Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krefting ... - quota ... - Ordbøgerne: R
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raa—raad
1409
Krepere—Kreta
ikke findes under K, maa søges under C.
1416
vendes særlig til sørgepynt. Kreppet tøi el. papir er
finkruset, sedvanlig med paralleltliggende krusningsfolder.
Krepere (t. krepieren, ital. crepare), dø (om kvæg).
Kresöl, kern, forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (C^HgO). Man kjender tre forskjellige stoffe af
denne sammensætning; de kaldes orto-k., meta-k. og
para-k. Alle tre ligner i alle væsentlige henseender meget
karbolsyre, og en blanding af dem, som tillige
indeholder lidt karbolsyre og kulvandstoffe, faaes som
biprodukt ved udvindingen af karbolsyre og tjære. Denne
blanding gaar i handelen under navnet k. og under det
misvisende navn «raa karbolsyre» ; det er en lys, og
naar den faar staa, brun, oljeagtig vædske, der virker
sterkt desinficerende og bl. a. bruges som
impregnerings-middel for træ. Lysol og sapo-k. er opløsninger af
kalisæbe i k.; de kan, i modsætning til selve k., blandes
med vand, og de anvendes som desinfektionsmidler.
Kreta (ital. Gandia, nygræ. Kriti, tyrk. Kirid), ø i
Middelhavet, efter størrelse, beliggenhed, havnerigdom,
frugtbarhed og befolkning den vigtigste ø i dét græske
arkipel, ligger mellem 23° 21’ og 26° 20’ ø. 1. og 34° 55’
og 35 ° 41 ’ n. br., søndenfor Ægæerhavet, har en fra vest
til øst langstrakt form, største længde 260 km., bredde
12—56 km., og er 8618 km.^ med 310 056 græske indb.
(1900), hvoraf 269 719 kristne og kun 33 496
muhammedanere. Kysten er næsten overalt steil, dog indeholder
den nordlige del en del gode havne (Mirabella-, Armyro-,
Suda-, Ghania- og Kisamobugterne), medens den sydlige
er næsten utilgjængelig. Af forbjerge er de mest kjendte
Kap Buza og Kap Spatha (Psaeum Promontorium) i vest,
Sidero (Samonium Promontorium) og Salmone i ø. og
det sydlige Lithinos (Lissés Promontorium). Øen er
overveiende fjeldland og kan deles i fire dele:
Madaras-fjeldene i vest (2332 m.), i midten Psiloriti med fjeldet
Ida (2457 m.), i øst Lasithifjeldene og Aphentis stok
(1478 m.). Fjeldene bestaar hovedsagelig af kalksten, i
hvilke karstformation spiller en betydelig rolle. De største
sletter er ved Gandia, Ghania, Mesara og Pediada. Øen
er rig paa godt drikkevand, men elvene har kun vand
om vinteren. Klimaet er overalt mildt og sundt. Den
midlere aarstemperatur er ved kysten 19°, kun naar
scirokkoen fra Afrika kommer, kan temperaturen stige
til 36 °—40 K. er rig paa olivenskoge, vin, bomuld,
mandler, sydfrugter og morbærtrær. Sproget er græsk,
religionen er fri (3500 græske, 4 romersk-katolske kirker,
55 moskéer, 4 jødiske synagoger). I 1907—08 fandtes
der af kristne skoler 621 lavere med 30149 elever og
19 høiere skoler med 4174 elever, og af muhammedanske
19 lavere med 1957 elever. Industrien er liden,
indførselen var i 1907 18 751 520 drachmer, og udførselen
11 966 992 drachmer. Hovedudførselsartiklerne er oliven,
vin, druer, johannisbrød, sydfrugter, sæbe, honning, voks
og den berømte sphakiaost, indførselsartiklerne er korn,
talksten til sæbefabrikationen og industriartikler. K. har
ca. 7000 heste, 12 000 mulæsler, 40 000 æsler, 400 000
faar, 170 000 gjeter og 45 000 svin. Mineralriget leverer
kun kalksten, gips, skifer og noget kul. K. har 26 egne
og 7 fremmede postanstalter, 368 km. telegraflinjer.
Efter konstitutionen af 8 (21) feb. 1907 styres K. af en
græsk statsmand som overkommissær valgt paa fem aar
(fra 29 sep. 1906) og af 65 deputerede valgt i forholdet
sier, brutal, rustre; inculte,
barbare.
Raa (t) f, (skibs)raa.
raab — ® Ruf m — © cry,
call, shout - (D cri; (kalden)
appel m.
raabagt — ® klitschig, nicht
ausgebacken — (e) half-done - (f)
à demi cuit.
raabe - ® rufen - © call
(out), shout, sing out - (?) crier;
(kalde) appeler; (r. efter, huiende)
huer (q); (r. op navnene) faire
l’appel nominal (de).
raaben - (t) Rufen n ~ ©
crying, calling, shouting - ® cris;
appels m pl.
raaber — (t) Rufer, Ausrufer m;
(tilsjøs) ogs. Sprachrohr n - ©
crier, caller; (tilsjøs) speaking-
én for hver 5000 indb. Disse er valgt for tre aar og
er sammen 2 à 3 maaneder om aaret fra 1 mai.
Alle spørsmaal angaaende K.s forhold til udlandet
afgjøres af repræsentanter fra de fire stormagter. —
Historie. K.s ældste beboere synes at have været
karer fra Lilleasien, men allerede i 16 aarh. f. Kr.
koloniseredes øen af fønikerne, hvorom mindet lever i
sagnene om Minotauros og labyrinten. Ill aarh. f. Kr. fulgte
græske dorer efter og grundede flere statssamfund i
lighed med det spartanske; hovedbyen var Knossos (s. d.).
Oldtidens kretensere ernærede sig væsentlig som
sjørøvere og leietropper og var ligesom nu berygtede for
sin troløshed og løgnagtighed. 67 f. Kr. erobredes K.
af romerne, fulgte ved delingen 395 e. Kr. med det
østromerske rige, blev taget 823 af araberne, der grundede
Kandia (s. d.), men g jener hvervedes 961 af grækerne.
Efter det fjerde korstog 1204 blev øen givet til
Boni-facius af Montferrat, som igjen solgte den til Venedig.
Tyrkerne blev herrer paa øen ved Kandias erobring 1669.
Deres herredømme var her som andetsteds lempeligt,
men efter en opstand 1770 er den nationale modsætning
stadig vokset. I den græske frihedskrig deltog K. livlig,
men opstanden kuedes af Mehemed Ali. 1866—68 var
der et nyt stort oprør, som dog blev fuldstændig
knækket af Omar pasha ; men af hensyn til stormagterne
indrømmede Tyrkiet amnesti, ligestilling for de kristne,
skattenedsættelse og selvstændig forvaltning. En ny
grundlov af 1869 gav K. en folkevalgt forsamling med en tyrk.
statholder. Paa grund af det stadig slette styre og
vilkaarlige skattepaalæg fortsattes oprørsforsøgene 1876
— 78, 1887 og 1889; Thessaliens forening med
Grækenland gjorde kun ondt værre og forøgede
selvstændighedskravene. En ny almindelig opstand 1896 ledede paany
til magternes indgriben, og øens selvstændige forvaltning
kundgjordes under kong Georgs anden søn Georg (s, d.)
som sultanens overkommissær (1898—1906); denne
efterfulgtes af den af kong Georg udpegede Alex. Zaimis
(s. d.) 1906—okt. 08. Ingen af disse kunde dog i længden
skaffe ro, tilmed da de finansielle forhold var yderst
slette. Ved forfatningen af 28 april 1899 oprettedes en
nationalforsamlings der laa i stadig strid med
overkommissæren. Den almindelige tro var dog, at denne tilstand
under magternes formynderskab kun var en overgang
til gjenforening med Grækenland. Da derfor
Østerrige-Ungarn annekterede Bosnien-Herzegovina, erklærede K.
sig straks forenet med Grækenland samtidig med
indsættelsen af en provisorisk regjering okt. 1908, og kong
Georgs bestræbelser i samme retning synes at have
op-naaet visse halve løfter fra stormagternes side. Alt
strandede dog paa den ung-tyrkiske regjerings energiske
fastholden af Tyrkiets suverænitetsret, og siden magternes
tropper drog bort 27 juli 1909 lever K. i vildt anarki
under en selvbestaltet, provisorisk eksekutivkomité, som
selv garantimagterne neppe kan holde i ave. Mai—sep.
1910 indehavde Venizelos (s. d.) den provisoriske
regjering, og søgte vistnok at hidføre et voldsomt brud ved
at kræve ed til den græske konge af embedsmændene
og udelukke muhammedanerne fra nationalforsamlingen.
Dette blev dog magterne for grovt, og ved et ultimatum
af 8 juli tvang de den kretensiske eksekutivkomité til
at fravige disse fordringer.
trumpet - (f) crieur; (tilsjøs)
porte-voix m.
raabuk — (t) Rehbock m — ©
roebuck — (f) chevreuil m.
raad ~ ® Rat; (udvei) ogs.
Ausweg m; (penge) Mittel pl,
Vermögen n ; (r. imod) Mittel n ; (ikke
vide sin arme r.) weder aus noch
ein wissen — © (udvei) means,
expedient; (middel) remedy ; (forlangf.
givet) (piece of) advice, counsel;
(raadsforsamling) council ; (jeg
har ikke r. til det) I cannot afford
it — ® conseil, avis ; (middel,
udvei) moyen, expédient; remède m;
(ingen anden r.) pas de choix;
(ikke vide sin arme r.) ne pas
savoir quel parti prendre;
(pengemidler) moyens m pl, ressources
f pl ; (have god r.) ogs. vivre dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
