- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1409-1410

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsen ... - Ordbøgerne: Q - quirlen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1409

Krebsen—Kredi’t

Ord, som ikke findes under K, maa søj

1410

quirlen—quitus

Legemet er sammensat af et vekslende antal led, som
alle undtagen det sidste kan bære lemmer; det falder i
tre afsnit, hoved, krop (bryst) og hale (bagkrop). Den
for k. karakteristiske lemmeform er spaltefoden, hvis
korte grunddel bærer to leddede grene, ydergrenen
eller svømmefodgrenen (mangler hos krybende former)
og indergrenen eller gangfodgrenen; grundleddet
bærer ofte en b i g r e n ; denne typiske form er paa
mangfoldige maader modificeret. Hovedet bærer fem par
lemmer, nemlig to par følehorn og tre par mundfødder
(et par kindbakker eller overkjæver og to par kjæver).
0 i n e n e optræder i to former : det uparrede p a n d e ø i e,
bestaaende af to til tre simple smaa øine i gruppe, og s i d
e-øinene, som er typiske facetøine (s. d.) og ofte bæres
af bevægelige stilke. De fleste k. har kun den ene slags
øine, nogle har som larver pandeøie, som voksne sideøine.
Paa første par følehorn sidder lugteredskaber, i
sammes grundled findes hos dekapoderne en høreblære.
Ofte er flere eller færre (til 5) af kroppens led
sammensmeltet med hovedet til et hovedbryststykke og
deres lemmer omdannet til kjævefødder, som tjener
næringsoptagelsen. K.s hud er forsynet med en cuticula,
ofte af betydelig fasthed og tykkelse ; i chitinet er en
vekslende mængde kulsur kalk o. a. kalksalte indleiret. Fra
hovedets bagrand udspringer hos mange k. en stor
bagudrettet hudfold, skjoldet, som dækker en større eller
mindre del af legemet og ofte er vokset sammen med
kroppen langs ryglinjen; overfladens cuticula som regel
meget fast og tyk; undertiden er den blød langs
ryglinjen, og skjoldet falder da i to bevægelige dele, som
omgiver legemet i lighed med muslingskaller.
Tarmkanalen er et omtrent ret rør, som strækker sig fra
munden paa hovedets underside til sidste haleled og
som regel er forsynet med en lever.
Aandedræts-redskaber mangler hos mange tyndhudede smaa k.,
hvor gasvekslen sker gjennem legemets overflade; som
regel er visse dele af legemet udviklet som gjeller, enten
lemmernes bigren eller andre dele af disse eller vedhæng
til dem; hos nogle tjener skjoldets tyndhudede indside
aandingen, enten i vand eller hos enkelte former paa
land; andre paa landjorden levende k. har aanderør i
lighed med insekternes tracheer. Karsystemet har
en meget vekslende udvikling; bestaar hos mange smaa
gjelleløse k. alene af hjertet, som endog kan mangle;
blodet flyder i legemets spalterum. Begrænsede
aande-drætsredskaber betinger udviklingen af et mere
fuldkomment karsystem, som dog aldrig er helt sluttet.
Ekskretionen besørges (foruden af lever, fedtlegeme
o. a. dele) af to par meget lange rørformede kjertier,
som antages at svare til ledormenes segmentalorganer ;
det første par, antennekjertlen eller den grønne
kjertel, munder ved grunden af andet par følehorn,
det andet par, skal kj er ti en, ved andet par kjæver.
Kun sjelden findes begge par paa en gang; som regel
har smaakrebs som larver antennekjertier og som voksne
skalkjertler, medens det omvendte er tilfælde hos de fleste
storkrebs. Med undtagelse af endel snyltende eller
fastsiddende formerer k. særkjønnede. Deres sædceller
er ubevægelige. Hos ikke faa udvikles eggene
parteno-genetisk. Udviklingen sker som regel gjennem en
udpræget forvandling, idet ungerne har betydelig færre led

quirlen ® røre rundt (med
tvaren), piske; dreie sig rundt,
quirpele @ (indisk) fritte,
quis ® m, kobberkis.
quisby (slang) bankerot;
fant; arbeidsløs.

quisi @ (anglo-kinesisk)
skøier-agtig; bedragersk; simpel; slibrig,
smudsig.

Quiste (t) f : in die Q. gehen

gaa i hundene.

quit quitt (t), quitte f)
kvit, løs, fri(gjort); skulds. en
être q. à bon marché (pour
la peur) slippe billig fra det
(slippe med skrækken).

quit quitter ® forlade;
nedlægge; opgive, fratræde; © ogs.
afsætte, faa afsat (varer); reise,

Og lemmer end de voksne; karakteristisk er
nauplius-1 arv en, som hvilken en mængde forskjellige, endog af
de sterkest omdannede former forlader eghinderne; den
er kjendelig ved pandeøie og tre par lemmer, som er
kraftige svømmeredskaber og senere bliver til de to par
følehorn og kindbakkerne; det tilsvarende stadium
gjen-nemgaaes hos de fleste storkrebs indenfor eghinderne; hos
alle k. fører larverne en fri tilværelse. K. udgjør en
væsentlig del af de bevarede dyrelevninger i de ældste
jordlag, men de dalevende former afveg gjennemgaaende
betydelig fra de nulevende; de saakaldte kjæmpekrebs
fra silur- og devontiden opnaaede et menneskes størrelse.
— K. deles i to underklasser: smaakrebs (lavere k.) og
storkrebs (høiere k.).

Krebsen (Cancer), et af smaa stjerner bestaaende
billede i dyrekredsen med en mat lysplet mellem et par
stjerner, nemlig gruppen Præsepe («krybben mellem de
to æsler»). Efter et græsk sagn er K. den, som Herkules
ihjeltraadte under kampen med den lernæiske slange,
og æslerne skal være dem, hvis skrig skræmte giganterne,
som Jupiter derpaa overvandt.

Krebseøine eller «paternosterbønner» er de meget
haarde, egformige frø af en erteblomstret plante, abrus
precatorius. De er skarlagenrøde, med den ene ende
sort, og de er meget giftige. De sees ofte brugt til
udsmykning af æsker, syskrin o. 1., sedvanlig sammen med
forskjellige konkylier. — K. kan ogsaa betegne de to
ophobninger af kulsur kalk, man altid finder i
flodkrebsens mave.

Krede^nse (ital.), smage paa spisevarer eller drikke
og derpaa overrække en anden dem (opr. til vern imod
forgiftning), drikke en til.

Kredit (lat., han betror; flertal kredunt, de betror;
bogholderi), tilgodehavende, hvad en person eller konto
har at fordre eller tilkommer, i modsætning til debet
(s. d.). Naar debet og k. i bøgerne føres enten i
særskilte kolonner paa en side eller paa særskilte, mod
hinanden staaende sider, staar debet altid i venstre
kolonne eller paa venstre side, k. paa høire. Over
venstre kolonne eller side skrives «debet» (d. e. han skylder,
eller hvis kontoen gjælder et selskabsfirma, «debent») og
over høire side k. eller kredunt. Det samme gjør man
ved kontouddrag.

Kredi’t (lat. creditum, det betroede, fr. crëdiï), tillid,
i kraft af hvilken en person betroes fremmed eiendom
og herfor bliver k.-giverens (kreditors) skyldner. Ved at
opnaa k. paatager denne sig en forpligtelse. K. kan
bero paa tillid til k.-tagerens (debitors) person og hans
betalingsdygtighed eller paa andre omstændigheder, som
giver kreditor sikkerhed for forpligtelsens opfyldelse som
borgen (garanti) og pant af forskjellig slags. Den tid, fra
hvilken k. ydes, kan være af en bestemt varighed
(korteller langfristig) eller ubestemt, f. eks. ved uopsigelige
statslaan. Man skjelner mellem offentlig (statens,
kommunens) k. og privat k. Der sondres ogsaa mellem real-k.,
hvor der er givet pant (underpant i fast eiendom, den
saakaldte hypotekariske k., eller haandpant, f. eks. ved
lombardlaan, s. d.) og personal-k., hvor debitors
økonomiske stilling er afgjørende. K. kan være betinget af
et vederlag, i alm. i form af rente, eller være
vederlagsfri, f. eks. ved udstedelse af banknoter. K. er for-

forlade stedet; d) ogs. tage af
(klædningsstykke), aflægge; opgive
en sag ; falde ned (frugt), q. cost
© betale sig, svare regning. q.
scores (e) gjøre op, holde
afregning. notice to q. (e) opsigelse
(fra vertens side).

quitch-grass (e) kveke,
quite (g ganske, fuldstændig;
netop.

quitrent © landskyld,
quittance ® f, kvittering,
quittancer (f) kvittere.
Quitte ® f, kvæde,
quittieren ® kvittere; opgive,
give slip paa.

Quitt(ier)ung ® f, kvittering,
quittor © kronfistel, paa
hestefod.

quitus ® m, generalkvittering.

45 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free