- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1397-1398

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag ... - Ordbøgerne: Q - Quick ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1397

Krag—Kragerø

1398

Ord, som ikke findes under K, ma

Quick—quid

som veiingeniør og forestod som saadan bygaingen af
en række betydelige veianlæg (tilsammen omkr. 350 km.),
særlig i Jarlsberg og Larvik, Telemarken, Sætersdalen og
Nedenes. Stortingsmand fra forskjellige valgdistrikter
1859—66 og 1877—82. Tog sig paa stortinget med særlig
iver og sagkyndighed af kommunikationsvæsenets
udvikling. Gav 1860 stødet til oprettelsen af skytterlagene.

Krag, Thomas Peter (1868—), n. forfatter. Han
debuterede i 1891 med «Jon Græff» og aabenbarede sig
allerede her som en fortæller af høi rang, episk rolig
og behersket, men dog saaledes, at foredraget
gjennem-strømmes af lyrik. I K.s to aar efter udgivne samling
billeder og stemninger, «Mulen», finder hans skjønne
naturgrublende og naturbesyngende prosakunst et
fuldtonende udtryk. Menneskeskildringen i denne bog er
vag og udglidende, hvad den giver, er havets og skogens,
den øde lyngviddes, den vilde fjeldslettes poesi. Ogsaa
gjennem K.s dernæst følgende store romaner lyder
naturtonen med primitiv vælde og som det alt forklarende
akkompagnement til handlingen. Høiest naar han
i«Kobber-slangen» (1895), «Ada Wilde» (1896), «Ulf Ran» (1897),

«Enken» (1899),
«Gunvor Kjeld» (1904), samt
i «Mester Magius (1909);
dette sidste er sikkert
hans dybest følte og
personligst udformede verk.
Svagere i indhold og af
svigtende form er «Fru
Beates hus», «Det glade
hjørne», «Ildliljen» og
«Det allerhelligste!^. I
novellesamlingerne
«Tusmørke» (1898), «Sorte
skove» (1903). samt
«Tubal den fredløse» (1909)
findes skjønne,
værdifulde skildringer og
studier. K.s drama «Kong
Aagon» (2. udg. 1908) er
derimod baade svagt og
uklart og faldt igjennem
ved Nationalteatrets
opførelse (1909). K. staar
i første række blandt de nulevende norske forfattere.
Hans særlige omraade er den stemningssøgende, mystisk
beaandede livs- og naturbetragtning, iklædt en rigt
udformet, harmonisk og fantasifuld prosa. [Litt. : G. Nærup,
«Illustreret norsk litteraturhistorie».]

Krag, Vilhelm Andreas Wexels (1871—), n.
forfatter, f. i Kristiansand, student 1890 og udgav aaret efter
den første digtsamling, som straks gjorde stor og fortjent
lykke. Her var inderlighed og ung hengivelse, en
sjælfuld ømhed og henrykkelse, som den første blomstring
af et fint og kyskt sind. Baade fra formens og
indholdets side stod denne poesi i nær forbindelse med
dansk digtning: Drachmann og J. P. Jacobsen. I prosa
varieredes digtenes stemning i «Nat» (1892) og
eventyrdramaet «Vester i Blaafjeld» (1893), men uden synderlig
originalitet. Blandt K.s følgende digtsamlinger «Sange
fra Syden», «Nye digte», «Norge» staar de frisktklingende.

(Fot. af Elfelt, Kbh.)
Thomas Peter Krag.

(Fot. af Rude & Hilfiing.)
Vilhelm Krag.

oftest humoristiske «
Vest-landsviser» (1898) høiest.
En smuk sukces
opnaa-ede K.s stemningsfulde
enakter «De gamles
juleaften» (1894); af hans
øvrige dramaer maa
nævnes «Den sidste dag»,
«Livet en leg», «Sangen
om Florens» samt det
idyllisk humoristiske
vestlandsbillede «Baldevms
bryllup». Blandt K.s
talrige fortællinger og
skildringer fremhæves
Hjemve», «Den glade løitnant»,
«Rachel Strømme», «Fra
de lave stuer», «Thea
Marie», «Holmerne de
graa», «Vandringsmand».
— K. har været redaktør
af «Juleaften» og «Kringsjaa». Han er siden høsten 1908
Nationalteatrets chef, fra hvilken stilling han ved
nærværende tidspunkt (aug. 1910) har bebudet sin afgang.
[Litt.: G. Nærup, «Illustreret norsk litteraturhistorie».]
Kragerø, kjøbstad i Bratsberg amt ved sydøstkysten,
mellem Langesund og Risør, 4954 indb. (1900). K. ligger
paa den lille ø Kragerøen, hvorefter byen har sit navn,
og paa den sterkt kuperede halvø mellem Kalstadkilen
i nord og Kilsfjorden i syd. Mellem Kragerøen og den
øvrige by er der bro. Gaderne er trange, krogede og
tildels saa smale, at de ikke kan kjøres. Paa grund af
det klipperige terræn er reguleringen meget
uregelmæssig. Husene er omtrent udelukkende af træ, oftest smaa
og hyppig med mindre blomsteranlæg rundt. Med de
mange vekslende og friske farver og de livlige
terrænlinjer virker K. malerisk og har ogsaa flere gange givet
motiver for vore malere (Thaulow i Nationalgalleriet).
Nær torvet er et monument af A. M. Schweigaard, der
er født i K. 1808. K. er en sjøfartsby; den har en
fortrinlig havn, som ligger vel beskyttet ved de udenfor
liggende øer (Jomfruland, Skaatø m. fl.) og skjær. Der
foregaar fra K. en betydelig udførsel af trælast, træmasse,
is, bergarter og fisk. Først efter midten af forrige aarh.
kom byen i veiforbindelse med sit opland.
Sandsynligvis har der paa Kragerøen allerede meget tidlig staaet
en del fiskerhuse. Stedet findes dog først nævnt i 1623,
da K. var ladested under Skien. I 1666 blev den
kjøbstad, og det bestemtes, at «indbyggerne i K. umolesteret
der paa staden maa residere og ikke til Schiens by
flytte». Allerede 1651 blev der bygget en kirke. Byen,
hvis trivsel længe omtrent udelukkende var afhængig
af trælasthandelen, voksede sent. I 1769 var der 941 indb.,
i 1801 1484, men derefter tog den fart og havde i 1855
3070. I 1776 var der 26 skibe, i 1850 80 og i 1885
176. Handelsflaaden bestod i 1907 af 14 dampskibe
med en tonnage paa 4852 tons og 62 seilskibe paa
28 963 tons. Udførselsværdien opgives for 1904 til
1 641 800 kr. Særlig har i de senere aar istrafiken været
meget livlig, og der er aarlig udført ca. 100 000 tons is.
Desuden udføres over K. adskillig træmasse fra de store

Quick, Quiek ® m, kvæk.

quick (g) kvik, livlig, rask, snar;
følsom; gløgg, skarp; (sb) noget
levende ; levende planter,
hagtorns-gjærde; levende kjød; det ømme
punkt.

Quickborn (D m, opkomme,
ile, Olle.

quicken @ gjøre levende,
belive; oplive, anspore, skjærpe; paa-

skynde, fremskynde; faa liv; føle
liv (om frugtsommelig).

quickener @som sætter liv i,
skjærper, ansporer, fremskynder.

quickening © belivelse, frem-,
paaskyndelse; (fosters) første
bevægelse.

quick-grass (i) kveke,
quicklime @ (ulæsket) kalk.
quickness @ hurtighed, livlig-

hed, raskhed, q. of parts hurtig
fatteevne.

Quicksand ® m, quicksand

(D driv-, nyvesand.

quickset (g) levende gjærde,
hagtorn; omgive med levende
gjærde.

quick-sighted @ skarpsynt,
gløgg.

quicksilver (e) kviksølv.

quicksilvering ©
kviksølvbelæg.

quickstep © hurtig marsch,
quickwitted © opfindsom,
snarraadig.

quiconque (f) enhver som;
hvemsomhelst som.

quid ©mundfuld,
tygge,(tobaks)-skraa ; tygge (foderet) og gulke det
op igjen (om tungesyg hest).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free