- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1353-1354

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopek ... - Ordbøgerne: P - putrefactive ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1338

1354 Konsta’ntius Chlorus—Konstanz-koncilet

Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.

1354

Den bedste vare danner pladeformige stykker af 20 cm.s
gjennemsnit. Den er gjennemsigtig, lys og
eiendommelig ved en vortet, gaasehudagtig overflade. Simplere
sorter er brunrøde. Sansibar-k. er den haardeste og
bedste sort. Vestafrikansk k. udgraves i store
mængder og danner det vigtigste materiale for
lakfabrikationen. Den er rødlig til gulagtig, mest uklar og
danner knoldformige stykker af 3—8 cm.s gjennemsnit;
den har spredte vorter paa overfladen. « Kisel-k.» fra
Sierra Leone danner farveløse til gulagtige, 2—3 cm.
tykke runde klumper. Andre sorter er manila-k., som
faaes af dammara orienialis, og sydamerikansk k.
K.-harpikser har stor anvendelse til fernis og lak; de
giver et sterkt og varigt overdrag. Haarde sorter
benyttes til forfalskning af rav.

Kopek (rus. kopeika), rus. mynt, præget første gang
1538 af sølv, siden 1655 i kobber. 1 rubel = 100 k.,
1 k. = 1.9 øre.

Kopepoder (copepoda), orden af smaakrebs, omfatter
talrige smaa fritlevende former, som ofte i enorme skarer
bebor havets overflade og udgjør en hovedbestanddel af
sildestimernes og bardehvalernes næring, samt en mængde
snyltere, som ofte er sterkt omdannet. De typiske k.
besidder et pandeøie, men ingen sideøine, første par
følehorn er som regel meget lange og benyttes ved
svømningen, kroppen bærer fire eller fem par typiske
spaltefødder (se Krebsdyr), halen er lemmeløs. Mangler
egne aandedrætsredskaber, som regel ogsaa hjerte. Hunnen
bærer eggene omkring med sig i en eller to eggesække,
paa hvilke ogsaa de mest omdannede snyltere kan kjendes.
Ungerne kommer hos alle ud som karakteristiske
nau-pliuslarver. Hos de snyltende former er hunnerne
ofte forholdsvis store og sterkest omdannet, medens de
smaa dverghanner, som gjerne findes fastheftet nær
deres kjønsaabning, som regel har tydelige lemmer,

Kope’rnikus, se Goppernicus.

Kopervik, ladested i Stavanger amt paa østsiden af
Karmøen; 1150 indb. (1907). K. ligger paa begge sider
af den trange Kopervaag, der fra Karmsund i øst skjærer
mod vest ind i Karmøen. Over vaagen fører bro. Den
væsentlige bebyggelse, der udelukkende bestaar i træhuse,
er paa sydsiden af vaagen. Her ligger ogsaa kirken.
Terrænet skraaner svagt opover fra Kopervaagens begge
bredder. Hovedgaden følger kysten, tvergaderne er korte
og bakkede. K. findes nævnt i 1745 som et strandsted
med 12 familier. I begyndelsen af forr. aarh. vokste
stedet noksaa hurtig under de dengang paagaaende rige
vaarsildfiskerier. I 1835 var der mellem 2 og 300
mennesker og i 1845 henimod 600 indb. Paa denne tid var
trafiken ganske livlig og betydelig større end ved de
nærliggende steder Haugesund og Skudeneshavn. K. var da
ogsaa paatænkt som et passende sted for anlæg af en by.
I 1839 fremsattes der saaledes kgl. prp. om anlæg af
kjøbstad i K. Men da stortinget vilde have en kjøbstad
anlagt paa stedet, negtede regjeringen denne beslutning
sanktion. Da saa Haugesund kort efter (i 1855) gaves
kjøbstadsrettigheder, var dermed K.s skjæbne foreløbig
afgjort. I 1866 blev K. ladested, men dets folkemængde
voksede kun langsomt. I 1907 havde K. 3 dampskibe paa
783 tons og 33 seilskibe paa 2489 tons. Den væsentlige
udførsel bestaar i fisk (sild og makrel), fiskeprodukter og

putrefactive—Putzartikel

hermetik. Udførselsværdien beløb sig i 1904 til 22 100 kr.
og toldindtraderne var i 1908 7686 kr. Der er i de sidste
aar oprettet to hermetikfabriker (fisk). Af industrielle
virksomheder forøvrigt er der en mineralvandfabrik og et
sildesalteri. Der er to banker, K. sparebank, oprettet 1860,
og K. landmandsbank, oprettet 1808. Stedet har intet
ordnet vandverk. Bygningernes assurancesum var i 1908
764 470 kr. Den antagne formue opgives for 1907 til
1 114 000 kr., indtægten til 266 000 kr. K. har en
kombineret høiere og lavere almenskole. Oprindelig var der
ved skolen (Hans Holsts skole), der blev oprettet ved
legat af 1797, forenet en lærerskole, der imidlertid
nedlagdes i 1883. Der udkommer en avis, «Karmøens tidende»,
tre gange ugentlig. K., der ligger lige i den vanlige
damp-skibsled, anløbes af de fleste kystdampskibe. Ved
fortrinlige veie staar det i forbindelse med de forskjellige
dele af Karmøen. I geistlig henseende hører K. sammen
med det omliggende distrikt til K. prestegjeld.

Kopervik, herred omkring ladestedet af samme navn,
paa østsiden af Karmøen; 29.36 km.’^ med 923 indb.;
31.4 pr. km.’^ Herredet, der udgjør det tidligere til K.
ladested hørende landdistrikt under Avaldsnes herred,
er ved kgl. res. af 27 juni 1908 fra 1 jan. 1909 overgaaet
til eget herred. Terrænet, der bestaar af K. ladesteds
nærmeste omegn, er smaakuperet og skogbart. Kysten
er sterkt indskaaret ved Kopervaagen fra øst og
Vea-vaagen fra vest, der paa det nærmeste opdeler Karmøen
i to dele. De vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri.
Statistiske opgaver mangler.

Kopf, Joseph von (1827—1903), t. billedhugger;
arbeidede mest i Rom, har udført en mængde portræter,
enkelte monumentalgrupper og figurer, med høit udviklet
teknik og formskjøn fremstilling.

Kopi (lat.), afskrift, efterligning, gjenpart.

Kopibog (brevkopibog), den bog, hvori der ved hjælp
af en kopipresse tages aftryk af en forretnings udgaaende
breve; veksel-k., den bog, hvori alle veksler, som
forretningen eier (aktive veksler), afskrives paa trykte
vekselformularer; kopiere, afskrive, tage afskrift el. aftryk af.

Kopiering af en skrivelse benyttes for at erholde en
identisk gjengivelse, og udføres derved, at skrivelsen
skrevet med k o p i b 1 æ k presses i en kopipresse
(sedvanlig en skruepresse) sammen med et blad fugtet
silkepapir, en papplade og et trækpapir. Kopiblækket
vil herved delvis overføres til silkepapiret, men i
bagvendt stilling (som et speilbillede), hvorfor det skrevne
maa læses gjennem silkepapiret fra bagsiden af. Det
silkepapir, som benyttes, er som regel sammenbundet til
en kopibog. Kopier kan ogsaa erholdes ved, at der
under papiret, hvorpaa der skrives, anbringes et
kopipapir (farveafgivende papir) og et papir, hvorpaa skriften
overføres ved kopipapiret under skrivningen. Saadan k.
anvendes ved overføring af mønstre og ved
maskinskrivning, hvorved et stort antal kopier kan erholdes
samtidig. K. af tegninger foregaar ofte ved, at figuren
aftegnes paa et gjennemsigtigt (kalker- eller tresing-)papir
eller lærred, som spændes over originaltegningen.

Kopiërmaskine, en med fræser arbeidende
verktøi-maskine for tildannelse af et arbeidsstykke af træ eller
metal overensstemmende med en model. Sedvanlig er
fræseren lagret i en slæde eller svingearm forsynet med

putrefactive © forraadnelses-,
som fremkalder forraadnelse.
putréfiable (Î) forraadnelig.
putréfier (f), putrefy @ bringe
i forraadnelse; forpeste; gjøre
gan-grænøs ; © ogs. raadne ; blive
gan-grænøs.

putrescence @ & (f) f,
(begyndende) forraadnelse.

putrescent © & ® raadnende,
raadden.

putrescibilité ® f,
forraadne-lighed.

putrescible @ & (f) (m)
forraad-neligd stof).

putrid putride ® raadden;
forraadnelses-, gangrænøs.

putridité d) f, putridity ©
forraadnelse, raaddenhed.

putrilage © (med.) aflaldende
skorpe.

Putsch (g m, stød; tumult,
oprør.

putschen ©gjøre oprør; hidse,
putte - ® stecken ; (i lommen)
einstecken; (p. bort) verstecken —
© put, stick ; (i lommen) pocket —
® mettre, fourrer, passer.

put-to if it came to a p..

om det kneb.

puttun (e) (ind.) regiment,
putty © (binde-, vindus)kit;
kitte; spatie.

Putz (t) m, pynt, stas; pynt-

Putzarbeiterin ® f, sypige,
som syr modepynt.

Putzartikel ® m, modevare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:13:09 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free