Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koren ... - Ordbøgerne: P - pæretræ ... - Ordbøgerne: Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
adragesima
Frugt af koriander.
1367 Koria^nder-
Ord, som ikke findes under K
Koria’nder (coriandrum sativum),
en skjermplante, énaarig og glat med
hvide uregelmæssige blomster og
kuglerunde frugter, hvis delfrugter
hænger fastere sammen end hos andre
skjermplanter. Den hører hjemme i
Orienten, men har været dyrket siden
oldtiden. Frugterne indeholder k.-olje
og er officin elle, anvendes desuden
ogsaa til likører og til bagverk.
Korinna, græsk digterinde fra
Tana-gra i Bøotien, levede omkr. 500 f. Kr. ;
hun siges at have undervist Pindar.
Kori’nth (græ. Korinthos), oldtidsby i Grækenland,
ved den smale tange, der danner den eneste
land-færdselsvei mellem Peloponnes
og Mellem-Grækenland. K. laa
sydvest for det smaleste sted,
2.5 km. fra den Korinthiske
havbugt; den havde havnestæder
saavel ved bugten, som ved havet
mod øst, og havde sit vern i
den høie, steile borgklippe
Akro-korinth, «Peloponnes’ nøgle».
Beliggenheden for handel var
fortrinlig, og her er da i meget
tidlig tid opblomstret en by, hvis
betydning kan maales ved, at den
i 8—7 aarh. f. Kr. kunde anlægge
store kolonier som Kerkyra,
Am-brakia og Leukas mod nordvest.
Syrakus paa Sicilien og (senere)
Potidæa i Makedonien. Østens og
vestens handel mødtes i K. Den
blev en rig, men tillige yppig
by; i sin velmagt havde dens ca.
40 000 borgere ikke mindre en
460 000 slaver. Den drev betydelig
fabrikvirksomhed: vævede tepper,
broncesager og malede vaser.
Pottemagerskiven var efter sagnet
opfundet her, og korinthisk malm
var regnet for den smukkeste.
I sagnene heder det, at K. blev
anlagt af den lydiske konge Sisyfos.
I den ældste, historiske tid
regje-rede konger ; henimod 700 fik
den stormandsvælde; 657 gjorde
Kypselos sig til enehersker og kunde give magten i
arv til sin søn Periandros. Under disse to mænd
naaede K. sin høieste blomstring og blev en
verdens-handelsby, der beherskede det østlige Middelhav. Den
havde tidlig flaade, men traadte senere som sjømagt i
skygge for Ægina og navnlig Athen. En maadeholden
aristokratisk forfatning indførtes 582 f. Kr., men ved
denne tid begyndte det at gaa tilbage, især politisk.
Strid mellem K. og Kerkyra foranledigede den
peloponnesiske krig, under hvilken K. stod sammen med Sparta
og drog fordel af den nedgang, som under og efter krigen
rammede Athen. Byens centrale beliggenhed gjorde den
til sæde for de forsamlinger, for hvilke Filip af Makedonien
Korinthiske kanal (6V2 km. lang).
Kori^st 1368
maa søges under C.
Og Aleksander kundgjorde sine planer mod perseroe.
Aar 196 gjorde romerne den til hovedstad i det Achæiske
forbund, 146 efter grækernes opstand straffedes den
særlig haardt, blev afbrændt og ødelagt, og mange af
dens kunstverker bortførtes. Senere grundlagde Cæsar
paa dens plads en Colonia Julia Corinthus, hvor der
tidlig dannedes en kristen menighed, hvortil Paulus’
Korintherbreve er rettet. — Senere trængte fremmede
folkeslag ind, og hver gang herjedes K. Under tyrkerne
1458, 1682 venetiansk, med store befæstninger paa
Akro-korinth, 1715—1821 atter tyrkisk. Det moderne K., med
ca. 4000 indb., ligger nærmere ved istmen og havet. Paa
den gamle plads findes nu ikke meget. Seks søiler og
dele af et gammelt tempel i dorisk stil, maaske viet
Athene, er endnu bevaret. Ved nyere udgravninger,
foretaget for amerikansk regning,
er bl. a. den berømte kilde
Pei-rene, med stort bassin i
marmorindfatninger m. m., blevet
fremdraget.
KorFnther (vi nb ær,
smaa-rosiner) er de tørrede bær af en
varitet af vinstokken (vitis vinifera
var. apyrena) fra det sydlige
Europa og fra Asien, særlig fra
Morea, Kefalonia, Zante o. s. v.
De kommer i handelen i fade paa
100—150 kg. eller i sække paa
50 kg.
Kori ntherbrevene, to store
breve af Paulus. Det første
stammer fra det sidste aar af
apostelens ophold i Efesus kort før
pinse 58 (16, 8) Det omhandler
menighedsforholdene i den af
Paulus grundlagte
korinther-menighed (Ap. gj. 18). — Det andet
brev er skrevet samme høst fra
Makedonien, efterat Paulus
gjen-nem Titus har faaet efterretninger
fra Korinth. Det indeholder en
del personlige redegjørelser og en
udførlig redegjørelse for
apostelværdighedens betydning. I de
sidste kapitler fremhæver Paulus
skarpt overfor en stortalende
jødekristelig retning det, hvoraf
han mener at kunne rose sig.
Kori^nthiske havbugt (Lepantobugten), bugt paa
Grækenlands vestside, den adskiller Morea fra
Mellem-Grækenland. Indløbet fra det Joniske hav dannes af
Patrasbugten og det 2 km. brede Lepantostræde. K.
er 127 km. lang, dens største bredde er 32 km., men
dybden er liden. Ved en kanal gjennem landtangen
ved Korinth (se illustrationen) staar den i forbindelse
med bugten ved Ægina.
Kori^nthisk malm, en i oldtiden berømt
kobberlegering, som anvendes til større og mindre kunstgjenstande.
Sammensætningen kjendes ikke nøie.
Kori’nthisk stil, se Bygningskunst (bd.I, sp.l503).
Kori’st kaldes et medlem af et kirke- eller teaterkor.
pøs ^ ® Sohiffseimer m, Pütse
f — (e) bucket — (f) seau m.
Quabbel (t) m, hængedynd;
doglæp.
quabbelicht, quabbelig ®
gyngende, bævrende ; kvabset ;
vammel.
quabbeln ® gynge, bævre,
qua-bird © nathelre.
quack (g) snadre ; skryde;
kvak-salve ; snadrlng ; kvaksalver ;
mark-skriger, charlatan, q. medicine
universalmiddel.
Quackelei (t) f, søl;
ubestemthed; vrøvl.
Quackeler, Quackelfritz,
-hans ® m, daasemikkel,
vrøvlehoved.
quackelhaft, quackelig ®
ubestemt, raadvild; grætten,
utilfreds.
quackeln ® kagle; vase, kludre,
handle uden fasthed ; være grætten,
utilfreds.
quackery © markî^krigeri.
quackish © markskriger.
quackism © markskrigeri.
Quacksalber ® m, kvaksalver;
markskriger.
Quacksalberei (t) f,
kvaksal ver i.
quacksalbern (t) drive
kvak-salveri.
Quader(stein) (t) m, kvader
(sten).
quadragénaire ® (m, f) firti-
aarig (mand, kvinde).
quadragesima (e),
quadra-gésime (f) f, fasten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>