Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korpsaand ... - Ordbøgerne: Q - quaggy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1375 Korsbaand—Korsnebslegten
qualifiable-quallîlig Ord, som ikke findes und
bredelse, men ogsaa den unge jødiske forfatter adskillig
forfølgelse. Bekjendt er K.s feide med Søren Kierkegaard.
[Litt.: M. A. Goldschmidt, «Livserindringer og resultater»,
I, Kbh. 1877.] — 2. Norsk vittighedsblad, der udkommer
i Kra. siden 1894, indtil 1903 under ledelse af Egil
Hartmann, senere under hyppig skiftende redaktion.
Bladets faste tegner har den hele tid været A. Bloch; bl. a.
bidragsydere findes i ældre aargange Olaf Gulbransson,
Othar Holmboe og Gustav Lærum oftere repræsenteret.
Korsbaand. Ved k. forstaaes trykte sager, vareprøver
og forretningspapirer, som sendes med posten. Portoen
er betydelig lavere end for breve af tilsvarende vegt. K.
maa ikke indeholde noget, som har karakteren af personlig
korrespondance. Dog er der visse undtagelser, hvoraf de
vigtigste er, at der paa trykte visitkort, jule- og
nytaars-kort kan tilføies en lykønskning o. 1. med høist fem ord ;
et indbydelseskort kan indeholde den indbudtes navn,
datoen, hensigten med og stedet for sammenkomsten, og
der kan tilføies en tilegnelse paa bøger, musikalier o. 1.
Korsblomstrede (cruciferæ), tofrøbladet og frikronet
plantefamilie, bestaaende af en-, to- og fleraarige urter
med spredte, fjærnervede blade uden akselblade.
Blomsterstanden er en klase uden endeblomst, før blomstringen
er den halvskjermformig. Høiblade mangler oftest. De
regelmæssige, tokjønnede og undersædige blomster har
fire bæger- og fire kornblade, stillet i et kors, og fire
lange og to korte støvdragere; ved grunden af de sidste
findes honningkjertler; den dannede honning samler sig
i to udposninger, en paa hver side af bægeret. To
frugtblade, en griffel og to-delt ar. Frugten er en skulpe,
hvis to klapper løsner sig nedenfra og tilsidst falder af,
medens skillevæggen med frøene bliver staaende.
Systematisk deles familien efter frugtens natur i
kort-skulpede, langskulpede, hvor frugten er flere gange
saa lang som bred, ledfrugtede, hos hvilke skulpen
ved tvervægge er delt i flere rum, hvert med et frø, og
nødfrugt ede, hvor skulpen er en kort, uleddet,
en-frøet nød. K. er en meget stor familie med over 200
slegter og 1600 arter, som væsentlig er udbredt i den
gamle verdens tempererede egne. Herhen hører mange
nyttevekster, saaledes kaal, turnips, sennep, reddiker og
ligeledes endel prydplanter, som levkøier, gyldenlak,
natfiol og iberis.
Korsedderkopper (epeiridæ), familie af bjulspindere,
bygger meget kunstfærdige fangenet. Den alm. k. (epeira
diadema) har paa bagkroppen en hvid, utydelig
kors-lignende tegning, deraf navnet.
Korse sig vil sige at udføre korsets tegn i luften
med en haandbevægelse. Skikken gaar tilbage til
old-kristelig tid, udføres ved høitidelige ceremonier til
velsignelse, tillagdes magisk magt til at holde onde magter
borte. I den reformerte kirke blev skikken afskaffet af
Calvin, i den luth, er den ikke helt gaaet af brug; anvendes
meget i den græske saavelsom i den romerske kirke, men
udføres noget forskjellig; efter romersk ritual slaaes
kors-tegnet fra panden til brystet og fra venstre til høire skulder.
Ko’rset, se Sydkorset.
Korse’t, snørliv, anvendes af kvinder for at danne
figuren efter de skiftende moder og holde brysterne oppe;
brugen af trange k. er meget skadelig. [Litt.: C. Otto,
«Kvindelegemet og korsettet» (1906).]
1376
■ K, maa søges under C.
Korsfarere, se Korstog.
Korsfisk, kor st r old, se Sjøstjerner.
Korsfjorden (el. Kros-), det søndre indløb til Bergen
mellem Store Sartorø i nord og en række mindre øer i syd.
Korsfæstelse som henrettelsesmaade skriver sig fra
Orienten og kom derfra til grækerne og jøderne.
Afskaffet aar 315 e. Kr. af Konstantin den store.
Korsgang er forbindelsesgangen mellem
klosterbygningerne (s. d.) og klosterkirken, bestaar gjerne af
hvælvede haller med aabne buer ud mod klostergaarden og
har sit navn af korshvælvingerne eller muligens af de
kirkelige processioner med
et baaret kors. K.
anvendtes mest til spadsergang;
ofte er ogsaa munkene
(nonnerne) begravet i k.
Korskirke kaldes en
kirke, hvis grundplan har
korsform ; den fremkommer
ved anbringelse af
tver-skib (s. d.).
Korsknap (glecoma
he-deracea), en liden
krybende, vellugtende urt med
stilkede, nyreformede og
rundtandede blade og blaa
læbeblomster to til faa
sammen i de øvre
bladhjørner. Den er i Norge
almindelig paa enge og
veikanter, især i det
østen-fjeldske.
Korsmesse, romersk-katolsk og græsk-katolsk høitid,
feiret 14 sep. til minde om gjenerobringen af Kristi kors,
der var taget af perserne.
Korsmo, Emil (1863—), n. agronom og tekniker.
Som forvalter af flere gaarde i Akershus amt, og særlig
efterat han i 1895
overtog den agronomiske
ledelse af driften af
Kristiania kommunes
eien-domme, havde K. rig
anledning til at sætte
sig ind i den skade,
som ugræsplanterne i
aker og eng foraarsager
paa kulturveksterne, og
han har siden ved enhver
leilighed arbeidet med
ugræssets bekjæmpelse,
dels ved at foretage
praktiske og videnskabelige
forsøg, dels ved udgivelse
af skrifter og andre
publikationer. Mest
be-kjendt af disse er «Ugræs
i aker og eng»,
«Kampen mod ugræsset» og
« Ugræstavlerne ».
Korsnebslegten (loxia), siegt af finkefugle med
grov-bygget neb, hvis spidser krydser hinanden hos den voksne
Korsknap (glecoma hederaceaj.
(Fot.afTh.Thorkelsen
Emil Korsmo.
qualifiable ® benævnelig,
bestemmelig.
qualificatif (f) bestemmende;
m, adjektiv.
qualification @ & (f) f, kvali
fikation, betingelse, forudsætning;
(e) spec, begrænsning,
indskrænkning, modifikation; forbehold; ®
øgs. benævnelse, betegnelse; titel,
qualifier @ en (noget) som
dygtiggjør, indskrænker,
modificerer; tilsætning.
qualifier q. (de) qc
benævne, betegne som; kalde
(titulere), erklære, anse for; (gramm.)
bestemme (nærmere).
qualifizieren ® kvalificere,
gjøre skikket, sich q. egne sig.
qualify @ kvalificere, give de
nødvendige forudsætninger (betin-
gelser) for; berettige; variere,
modificere ; moderere, indskrænke ;
opblande.
Qualität ® f, kvalitet,
beskaffenhed.
qualitatif qualitative (ê)
kvalitativ.
qualité quality ©
egenskab, beskaffenhed, slag(s); (fornem)
stand, rang; ® ogs. godhed, finhed;
titel; berettigelse.
eualle ® f, manæt.
ualm ® m, dunst, damp, os;
taage; afmagt; kvalm, vrøvl.
qualm @ pludseligt
ildebefindende; kvalme, skrupel.
qualmen ® dampe, ose ; vrøvle,
qualmig ® osende, dampende;
kvalm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
