Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraakesølv ... - Ordbøgerne: Q - queest ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kraake (corvus cornix).
1389
Ord, som ikke findes under K, mi
Kra ak en (c. cornix), der er sort paa hovedet, halsen,
vingerne, stjerten og fødderne, ellers askegraa. Længden
ca. 500 mm. Den hækker alm. over hele landet,
fortrinsvis langs kysten,
hvor den gjør særdeles
’ stor skade ved at
plyndre næsten alle fugles
reder. Den trækker
delvis bort i strenge
vintre. Den hækker
parvis, men samler sig
om høsten i store
flokke i nærheden af
byer eller andre
tætbefolkede steder, hvor
den lever af alskens
affald. Redet lægges i
trær eller bergrevner.
Dens 3—6 eg er
graa-grønne med brune
flekker (længde ca. 42,
tykkelse 30 mm.). — Den sorte kraake (c. corone)
er sort med svag blaa glans. Længen ca. 475 mm. Den
er udbredt fra det sydvestlige Europa østover helt til
Japan og erstatter i disse egne den alm. kraake. Den
parrer sig forøvrigt med den alm. graa kraake og ansees
af nogle for at være en varietet af denne. I Norge er
den skudt enkelte gange. — Ravnen, korpen (c. corax)
er sort med blaa glans. Stjerten sterkt afrundet.
Længden optil 700 mm. Ravnen findes over den største del
af den nordlige halvkugle. I Norge er den særlig alm.
langs den nordlige kyst. Den er næsten stationær og
meget sky, hvor den forfølges. Røver eg og fugleunger.
Redet lægges i toppen af et høit træ eller i en
utilgjænge-lig fjeldvæg. Eggene, 3—6 i antal, lægges i begyndelsen af
april. De er grønne med brune flekker (længde ca. 52,
tykkelse 35 mm.). — Kaien (c. monedula). Hovedet
oventil, trakten ved nebroden, struben, vingerne og
stjerten sorte med blaa glans, ryggen og undersiden sortgraa,
delvis med lysere fjærkanter. Nakken og halsens sider
askegraa. Længden ca. 350 mm. Kajen findes over hele
Europa og Nord-Afrika. I Norge er den særlig almindelig
omkring Mjøsen, men paatræffes bækkende saa langt
nord som til Indherred. Kaien er en fredelig og
uskadelig fugl. Den hækker i kolonier og bygger sit enkle
rede i huller i trær, i ruiner etc. Den lægger 4—7 eg,
som er blaagrønne med sortbrune og graa flekker (længde
ca. 36, tykkelse 25 mm.). I Asien erstattes vor
almindelige kaie med en art, som heder c. dauricus. Den er
paatruffet i Finland. — Blaakraaken (c. frugilegus)
er sort med blaafiolet glans. Fjærklædningen i nakken er
meget tæt, haarlignende og glinsende. De ældre fugle har
slidt bort fjærene omkring nebroden ved at bore i jorden
med nebbet. Længden ca. 470 mm. Blaakraaken findes
over hele Europa og Central-Asien. I Norge hækker en
stor koloni ved Mjøsen; spredte eksemplarer er fundet
over hele landet. Den bygger i høie trær og lægger
4—6 eg, der ligner kraakens, men er mindre. TrækfugL
Kraakesølv, se Glimmer.
Kraakstad, herred i Akershus amt, øst for Drøbak,
149.63 km.2 med 3157 indb.; 21.66 pr. km.^ Herredet,
Kraakesølv—Krabbe 1390
søges under C. queest-quengeln
der svarer til K. prestegjeld med K. og Ski sogne, er et
indlands skog- og jordbrugsdistrikt paa grænsen mod
Smaalenene. Navnet antages at komme af personnavnet
(eller elvenavnet) Kraaka. Af arealet opgives 38.2 km.^
at være aker og eng, 110 km.^ skog (væsentlig naaleskog),
resten (15.8 km.^) er snaufjeld, myr og vand. Jordbunden
er frugtbar, og K. er særlig en god kornbygd. Ogsaa
havnegangene er gode. Adskillige myrer, der dels
opdyrkes og dels bruges til torvstrø. Der er en del
sag-og møllebrug. Terrænet er smaakuperet, skogaaser paa
indtil 220 m. (Skogsbraaten i den sydøstlige del) veksler
med dyrkede bakkepartier. I den nordlige del er en del
vande. Herredet gjennemskjæres af Smaalensbanen, der
ved Ski station deler sig i den østre (indre) og den vestre
eller kystlinjen. Ved Ski, hvor der er adskillig
bebyggelse og store militære depoter, er der bl. a. et apotek
og en privat middelskole. K. sparebank, oprettet 1856.
Antagen formue 1908 3 922 150, indtægt 671 119 kr. Inden
herredet er gjort en mængde oldfund, hvoriblandt 75
fra stenalderen.
Kraal, se Hottentotter.
Kraba’stømmer kaldes i fløtningsvasdragene saadant
tømmer, der findes uden eiermandsmerke. I vedtægterne
for fællesfløtningsforeningerne er almindelig indtaget
bestemmelse om, at k. bliver at bortsælge ved offentlig
auktion eller paa anden maade, og det ved salget
indkomne beløb bliver, i almindelighed anvendt til
udbedring af fløtningsforholdene i vedkommende vasdrag.
Krabbe, flere d. adelsslegter, hvoraf de mest kjendte
er K. af Østergaard (Salling) og K. af Damsgaard. K. af
Østergaard, der kjendes fra 1336, førte en sølvbjelke i
rødt felt. Den uddøde i Danmark 1878, lever i England
og Sydamerika. Hertil hørte: 1. Tyge K. til Bustrup
(1474—1541), rigsraad. K. var hovedmanden i
sammensvergelsen mod Kristian II og blev 1523 rigsmarsk.
1533 var han den steileste forkjæmper for et
adelsregi-mente, men traadte i baggrunden efter 1536; 1539
statholder i Skaane. En hensynsløs og haard mand af den
gamle skole. — 2. Morten K. (d. 1542), fætter til
foreg.; 1532 n. kansler og provst i Oslo. — 3. Iver K.
til Jordbjerg (1602—66), sønnesøns søn af Tyge K., viste
militær dygtighed, bl. a. 1657 som generalmajor i
sønden-fjeldske Norge (K.-krigen). Som skaansk godseier forstod
han efter 1658 at bevare et godt forhold til den svenske
regjering uden at aflægge troskabsed. Han forblev i
dansk tjeneste og var 1661—64 statholder i Norge. —
4. Jørgen K. (1633—78), søn af Iver K. (d. 1666), afbrød
som skaansk godseier forholdet til Danmark og aflagde
troskabsed til Sverige 1661. Blev under den skaanske
krig mistænkt for forbindelse med de danske snaphaner
og skudt i Malmö. — K. af Damsgaard, der kjendes fra
1502, førte oprindelig to sølvbjelker, men optog senere
K. af Østergaards vaaben. Hertil hører nedennævnte
Christopher og Harald K.
Krabbe, Christopher (1833—), d. politiker.
Oprindelig tilhørende det nationale venstre deltog han 1870
i dannelsen af det forenede ventre og var 1870—83
folketingets formand. Efter en længere periode udenfor
den aktive politik sluttede K. sig til reformpartiet.
Efter ministerskiftet 1905 sluttede han sig til det radikale
venstre og var okt. 1909—juni 1910 forsvarsminister i
queest @ ringdue.
Quehle (|) f, haandklæde.
quel (?) hvilken ; hvordan; hvad
for; hvor meget. q. que hvilken
(hvem, hvordan) end.
quelconque ® hvilkensomhelst.
quell @ knuse, faa bugt med;
dæmpe, kvæle; stille (sorg).
Quelle (t) f, kilde(væld).
quellen ® vælde (springe) frem,
flyde; udvides, svulme, trutne,
tiovne; udbløde.
quellenhaft, -mässig ® efter
kilderne, aktmæssig, autentisk.
Quellenwerk ® n, kildeskrift,
quelque (D nogen; omtrent,
q. chose noget. q. pue de lidt.
les q.s de faa. q. que hvilken
end; hvor(mcget) end.
quelquefois ® sommetider,
undertiden.
quelq’un (f) nogen, en.
quenaille ® f, pak. petite
q. smaarolling.
quench (e) slukke; stille (tørst),
quencher (^ slukker; (slang)
taar, dram.
quenchless (^ uudslukkelig,
ubetvingelig.
Quendel ® m, vild timian,
qu’en-dira-t-on ® m, sladder,
folkesnak.
Quengelei (t) f, klynk, sutr,
jammer.
quengelhaft, quengelig (g)
klynkende, sutren; grætten,
ærgerlig-
quengeln ® sutre, klynke;
være grætten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
