Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krajina ... - Ordbøgerne: Q - quignon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1401 Krajina—Krampe
Ord, som ikke findes under K, maa søges
1402
1820 mm. Befolkningen, der næsten alle er katolske,
bestaar af 94 pct. slovener og kun 5.6 pct. tyskere.
Aker-brug, kvægavl, forstvæsen og bergverk beskjæftiger 73.5
pct. af befolkningen. 14.8 pct. af landet er aker, 17.3 pct.
eng, 17.1 pct. alper og græsgang, 1.1 pct. vinhaver og
44.4 pct. skog. Af mineraler fmdes kviksølv, manganerts,
brunkul. Industri og handel er liden. I 1908 fandtes
382 folkeskoler, 1 borgerskole, 5 gymnasier, 3 realskoler,
1 lærer- og 3 lærerindeseminarier, landsmuseum og
bibliotek. Forfatningen hviler paa landsordningen af 26 feb.
1861. Landdagen bestaar af fyrstebiskopen i Laibach
og 36 medlemmer, der vælges paa 6 aar. K. deles i
en by (Laibach) og 11 bezirkshauptmannschaften. —
K. har sit navn af krajina, grænse. I slutningen af
6 aarh. begyndte slavernes indvandring, stod under
ava-rernes aag, indtil det i 8 aarh. blev taget af bayrerne,
tilfaldt 788 frankerne og hørte til Mark Friaul. Kom
atter til Bayern, dannede markgrevskabet K. (Craina
marcha) med bispedømmerne Freising og Brixen. 1335
kom K. under Habsburgerne og har, med undtagelse af
1809—13, da det var fransk, stedse været østerrigsk.
Siden 1849 har det været selvstændigt kronland.
Lands-hovedstaden er Laibach.
Krajina, det bjergfulde, skogrige nordvestparti af
Bosnien, gjennemstrømmet af Una og Sana. Væsentlig
beboet af muhammedanere. K. blev 1180 serbisk og
beholdt ogsaa under tyrkerne en vis selvstændighed.
Krak, ogsaa kaldt knak, er en enkel liden stol paa
tre ben uden rygsfød, bruges ogsaa om en lav bænk paa
fire ben; er et alm. norsk landsens møbel.
Krakar, se Dampierøen.
Krakatau, vulkansk ø i Sundastrædet mellem Sumatra
og Java. Nat til 26 aug. 1883 fandt der en frygtelig
eksplosion sted, ved hvilken halvparten af øen blev helt
ødelagt og forsvandt i havet; før eksplosionen havde K.
et fladeindhold af 33 km.^ efterpaa bare af 15 km.^ Den
var før udbruddet bevokset med tæt skog, men denne
er nu borte, dækket af aske; øen var og er ubeboet.
Ved øens ødelæggelse opkom der en vældig bølge, som
anrettede store ødelæggelser paa kysterne af Sumatra og
Java, og som forplantede sig over det Indiske hav og
Stillehavet lige til Afrikas og Amerikas kyster.
Barometriske forstyrrelser blev iagttaget over hele jorden, og
vulkansk støv blev kastet ud i saa uhyre mængde, at det
udbredte sig hele jorden over i atmosfæren, hvor det bl. a.
frembragte eiendommelige rødlige dæmringsfænomener.
Krakau, se Kra kov.
Krake, sagnkongen Rolfs tilnavn, eg. en vantrivning,
spædlemmet person.
Kraken el. horven (sjøhorven) kaldes i norsk folketro
et umaadelig stort havuhyre. K. ligger sedvanlig i dybet,
og paa dens ryg samler sig en masse fisk, saa hvis fiskerne
træffer til «at fiske paa k.>, bliver udbyttet stort. Til
visse tider hæver k. sig op i vandskorpen, og da maa
fiskerne fjerne sig; thi naar den atter synker, bliver der
et dragsug saa sterkt, at alting maa følge med. K. er et
gammelt sjøuhyre. Omtales oftere i oldnorsk litteratur,
men grundlaget for beretningerne om k. maa søges hos
den latinske forfatter Arianios Flavius (1 aarh. e. Kr.).
Krakiler (t.), trættekjær person, menneske, som ved
hver leilighed ypper kiv med andre; krakilsk, kivagtig.
^ c. quignon—quinate
Krakov (Krakau), by og fæstning i Vestgalizien, 450 km.
n.ø. f. Wien, ligger paa en bred slette 215 m. o. h.; 101 000
for det meste katolske, polske indb. (1907). 7000 er
tyrkere og 27 000 jøder. Den indre by med borgen
Vavel (25 m.) har 41 gamle kirker, hvoraf kan nævnes
den gotiske Mariekirke, Dominikanerkirken,
Fransiskaner-kirken, slots- el. domkirken (1320 -64).- Af bygninger
kan merkes slottet, bygget 1265, var tidligere residens
for kongerne af Polen, efter 1846 benyttes det som
kaserne og hospital. Tøihuset (Sukiennice), der er bygget
1257, indeholder nationalkunstmuseet med billeder af
Siemiradzki («Neros levende faklers). Af offentlige
anlæg haves Schützengarten og den botaniske have i
forstaden Vesola og K. parken i Piasek. K. har universitet,
stiftet 1364 (1906—07 var der 2911 studerende), til det
hører et bibliotek (350 000 bd., 4400 haandskrifter, 7000
kobberstik og 9500 mynter), et arkæologisk museum, en
kunsthistorisk samling, et observatorium og en botanisk
have. I K. findes et keiserlig akademi, fire gymnasier,
to realskoler, kunstakademi, høiere handelsskole,
lærer-og lærerindeseminar, to museer og polsk teater og flere
sygehuse. K. har bezirkshauptmannschaft og er sædet
for en fyrstebiskop. — K.s navn og ældste historie
knytter sig til sagnhelten fyrst Krok (Krakus). I det 10 aarh.
tilhørte K. Böhmen, dog erobrede Boleslav Ghrobry det
999 tilbage og grundede et bispedømme. K. led meget
under de første tatarindfald (1241). I 1257 fik K.
magde-burgerret. Vladislav Lokietek forenede K. atter med
Polen og gjorde den 1320 til residens; først 1655 og
1702 blev den erobret af svenskerne. Ved Polens tredje
deling 1795 kom K. til Østerrige og tilhørte 1809—14
hertugdømmet Warschau, blev 1815 fristad, men tabte
1831 sin selvstændighed og blev 1846 en del af Galizien.
Krakowia’k er en sterkt synkoperet folkedans i
todelt takt fra Krakau i Polen og ledsages af sang, raab
og klang af jernbeslaaede hæle. Selskabsdansen
crakov-ienne er en forældet k.
Krâkumâl, islandsk anonymt digt fra 12 aarh. Det
er lagt i munden paa Ragnar Lodbrok i Ellas ormegaard;
navnet er uklart, da Kraka, Ragnars hustru, ingen
rolle spiller i digtet. Det er i fri drotkvædet form; hvert
vers undtagen det sidste begynder med: «Vi huggede med
sverdet». I de første 21 vers opregnes Ragnars kampe,
kraftig, men ensformig; de sidste 8 vers er en
begeistret pris over heltelivet og tapperheden; det ender
med de berømte ord: «Livets stunder er ledne, leende
gaar jeg i døden!»
Kralové-Dvur-haandskriftet, se Hanka, Vaclav.
Kramba^mbuli, kirsebærbrændevin (fra Danzig).
Krampe (hyperkinese) er en sygelig sammentrækning
af en eller flere muskler, som indtræder uden eller endog
mod patientens vilje. Ved de saakaldte kloniske k.
bestaar sammentrækningen af kortvarige rykninger,
afbrudt af korte pauser; er rykningerne meget smaa, taler
man om tremor (skjælven), der bl. a. ikke er sjelden hos
nervøse, resp. hysteriske, hos alkoholister og gamle folk.
Ved de saakaldte toniske k. varer sammentrækningerne
uafbrudt i minutter, timer eller stundom endog i dage,
og den syge legemsdel er stiv og ubevægelig. K. kan
skyldes lokale aarsager, f. eks. overanstrengelse (skrive-k.,
legge-k.), feilagtige stillinger (legge k.) o. a. Eller de skyl-
quignon (f) m, stort stykke
brod.
qui-hi, qui-hy © engelsk
bengali.
quill © (vinge)fjær; (fjær)pen;
pig (som paa pindsvin);
(væver)-kam; (gldags) brus, krus, kruse;
vinde (garn) paa kam.
quill-bit © skebor.
quill-driver © skriver ; smører.
quille ® f, kegle (til spil); kjøl
(paa skib); (vulg.) ben.
quillé ® forsynet med kjøl.
quiller (?) kaste en kegle bort
til kuglen for at se, hvem som skal
være paa parti; kaste efter.
qui lien (t) vælde (frem); svulme,
trutne.
quiller © (slang) snyltegjest.
quillet © spidsfindighed, (pl)
ogs. vringleri.
quillette ® f, stikling,
quillier (f) m, pladen som
keglerne staar paa.
quillon (f) m, parerpladestang.
quilt © stikke-, vatteppe; stikke,
stoppe; vattere; (sjøudtr.) merle
(om flaske o. 1.); (slang) smøre op,
jule.
quilting © piqué; slags smalt,
glat bobinet; (sjøudtr.) merling.
quin(a) ® m, kinabark, -træ.
quinaire (g (m), femasstykke
(mynt i det gamle Rom); delelig
med fem; (bot.) femtals .
quinary ® bestaaende af fem,
femtallig; fem og fem.
quinate © (bot.) femstillet,
femtallig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
