Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krete ... - Ordbøgerne: R - raadden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1417
Ord, som ikke findes undi
Krete, se Crête.
Kre’tikus, græ. versfod, der bestaar af en lang, en
kort og en lang stavelse (—^—); kaldes ogsaa am
firn acer («paa begge sider lang»).
Kretini^sme er en sygelig tilstand, hvis
hovedkjende-merker kan sammenfattes i tre grupper: 1.
vekstfor-styrrelser, forandringer i huden og mangelfuld udvikling
af kjønsorganerne; 2. idioti; 3. svulst af
skjoldbruskkjertlen, krop, struma (s. d.) eller fuldstændig mangel
af denne. Kretinere findes i de egne, hvor struma er
endemisk, især i de schweiziske Alper, og synes ligesom
krop at have sin aarsag i drikkevandet, uden at man
dog kjender de nærmere forhold. Kretinerne er smaa,
hovedsagelig paa grund af mangelfuld vekst af bensystemet.
raadden—raadføre
Kretinere. (Efter Virchow.)
Huden er fortykket, slap, kridhvid. Mændene mangler
skjeg. De hører daarlig, er ofte døvstumme. Deres
aandelige udvikling er som det lille barns. K. sees af
og til i andre egne sporadisk og er da ofte meget
paa-virkelig for behandling, der bestaar i fodring med
skjoldbruskkjertler af dyr.
Kreti og pleti (hebr.), «kreter og filistæer», kong
Davids udenlandske livvagt; derefter i betydningen «alle
og enhver», alt slags pak.
Kretschmer, Edmund (1830—1908), t. komponist
og dirigent, titulær professor og kgl. kirkekomponist i
Dresden, har vundet et anseet navn ved sine mange
operaer («Folkungerne» m. fl.), messer, korverker,
orkestersuite m. V. Ogsaa et bind digte.
Kretzer, Max (1854—), t. forfatter. K., der opr. var
arbeider, fremtraadte i begyndelsen af 1880-aarene med
en række af Zola sterkt paavirkede romaner, der
skildrer arbeidernes liv: «Die beiden Genossen», «Sonderbare
Schwärmer», «Die Betrogenen». Af bans senere talrige
arbeider maa «Meister Timpe» (1888) betragtes som det
bedste og mest selvstændige.
Kretzschmar, Hermann (1848—), t. musikforsker,
tidligere professor ved Berlins universitet, leder af flere
store musikinstitutioner, fra 1909 direktør for den mus.
høiskole i Berlin. Han har foruden flere mindre
monografier og værdifulde afhandlinger i tidsskrifter udgivet
Krete—Kridt 1418
r K, maa søges under C.
en fortræffelig «Fører gjennem koncertsalen» i tre bind,
videre «Musikalske tidsspørsmaal», en bearbeidelse af
Lobes «Lærebog i komposition» og meget andet. Af
egne kompositioner har han offentliggjort nogle verker
for orgel, kor og sange.
Kreuger, Nils (1858—), sv. maler, elev af Perséus i
Sthm., Laurens i Paris, hvor han i friluftsmalernes kreds
dyrkede naturstudiet. K.s landskabsbilleder er fint
afstemte tonemalerier, motiverne er gjerne enkle med
fremhæven af stemningen, særlig skumrings- og
regn-veirsstemning ved høst og vintertide. I de senere aar har
K. foruden oljemaleriet ivrig dyrket den farvelagte tegning.
Kunstmuseet i Kra. eier flere af K.s malerier, deriblandt
«Hedebillede fra Öland» (1901).
Krëusa (græ.), efter sagnene datter af kong Erechteus
i Attika, moder til de græske stammers mytiske ophav,
Ion, Doros og Achaios. — I Vergils «Æneide» Æneas’
hustru, datter af Trojas konge Priamos.
Kreutzer, Rodolfe (1766—1831), fr. komponist,
solofiolinist og kapelmester ved Pariseroperaen, bekjendt
ved sine talrige fiolinverker, deriblandt et meget udbredt
studieverk. Beethovens «Kreutzersonate» op. 47 er
tilegnet ham.
Kreuzburg. 1. K. in Oberschlesien, by i Preussen,
regjeringsdistrikt Oppeln, 210 m. o. h.; 10 919 indb.
(1905). K. har flere kirker, synagoge, lærerseminar,
vaisenhus, jernstøberi, bryggeri, møller og driver handel
med korn, lin og uld. 2. K. in Ostpreussen, by i
Preussen, regjeringsdistrikt Königsberg. 1666 indb.(1905).
K. har kirke, uldspinderi og slotsruiner.
Kreuzer, t. skillemynt (lat. crucifer, som bærer et
kors, lat. crux), siden 15 aarh. udbredt over hele det
Tyske rige (og Østerrige) = Veo, undertiden ^/és gulden
eller ^/qo reichsthaler. En nordtysk k. deltes oprindelig
i 4 pfennig, en østerrigsk i 4—8 heller; dens værd
vekslede i de forskjellige tyske lande og desuden i tid. Nu
overalt afløst af anderledes benævnt skillemynt.
Kreuznach, by i Preussen, regjeringsdistrikt Koblenz,
Rhinprovinsen, ved Nahe, bielv til Rhinen, 90 m. o. h.;
22 860 indb. (1905). K. har to evang. og tre kat. kirker,
synagoge, gymnasium, to vaisenhuse, marmorsliberier,
garverier, fabriker for tobak, glas, læder, kemikalier og
mousserende vine og driver betydelig handel med korn
og vin. K. er bekjendt for sine kur- og badehuse, der
aarligen besøges af 6—7000 kurgjester.
Kreyberg, Peter Christian (1866—), n. læge,
bosat i Bergen. Bekjendt ved sin energiske virksomhed
paa skibshygienens omraade (karantænesagen,
skibs-beri-beri, sjøfolkenes smitsomme sygdomme, farveblindhed
og synsstyrke). Udgav i 1908 en lærebog i skibshygiene.
K’ri (hebr., det læste) betegner i det jødiske sprog en
afvigende læsemaade, en rettelse eller en randglosse til
k’tib (det læste), bibeltekstens overleverede læsemaade.
Kridt er en hvid eller lysegraa, affarvende kalksten
med jordagtig struktur. Den bestaar af meget smaa
kalkskiver (kokkoliter) og foraminiferskaller, er utydelig
skiktet, men indeholder ofte lagvis ordnede flintknoller.
K. findes i England, Frankrige, paa Rügen, i Danmark,
Rusland o. a. st. som den øverste afdeling af
k.-formationen. K. har stor teknisk anvendelse, i raa tilstand i
soda- og klorfabriker, glashytter og kemiske fabriker.
l’aisance; (have r. til at) avoir de
quoi, être assez riche pour ;
(raads-forsamling) conseil m.
raadden - (t) faul, verfault,
verdorben — © rotten, putrid,
putrefied, decayed, foul - (f)
pourri; putride, putréfié; (kjød)
gâté ; (fig.) corrompu, sale, louche.
raaddenhed, raaddenskab
- (t) Fäulnis, Verwesung f - ©
rottenness, decay — (f) pourriture,
putréfaction; (fig.) corruption f.
raade — ® raten; befehlen,
herrschen, gebieten, verfügen; (det
r.r jeg ikke for) das beruht nicht
auf (steht nicht bei) mir; (Gott)
walten (lassen); (r. bod paa) (eim.
Übel) abhelfen - © advise, counsel;
rule (over); command, dispose of;
(r. sig selv) act for himself; (r.
bod paa) remedy — (^ (give raad,
conseiller; (herske, styre) régner)
dominer, disposer; (være
fremherskende) (pré)dominer; (r. bod paa)
trouver remède à, remédier; (r.
med) venir à bout de.
raadelig — ® ratsam, geraten
— © advisable — ® sage, prudent,
convenable, à propos, opportun,
bon.
raaderum — ® Spielraum m,
freies Spiel n — © free scope,
liberty of action - ® champ (m)
libre.
raadføre: r. sig med — ®
sich mit eim. beraten, sich bei
eim. Rats erholen - © consult,
ask advice of - ® consulter q,
délibérer avec q; demander
conseil à q.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
