Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian ... - Ordbøgerne: R - rack-pin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1437
Kristian
1438
Ord, som ikke findes
han nærede meget høie forestillinger om sin enevældige
magt. Teorien om den af Gud udsprungne absolutisme
slog fra K.s tid rod i Danmark og Norge. Hermed hang
det sammen, at K. nærede megen mistro til den gamle
danske adel. For at skabe sin trone et vern og sit hof
glans oprettede han 1671 en ny adel af grever og baroner, og
i sammenhæng hermed var rangforordningen og stiftelsen
af Dannebrogsordenen. Et andet ledende moment var
for K. fiendskabet til Sverige og Gottorp, hvem han vilde
fratage, hvad de havde vundet under hans fader. Den
skaanske krig 1675—79, som i Norge kaldes
Gyldenløve-feiden, efter overanføreren, blev dog ganske resultatløs,
og den gottorpske del af Sønderjylland, der inddroges
1684, maatte 1689 atter opgives. I sine sidste aar
be-skjæftigede K.sig med planer om en dansk-sachsisk-russisk
alliance mod Sverige. K. var en særdeles arbeidsom
mand, som tog ivrig del i regjeringsarbeidet, men var
samtidig sterkt afhængig af sine raadgivere. Gabel lod
han falde straks efter sin tronbestigelse, og Griffenfeld
blev i de første fem aar den ledende. Efter hans fald,
der ikke mindst skyldtes
K.s misnøie med hans
arrogante væsen, vilde
kongen «være sin egen
førsteminister», men
evnede det ikke. Mænd
som Ahlefeldt,
Gyldenløve, Hahn, Knuth, Juel,
Jessen, v. Stöcken, Plessen
o. fl. arvede Griffenfelds
magt, og en frugtbar
reformperiode fulgte 1679
— 85, for Norges
vedkommende under
Gyldenløves ledelse. Danske og
norske lov gaves,
administrationen blev bedre
reguleret, ved en
bondevenlig lovgivning søgte
man at lette
leilændin-gerne i Norge adgang til
at blive selveiere, og
forsvaret styrkedes, særlig
ved anlæg af en række nye fæstninger, som kongen
selv inspicerede under sin store reise i Norge 1685.
I handel og industri herskede merkantilismen ; St.
Thomas og St. John erhvervedes. Med sin dronning havde
K. syv børn, med sin frille, Sofie Amalie Moth (s. d.),
havde han fem. — 6. K. VI (1699—1746), konge 1730
—46, søn af Fredrik IV og Luise og sønnesøn af foreg.
Han fik en god opdragelse, men i afgjort tysk aand ;
gjennem nogle af sine lærere tilegnede han sig
allerede tidlig den mørke religiøsitet, der førte ham over
i pietismen, og som tog saa meget mere overhaand, som
han livet igjennem var svagelig. Han stod ikke i noget
godt forhold til faderen, hvis egteskab med Anna Sofie
han misbilligede. Selv egtede han 1721 Sofie Magdalene
af Kulmbach-Bayreuth, hvis tyskhed og hang til pragt
og stivt cermoniel ikke paavirkede K. heldig. Han
nærede selv overdrevne forestillinger om sin kongelige
høihed, men keitet og sky, som han var, formaaede han
rack-pîn- rad
ikke at vinde folket. Til Norge kom han kun én gang,
i 1733. K. var en overordentlig arbeidsom mand, og
hans efterladte breve viser mægtig flid, men noget
overlegent blik besad han ikke. Han forstod dog at vælge
og fastholde dygtige raadgivere som Plessen, Rosenkrantz,
Holstein og Schulin, og der skede i hans tid adskilligt
til landenes opkomst. I begge riger droges omsorg for
skolevæsenet, konfirmationen indførtes (1736). For de civile
embedsmænd oprettedes en juridisk eksamen, og en
strengere kontrol indførtes. Industrien og handelen søgtes
fremmet, men efter rent merkantilistiske principer. De
norske jernverker fik eneret til salg af jern i Norge og
Danmark; men til skade for Norge blev kornloven af
1735, som forbød indførsel af fremmed (ikke dansk)
korn til det søndenfjeldske. I Danmark indførtes
stavns-baandet (1733). Kirkelig droges K. mere og mere over
i pietismen og lededes her især af sin hofprest Bluhme
og af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. Saa mørkt,
som man har skildret det, var hans livssyn dog ikke;
1730 ophævede han sin faders strenge sabbatsforordning,
og en ny 1735 var i
hvert fald ikke strengere.
— Økonomien var slet,
og store summer
bortødsledes til opførelse af
Hirschholm og
Kristians-borg. Udadtil søgte K.
fred. 1743 arbeidede han
forgjæves paa at vinde
den svenske krone for
Danmark. Med Sofie
Magdalene havde han tre
børn. — 7. K. VII (1749
—1808), konge 1766—
1808, søn af Fredrik V
og foreg.s sønnesøn, viste
som barn et vindende
væsen, besad stor
lærenemhed og en god
hukommelse og forstod at
bevæge sig med anstand.
Tidlig sporedes dog sterke
mangler i hans karakter;
han var overfladisk og lunefuld, viste ingen mennesker tillid
eller hengivenhed, var ondskabsfuld og drillesyg og sank
ofte hen i aandsfraværelse eller viste besynderlige
forestillinger, udslag af en frembrydende sindssygdom. Af
sin brutale lærer D. Reventlov blev K. behandlet haardt
og uforstandig, og Reverdil (s. d.) formaaede ikke at bøde
herpaa. Jevnaldrende forledede prinsen til udskeielser,
der yderligere svækkede hans svage legeme. Efter
barne-aarenes tvang ønskede han som konge at kunne «rase»,
og aarene efter tronbestigelsen hengik med vilde orgier
af den simpleste art, især i selskab med Holck (s. d.).
K.s egteskab 1766 med Karoline Mathilde (s. d.)
fremkaldte ingen forandring heri; han viste hende fra
begyndelsen ligegyldighed og kulde. 1768 foretog han en reise
til England, Frankrige og Tyskland og vakte her alm.
opmerksomhed ved sin dialektiske færdighed og
anstandsfulde optræden, der dog momentvis blev afbrudt af
sindssygen. Paa reisen traf han Struensee, der forstod at
Kristian VI.
(Efter maleri af J. S. Wahl.)
rack-pin © kofllnagle.
rack-rent© ublu afgift, jordleie
som er (næsten) lig nettoudbyttet.
raclage ® m, udtynding i
ungskog.
racle (D f, skrabejern,
stryge-bret, strygekniv; (sjøord) skraber,
racle-denier (D m, gnier,
raclée ® f, opbakning; (portion)
juling.
racler ® skrabe, kradse, stryge
et maal; afrive en mur. r. le
boyau gnide fiolen, spille daarlig.
raclolr (?) m, skrabejern,
strygekniv.
raclure (g) f, skrabning ; spaaner.
racolage (D m, hvervning;
hververbestilling.
racoler (F) hverve, lokke, presse
til soldat; samle tilhængere.
raconter ® fortælle,
racornir (|) gjøre hornagtig,
haard, seig; lade indskrumpe, se
r. ogs. fig. forhærdes, udtørres.
racornissement ® m,
forhærdelse, indskrumpning.
racquit (f) m, gjenvinding af
det tabte (i spil).
racquitter (?) erstatte d.t (i
spil) tabte, holde skadesløs.
racy (g) som har den egte smag,
frisk, rig, fyrig; eiendommelig,
oprindelig, kjernefuld.
rad — (Î) Reihe, Zeile f; (i r.)
nach einander, nach der Reihe; in
einer Flucht - @ rank, row; tier;
(tur) turn; (i r.) (three days)
running - ® rang m, rangée f; (i r.)
de suite; en enfilade; (à son)
tour m.
Kristian V.
(Efter maleri af D’Agar.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
