til sjøs. p. on tage paa (tøi);
eksaminere, spørge (paa skolen),
p. out ogs. slukke; forvride;
skyde (knopper). p. tO ogs.
spænde for. p. to death aflive;
(Jade) henrette, p. tO the fire
and sword skjende og brænde,
p. up sætte for (f. eks. en stang);
sætte ind (hest); slaa op (paraply);

opsende (bønner); lægge til side,
gjemme; stikke i skeden, futteralet;
stikke tilsig; pakke ind; nedlægge;
skræmme; tage ind (et sted), p.
himself up komme i fyr og
flamme. p. up with tage til
takke med; lada sig byde, taale,
finde sig i.

putage @ (jur.) hor, boleri (fra
kvindes side).

putain (f) f, skjøge, luder,
putasser (f) hore.
putasserie (f) f, horlevnet,
putassier (^ m, horebuk.
putatif (f), putative @ (al
mindelig) antagen; formentlig.
Pute (t) f, kalkunsk høne.
Puter(hahn) (t) m. kalkunsk
hane.

puterhaft ® kalkunsk,
putide ® stinkende,
putlog @ stik, i stillads.
put-ofF (e) udflugt, paaskud.
putois @ m, ilder,
putredinous (e) stinkende,
raadden.

putrefaction
putréfaction (D f, forraadnelse, raadnen;
raaddenhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:13:09 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free