Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsen ... - Ordbøgerne: Q - quirlen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1411
quî<-)va(-)là—quorum q^.^
brugs-k. (konsumptions-k.), naar dens formaal er at lette
anskaffelsen af forbrugsgjenstande, produktions-k., naar
den anvendes som støtte for produktive øiemed. K.
forekommer paa ethvert trin af økonomisk udvikling,
men spiller navnlig i de fremskredne samfund en
betydelig rolle. Den moderne stordrift vilde være
umulig uden overordentlig betydelige kapitaler, og
disses tilveiebringelse er atter afhængig af et udviklet
k.-system. I det moderne samfund er k. saa alm.
anvendt, at man endog har sagt, at vi lever i
k.-økonomiens tidsalder. K. spiller en betydningsfuld rolle ved at
bringe kapitalen fra de passive over paa de mere aktive,
de handledygtige og initiativrige, men mindre
kapitalsterke hænder. K. samler og koncentrerer de økonomiske
kræfter i samfundet. K. formidles hovedsagelig gjennem
banker, k.-foreninger, sparekasser o. a. kapitalopsamlende
institutioner og foretagender. Særlige private kontorer,
saakaldte k.-oplysningsbureauer, gjør sig en forretning
af at besvare forespørsler om folks k.-dygtighed, d. v. s.
i hvilken udstrækning de fortjener at nyde k. [Litt.:
Ebbe Hertzberg, «Om k.s begreb og væsen » (Kra. 1877).]
Kredittforening, sammenslutning af personer,
fortrinsvis grundeiere, som ved at gaa solidarisk i borgen
for hverandre lettere og billigere kan opnaa laan paa
sine eiendomme, end om de hver for sig skulde søge
sin k. udnyttet. En k.s medlemmer kommer altsaa i
et kollektivt (fælles) ansvar. I Tyskland og Danmark er
k. meget alm. benyttet for at opnaa hypotekarisk kredit.
De kaldes derfor ogsaa hypotekforeninger (i Tyskland
«Landschaften»). Disse k. yder ikke laan i kontante
penge. Krediten formidles paa den maade, at debitor
underskriver en alm. pantobligation i sin eiendom, og i
bytte mod denne obligation faar han derpaa saakaldte
«kasseobligationer> til samme paalydende. Disse kan
han sælge, efterhvert som han trænger pengene, i det
aabne marked efter den kurs, hvori de der staar. K.s
obligationer er godt likt af mange kapitalister, som ønsker
en letvindt, sikker og let omsættelig anbringelse af sine
midler. Obligationerne lyder paa runde beløb (100, 1000
eller 5000 kr.). Debitor svarer renter, bidrag til
administration og reservefond samt afdrag underet og med en
uforandret aarlig ydelse, saaledes at afdragene vokser,
eftersom renterne ved indfrielse bliver mindre.
Amortisationen varer som regel fra 50 til 70 aar, men laanet
kan ombyttes længe før mod et nyt større laan. K.
ud-laaner indtil 60 pct. af den pantsatte eiendoms værdi.
I Danmark oprettedes den første k. 1851; 1909 fandtes
12 omfattende 190 000 eiendomme, hvori var anbragt
kasseobligationer til beløb af 1300 mill. kr. I vort land
har i en aarrække Hypotekbanken fyldt den opgave, k.
andetsteds har stillet sig. 1907 stiftedes, efter initiativ
af vekselmægler Christie Heiberg, tre norske k., den
østenfjeldske med sæde i Kra., den vestenfjeldske i Bergen
og den nordenfjeldske i Trondhjem, med statuter af 16
sep. 1907 approberet af finansdepartementet. Der er i
disse k. indtil sommeren 1910 formidlet faste laan for
ca. 1.8 mill. kr. [Litt.: Christie Heiberg, «Om k. En
reform i vore pantelaansforhold» (Kra. 1906).]
Kredittforsikring, forsikring mod tab ved
kreditydelse. K. hører til de vanskeligste forsikringsproblemer
og kan endnu ikke ansees helt løst. For nærværende
Kredittforening—Krefeld
tm ikke findes under K, maa søges unde
1409 1411
er k. væsentlig begrænset til varekrediten. Udenfor
Amerika lidet anvendt.
Kreditiv (el. akkreditiv el. kreditbrev). 1. (Bankvæsen).
K. er en anvisning, ved hvilken udstederen, gjerne en
bank eller en bankier, bemyndiger en (som regel reisende)
person til at hæve penge hos adressaten. Et k. kan
være udstedt til en flerhed af adresser. Er det beløb,
som kan hæves paa k., ikke anført («limiteret»), taler
man om et blanko-k. I alm. indeholder k. bl. a.
angivelse af en frist, inden hvilken dets paalydende eller
de krediterede beløb maa være hævet. K. er et praktisk
hjælpemiddel til at hæve penge paa forskjellige steder i
udlandet (rundreise-k.). — 2. I folkeretten er k. eller
akkreditiv (lettre de créance) det statsdokument, ved hvilket
en diplomatisk sendemand «akkrediteres» (indføres og
godtages) ved et fremmed hof.
Kredi^toplag kaldes en for Norge og Danmark
eiendommelig form af transitoplag (entrepôt). At varer
overføres i k., vil sige, at de efter at være toldbehandlet og
indført i toldregnskaberne kan tages hjem i fortolderens
eget verge til dennes fri raadighed. Tolden forfalder til
betaling, først efterat varerne er afsat til forbrug i landet
selv. Udføres de atter til udlandet eller toldfrie steder,
afskrives de i toldregnskabet, og nogen told bliver da
ikke at erlægge. Retten til at hjemføre varer paa k. er
begrænset til kjøbmænd. Som sikkerhed for tolden har
staten panteret fremfor enhver kreditor i oplagsvarerne,
ligesom varerne til enhver tid er undergivet toldvæsenets
kontrol. Afregning med toldvæsenet foregaar hver tredje
maaned, idet oplagshavere senest fjerde dag i kvartalets
første maaned indgiver sin angivelse (generalforklaring)
af, hvad der er indgaaet paa og udført fra oplaget samt
restbeholdningens størrelse, hvorefter toldvæsenet efterser
oplaget og indkræver den for indenlands solgte varer
forfaldne told. K. eller en saakaldt «oplagsfrihed» var
kjendt i Norges og Danmarks fælles toldlovgivning endnu
før Kristian V’s toldforordning af 1 mai 1672 og senere
aldrig helt ophævet. K. er dog i Norge indskrænket til kun
at gjælde enkelte, særlig bestemte varer (kolonialvarer,
kornvarer, madvarer af dyr, oljer og nogle andre varer).
Kreditor (lat.), fordringshaver, jfr. Debitor.
Krëditorudvalg, se Konkurs.
Kredi^tsamlag, se Kreditforening.
Kreds, det stedlige omraade for offentlige
myndigheders virksomhed, se Kompetence.
Kreere (lat.), skabe, vælge, udnævne til doktor el. 1.;
spille en rolle i et stykke første gang det gives.
Krefeld (Grefeld), by i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf, 40 m. o. h.; 110 344 indb. (1905) (22 707 evang.
og 1834 jøder), er regelmæssig anlagt, har seks kat., fire
evang., kapusiner-, alexianer- og mennoniterkirke,
synagoge, raadhus, mindesmerker og smukke anlæg,
gymnasium, realgymnasium, realskole, to lærerindeseminarier,
høiere fagskole for tekstilindustri, musikkonservatorium,
keiser Wilhelm museum, teater og tre vaisenhuse. K. er
midtpunktet for den tyske silke- og fløielsfabrikation
(for 80 mill. kr. i 160 fabriker), har mange farve-, blik-,
trykkeri- og appreturanstalter, bomuld-, silke- og
fløiels-varefabriker, videre jern-, maskin- og kemisk industri,
fabrikation af cellulose, eddike og spiritus, bryggerier,
garverier, jernbaneverksteder, livlig handel og ny Rhin-
qui(-)va(-)là (?) hvem der?
quiver @ pilekogger; dirre,
skjæl ve, sitre.
qui(-)vive (?) hvem der? être
sur le q.(-)v. være paa sin post.
Quixotic @ eventyrlig,
romantisk, fantastisk.
Quixotism @ romantiske
(fantastiske) idéer.
Quixotry (e) fantastisk projekt.
quiz (e) gaade; gjøner; skrue,
raring; sætte i forlegenhed;
har-cellere, gjøne med; nidstirre paa.
quizzer gjøner,
quizzical (i) komisk,
quizzing-glass @ lorgnet,
quoiailler ® stadig slaa med
halen (hest).
quocker-wodger (e)
hallingmand; (poliUsk) nikkedukke.
quodlibet ((^ spidsfindighed;
(mus.) improviseret potpourri af
flere instrumenter.
quoi ® hvad. avoir de q.
vivre have nok at leve af. pas
de q. ingen aarsag. q. que hvad
. . . end. q. qu’il en soit
hvorledes det end forholder sig.
quoin © hjørne, ydre vinkel;
kile; (sætterudtr.) steg.
quoique(f) (omend)skjønt.uagtet.
quoit (e) (ringförmig) diskos,
kastering; kaste med ring, kaste
til maals.
quolibet ® m, triviel ytring,
flause, flau spøg.
quoll @ slags pungcnaar.
quondam forhenværende,
fordums.
quorum (e) & (g) m, stemme-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
