Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian ... - Ordbøgerne: R - race-ginger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rachialgie—rackety
1435
Kristian
om ikke findes under K, rna
1433 1435
rens død 1533, af holstenerne bevæge til at modtage valg i
Jylland (i Ry 1534) og Fyn, hyldedes 1535 i Viborg og indtog
derefter, med Johan Ranzau som feltherre, hele landet,
sidst Kbh. 1536. Derefter sendte han en hær til Norge,
som straks underkastede sig, efterat K.s modstander,
Olav Engelbrektssøn, var flygtet til Nederlandene (1537).
Det norske rigsraad ophørte at eksistere, og Danmarks
rigsraad traadte ind i dets sted som kongens raadgiver
ogsaa i norske anliggender. Derimod opfyldte K. ikke
den bestemmelse i den nye haandfæstning (1536), som
gik ud paa, at Norge ikke mere skulde være eller hede
et kongerige, men «blive under Danmarks krone som
Jutland eller Fyen». Den vigtigste følge af K.s seier var
reformationens indførelse i begge riger. 12 aug. 1536
havde han ladet de danske bisper fængsle og taget
sikrings-breve af rigsraaderne. Paa rigsdagen i Kbh. s. a.
vedtoges den nye kirkeordning, hvorpaa den evangeliske kirke
organiseredes 1537—39. Det hele var en seier for
kongemagten og K.s tyske raadgivere; men K. benyttede den
med maadehold. Han udsonede sig efterhaanden med
den gamle danske adel,
medens de lavere
stænders krav, der var
kommet tilorde under
greve-feiden (s. d.), for lange
tider var kvalt. K.s
regjering i Norge var,
ligesom i Danmark, meget
maadeholden og
forstandig; men han gjorde
lidet for at virkeliggjøre
reformationen her i
landet, dels af frygt for at
ophidse almuen, dels for
at undgaa udgifter.
Udadtil optraadte K. meget
forsigtig og opnaaede
efter mange storme ro
ved freden i Speyer 1544.
Hertugdømmerne delte
han med sine brødre.
Gift med Dorothea af
Sachsen-Lauenburg; med
hende 5 børn. Begravet i Roskilde. — 4. K. IV (1577—
1648), konge 1588—1648, søn af Fredrik II og sønnesøn af
foreg., valgtes til tronfølger 1580, i Norge 1582, hyldedes
1584. Faderen gav ham en særdeles omhyggelig
opdragelse, og han erhvervede sig gode kundskaber i sprog,
matematik, historie og tegning, ligesom forkjærlighed for
musik fulgte ham hele livet. 1588 besteg han tronen
under formynderskab af et regjeringsraad; 1590 valgtes
han i forening med hertug Filip til landsherre i
hertugdømmerne. 1593 erklæredes han myndig her, 1596 i
kongerigerne. Den unge konge viste tidlig en
overordentlig levende sans for regjeringssagerne baade i stort og
smaat. Han besad stor arbeidsomhed, skarpt og
praktisk blik og megen administrationsevne; men hans mange
ypperlige egenskaber besad ikke den harmoniske
afstemning, der skaber den store regent. Hans saglighed tabte
sig i detaljer, hans ærelyst førte ham ind i foretagender,
som var over evne; hans private liv svækkede hans
Kristian III.
(Efter maleri i Dresden.)
autoritet, og han forstod i sin kamp med adelen ikke
at hævde rolig overlegenhed. Hans storslaaede gjerning
som bygherre havde ikke den sikre basis i økonomisk
talent. Men K. har ikke desto mindre præget sit navn
dybt og uslettelig i Norges og Danmarks historie. Hans
udenrigspolitik mindst. Kalmarkrigen 1611—13 sikrede
ham vistnok Finmarken, men deltagelsen i
trediveaars-krigen 1625—29 var uheldig, og K.s mæglerpolitik efter
1631 førte ulykkerne 1643—45 over landene. Indadtil
merkes først og fremst K.s kraftige indgriben overfor
uduelige eller vilkaarlige lensherrer, fogder og lagmænd,
hans arbeide for samfærdselen, kjøbstæderne (Kra. 1624,
Kristiansand 1641), bergverksdriften (Kongsberg, Røros),
handelen, oprettelsen af kompanier, kamp mod laugene.
Han lod landsloven oversætte til dansk (K.s lovbog 1604)
og en egen norsk kirkeordinans udarbeide (1607). I
modsætning til de øvrige oldenborgere besøgte han meget
hyppig Norge. Han oprettede en norsk landmilits (1628,
gjenoprettet 1641) og søgte at skaffe landet en
krigs-flaade af skibe, som i fredstid kunde bruges som
handels-fartøier. Han ombyggede
Akershus, ligesom han
i Danmark lod opføre
prægtige bygverker
(Fred-riksborg, Rosenborg,
Børsen o. s. V.); men hele
denne storartede
virksomhed faldt kostbar og
tvang i forbindelse med
krigene K. til at lægge
stedse større byrder paa
almuen i begge riger.
Pinagtige økonomiske
forhold og strid med
adel og rigsraad
formørkede hans sidste aar.
Hans huslige liv var
ulykkeligt. Han havde
mange børn i to
egte-skaber og forskjellige
illegitime forbindelser.
Med Anna Kathrine af
Brandenburg (d. 1612),
som han egtede 1597, havde han seks børn; i sin
forbindelse med Kirstine Munk (f. 1598) havde han ti. Bruddet
med hende 1630 havde skandalens præg. K. efterlod sine
riger forarmede og formindskede. Men hans væsens
sterke menneskelighed og det folkelige ved hans robuste
skikkelse ikke mindre end hans personlige tapperhed
gjorde ham populær i samtiden og giver stadig billedet
af ham et eiendommeligt liv. — 5. K. V (1646—99), konge
1670—99, søn af Fredrik HI og sønnesøn af foreg., valgtes
til tronfølger 1650 og hyldedes 1655, i Norge 1656 og
derpaa i 1661 som arveberettiget, foretog 1662—63 en
reise til udlandet og besøgte bl. a. Ludvig XIV. 1667
egtede han Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. 1670
besteg han tronen. Han havde faaet en ganske god
opdragelse, men var uden synderlig begavelse og manglede
interesse for boglig syssel. Derimod tiltalte alle
legemsøvelser ham, og han var især en ivrig jæger. Han var
jevn og ligefrem og vandt folket ved sin mildhed, men
rachialgie ®f, rygradssmerte.
rachis (?) m, rygrad; stængel,
rachitic rachitique ®
akitisk ; ® (om planter) forkrøblet.
rachitis ©, rachitisme (f) m,
akitis, engelsk syge.
Rachsucht ® f, hevnsyge.
rachsüchtig (t) hevnsyg.
racinal ® m, grundbjelke.
racine ® f, rod.
raciner (f) slaa rod ; farve brun;
marmorere.
raciness (§ (eiendommelig,
pikant) smag, duft, friskhed,
fyrighed, bouquet; kraft, styrke,
rack (t) stram, stiv.
rack © strække, (ud)spænde;
tøie; (lægge paa) pinebænk(en);
martre, pine; rense; klare,
om-stikke, -tappe; (sjoudtr.) seise;
strækkeredskab ; (hø)hæk;
(taller-ken)række ; (gaa) rask pasgang ;
tandstang; (dagligtale) ødelæggelse,
go to r. gaa i skuddermudder,
rack-block (g) veiviserblok.
Racker (t) m, rakker, bøddel;
asen.
racker @ strækker; bøddel;
pasgjænger.
rackermude ® dødstræt.
rackern (t) plage sig, slide, slæbe.
Rackervolk, -zeug ® n,
rakkerpak.
racket @ raket (i fjærboldspil);
snesaale, trug (til hest); (dagligtale)
spektakel, leven ; (slang) kneb,
manøvre; holde leven; slaa (som
med en raket).
rackety (e) vild, støiende; som
holder et frygteligt leven.
Kristian IV.
(Efter maleri af 13. Bailly.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
