Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krajina ... - Ordbøgerne: Q - quignon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
quinate-quinquennal
1403 Krampe—Krans
Ord, som ikke findes under K, maa søges undei
1404
des sygelige tilstande (nervøsitet, hysteri, betændelser,
svulster o. a.) i hjerne eller rygmarv. Se forøvrigt under
Chorea, Hypnotisme og Hysteri.
Krampe, bøile af metaltraad med to spidser,
hvormed k. fastslaaes i træverk o. 1. eller fastklinkes til en
metalplade.
Kramsfugl kaldes i daglig tale mindre fugl, fanget i
snare (done) til salgsgjenstand. Hovedmængden udgjøres
af den almindelige graatrost, vor almindeligste trosteart.
De øvrige arter er væsentlig maaltrosten, dompappen og
sidensvansen. Den sidste kommer enkelte aar i store
sværme trækkende i «trostetiden». K.s almindelige og
kjæreste føde er rognebær, som ogsaa anvendes til
lokkemiddel i de i trærne ophængte snarer. Det er
forbausende, hvilke mængder rognebær navnlig graatrosten
og sidensvansen i kort tid kan fortære. Fuglens kjød
er paa denne aarstid meget velsmagende, derfor meget
efterspurt. Faar fuglen snaren om halsen, dør den
forholdsvis snart. Ofte blir den hængende i et ben eller en
vinge og lider da store pinsler. (Jfr. Dyrebeskyttelse.)
Kran. 1. Redskab til løftning og flytning af gods.
De almindeligste typer er maste-k., sving-k., søile-k.,
tralle-k., løbe-k., portal-k., bro k. og goliat. Maste-k.
bestaar af en A-formet buk, anbragt paa kai med
heldning udover vandfladen, støttet ved faste eller bevægelige
barduner fra land. Bukken er forarbeidet af træmaster,
jernrør eller gitterverk, alt efter k.s størrelse og bæreevne.
Løftningen sker ved haandspil eller heisemaskiner.
Anbringes ogsaa paa pram ; anvendes ved verfter og verksteder
for tunge løft. Sving-k. bestaar af en lodret «konge»,
afstivet ved to faste barduner. Fra «kongens» fodstykke
er anbragt en skraatliggende udligger, «dronningen», hvis
ende bæres af strækbaand, fæstet til kongens topstykke.
Konge, dronning og barduner er hyppigst udført i træ;
for større løft af valsejern eller gitterverk. Heisningen
foregaar ved haandspil anbragt paa kongen eller ved
heisemaskine, anbragt ved siden af k. Anvendes mest
i stenbrud for løft indtil 15 tons. Alt efter den maade,
hvorpaa bardunerne er anbragt, behersker en sving-k.
en hel cirkel eller del af en cirkel. Søile-k. bestaar
af en faststaaende jernsøile eller «pivot», solid fæstet i
fundamentet, saa at barduner undgaaes. Dronningens
fodstykke støttes ved hjul, som ruller paa en cirkelformet
skinne. Benyttes som stationær kai-k. for løft fra 1—15
tons; heise- og svingemekanisme for haand eller
maskinkraft. Ved større k. for tungere løft er k.s overbygning
ofte monteret paa en dreieskive, hvilende paa ruller.
Tralle k., søile k. for mindre løft, anbragt paa vogn,
løbende paa skinner. Bevæges for haand- eller
maskinkraft. Løbe-k. bestaar af en horisontal k.-bjelke,
anbragt i maskinhaller opunder taget, eller ved
byggepladser paa særskilte stilladser af træ eller jern.
K.-bjelken er bevægelig paa hjul eller ruller, parallelt sig
selv. Paa k.-bjelken løber et spil eller en «kat», saaledes
at k. behersker et større omraade. Bevæges for haand
eller elektrisk kraft. Portal-k., en pivot-k. for mindre
løft, anvendt paa kaier til losning af skibe. Selve k.
hviler paa en portalformet underbygning, forat
jernbanevogne kan passere under k. Vandrer portalens begge
ben paa skinner, anbragt paa kaifladen, benævnes k.
«helportal-k.». Er portalen støttet paa den ene side til
kaifladen og paa den anden side til skur, pakhus el. 1.,
kaldes k. «halvportal-k.». Til k.s manøvrering
anvendes dampkraft, hydraulisk kraft eller elektriske
motorer. I den senere tid saagodtsom udelukkende det
sidste. B r o-k. er beregnet paa at beherske et større
omraade. En fagverks bjelke af større spændvidde,
hvilende paa høie fødder, bevæges paa skinner parallelt
sig selv og bærer et bevægeligt spil. Anvendes for
mindre løft ved lagring af massegods under aaben himmel,
f. eks. ved kullagere eller trælastlagere. Goliat, en
pivot-k. med horisontal udligger, for løft op til 100 tons.
Anvendes ved bygning af moloer til udlægning af store
betonblokke. — Af k. findes der forøvrigt en række
forskjellige overgangsformer, og der opstaar stadig nye
specielle former for behandling af massegods, med sigte
paa at behandle gods hurtig og billig (system Hunt,
Temperley, Brown, Bleichert, Pohlig Unruh & Liebig etc.^.
— 2. Afsperringsdel for rørledninger til vand, damp etc.
Kik-k. har en konisk del, kiken, som er dreibar i det
omgivende k.-hus, som er indskudt i ledningen. K.-kiken
har en gjennemgaaende kanal, hvorigjennem det gjennem
rørledningen førte vand etc. kan passere, naar kanalen i
kiken falder i ledningens akseretning, hvilket ofte er
markeret ved en streg paa kikens dreietap, hvorpaa
haandtaget er anbragt. Dreies kiken 90°, vil kikvæggen
stænge aabningen i k.-huset og derved hindre
gjennem-gang. I mellemstillinger vil kiken mindske det fulde
gjennemgangstversnit og derved hemme vandets (etc.)
bevægelse gjennem k. Forbinder en kik-k. flere ledninger,
kaldes den en flerveis-k. (treveis-k., fireveis-k.). Kiken
har da flere kanaler, saaledes at ledningerne parvis kan
forbindes eller afstænges. Sluse-k. har kiken erstattet
af et massivt legeme, som naar k. skal aabnes, trækkes
op i en udvidelse af k.-huset. Ventil-k har i k.-huset
en tvervæg med en aabning, som kan lukkes af en ventil,
der kan bevæges op eller ned for aabning eller lukning
ved hjælp af en skruespindel, som gaar gjennem en
mutter og en pakning i k.-huset. Ved tappe-k. har
k.-huset paa sin ene side en flens eller gjænger for
forbindelse med enden af en rørledning eller med en
beholder, hvorfra tapning skal foregaa, medens k. paa
den anden side har en nedbøiet del, som bevirker, at
udstrømningen foregaar nedad. (Se planche Kraner.)
Kran, pers. sølvmynt, delt i 40 schahi og = V’io toman
eller omkr. 75 øre; siden 1877 skulde k. ligesom franken
veie 5 gr. brutto og være af Vio finhed. (Se pi. Mynter II.)
Kranbjelke, se Kran. 1.
Kraniokla^st, et slags tang til sønderdeling af
fosterhovedet ved visse kunstige forløsninger.
Kraniologl, se Hovedskaller.
Kranium, hovedskalle (s. d.. Menneskets anatomi).
Krans kaldes en kredsformig prydelse, enten flettet,
sammensat af blomster og blade, eller udformet af metal,
mest anvendt til hovedprydelse og særlig naar den
omslutter og dækker hovedet, ogsaa kaldt krone (s. d.) ;
de to betegnelser er nærstaaende, og er fælles paa latin
corona og i fransk couronne. K. benyttedes meget i
oldtiden af ægyptere, grækere, romere (ogsaa af israeliter),
dels som ærestegn for udmerkede mænd, dels som festtegn;
ofre bekransedes, ligeledes de døde. Kristendommen
indskrænkede benyttelsen af k., men hele middelalderen
quinate ® m, kinasurt salt.
quincaille (Î) f, jernkram.
quincaillerie ® f, dør
ogvin-dusbeslag ; jernvarehandel.
quincaillier (?) m,
jernkræmmer; galanterihandler,
quince @ (bot.) kvæde,
quinconce ® m, quincunx
(g) plantning (stilling) i forbundt,
afvekslende i form af V og A som
støder sammen i spidsen.
quinconcial quincuncial
(e) plantet (stillet) i forbundt,
quindecagon
quindéca-gone (D m, femtenkant.
quindécennal ® som omfatter
15 aar.
quine (Î) f, fem nummere i
lotteri, som alle maa komme ud
for at vinde.
quini(n)a, quinine (e),
quinine (f) f, kinin,
quinique (f) kinabark-.
quinkeli(e)ren ® kvinkelere;
kvie sig.
quinola ® m, bjerterknegt (i
reversispil).
quinquagénaire®(m),
femti-aarig (person).
quinquagesima (e>,
quinqua-gésime (D f: Q. Sunday (e),
(dimanche de) la Q.
fastelavnssøndag.
quinquangular (e) femvinklet.
quinquennal (?), quinquen»
niai @ femaar(l)ig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
