Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian (V) ... - Ordbøgerne: R - raderer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1441
Kristian (V)-Kristian Fredrik
1442
Ord, som ikke findes under K, ma
raderer—radicalism
specielt ministeriet Estrup, undertiden misstemning mod
ham, men agtelsen for K.s person og hans jevne noblesse
var i stigen, ligesom hans vidtomfattende familie- og
venskabsforbindelser med Europas fyrster ikke kunde
andet end fæstne hans popularitet. I sine sidste aar,
navnlig efterat han 1901 havde opgivet kampen mod
folketinget, omfattedes han af en varm og stilfærdig
veneration, der ogsaa gav sig udslag ved hans død.
Med Dronning Louise (s. d.) havde han børnene Fredrik,
Alexandra, Georg (Vilhelm), Dagmar (Maria), Thyra og
Valdemar.
Kristian (V) (1603—47), udvalgt prins, næstældste søn
af K. IV og Anna Kathrine, blev, da broderen Fredrik
var død før hans fødsel, 1608 valgt til tronfølger og
hyldet 1610 i Danmark og Norge. Han fik en god
opdragelse, men viste ingen evner; han kom tidlig ind paa
en letsindig og ødsel levemaade. Da han vilde søge
helbredelse for en sygdom i Böhmen, døde han underveis
i Sachsen før faderen. Hans egteskab med Magdalene
Sibylle af Sachsen var barnløst.
Kristian Carl Frederik Albert Alexander
Vilhelm (1870—), d. kronprins, ældste søn af Fredrik
VIII, tog matematisk-naturvidenskabelig artium 1889,
men er iøvrigt uddannet som officer, blev 1891
premier-løitnant, 1898 kaptein, 1908 generalmajor. 1906 medlem
af statsraadet. Egtede 1898 prinsesse Alexandrine af
Mecklenburg-Schwerin, med hvem han har to sønner.
Kristian af Braunschweig (1599—1626), t.
hærfører, biskop af Halbertstadt, søn af hertug Henrik Julius
af Braunschweig-Wolfenbüttel og Elisabeth af Danmark,
Fredrik II’s datter; deltog paa Fredrik af Phalz’s side
i trediveaarskrigen, kjæmpede i forening med Mansfeld i
Elsass, Holland og Nedre-Sachsen og gik tilsidst i K. IV.s
tjeneste. Han førte krigen paa det hensynsløseste under
valgsproget: «Gottes Freund, der Pfaffen Feind».
Kristian Albrecht (1641—94) blev 1659 hertug af
Holsten-Gottorp, der da som Sveriges forbundsfælle var i krig
med Danmark, og opnaaede ved freden i Kbh. 1660 fuld
suverænitet. Efter en tilnærmelse til Danmark i
1660-aarene, da K. A. egtede Fredrik IIFs datter (1667), blev
han atter Danmarks fiende paa grund af den
underfundige politik, hvorved Danmark alene erhvervede
Oldenburg. Følgen var, at Danmark først i 1675, derpaa i
1684 bemægtigede sig den hertugelige del af Slesvig, som
dog begge gange ved stormagternes indblanding maatte
leveres tilbage.
Kristian August (1673—1729), søn af foreg. Kristian
Albrecht, blev 1705 fyrstbiskop af Lübeck og styrede
1702—16 Holsten-Gottorp som administrator for sin
umyndige brodersøn Karl Fredrik. Under den store
nordiske krig gav han, ledet af ministeren Görtz,
Danmark forsikringer om neutralitet, men lod samtidig 1713
fæstningen Tønningen aabne for den svenske hær under
Stenbock. Dette forræderi kostede hertugen hans del
af Slesvig.
Kristian August, se Augustenborg.
Kristian August’s minde er en stiftelse i Kra.,
oprettet til minde om prins K. A. efter en 29 dec. 1809 udstedt
indbydelse. Ved forskjellige gaver (bl. a. fra Karl Johan)
blev den sat istand til at begynde sin virksomhed i 1819
efter indkjøb af general Mangeisens gaard («Mangels-
gaarden»). Oprindelig tænkt anvendt baade som arbeidshus
for frivillige fattige og som tvangsarbeidshus, men
efter-haanden gaaet omtrent helt over til det sidste. Efter
overenskomst med Kra. kommune bruger staten den nu
som tvangsarbeidshus under den fra 1 aug. 1907
gjæl-dende tvangsarbeidsordning (fængselsl. af 12 dec. 1903).
Kristiane (1626—?), datter af Kristian IV og Kirstine
Munk, egtede 1642 Hannibal Sehested og boede med ham
i Norge til hans fald 1651. Forholdet baade til ham og
til hendes søskende var slet, og K. synes at have været en
uelskværdig karakter. 1662 fik hun titel af grevinde, boede
siden paa sine efter moderen arvede fynske eiendomme.
Kristian Fredrik (1786—1848), n. konge, ældste søn
af arveprins Fredrik og Sophie Fredrikke af
Mecklenburg-Schwerin, arvede moderens begavelse og fik en meget
god opdragelse, hvorunder hans interesse tidlig vaktes
for kunst og videnskab, særlig naturvidenskaben. «Skjøn
som Balder, veltalende som Brage> var han feteret i
selskabsverdenen, og selv en tilbeder af det smukke kjøn.
Længe en taus og uvillig tilskuer til sin fætter Fredrik
VI’s uheldige udenrigspolitik, som han forudsaa vilde
hidføre en sprængning af monarkiet, forlangte og opnaaede
han at blive sendt til Norge (mai 1813), hvor han ved sin
stilling som «odelsbaaren» tronarving og sin vindende
optræden snart opnaaede stor folkeyndest. I tillid til denne
og i haab om Englands støtte besluttede han at
tilsidesætte Kielertraktaten og fandt begeistret tilslutning,
efterat han overbevist paa notabelmødet paa Eidsvold
16 feb. 1814 havde opgivet sin oprindelige tanke at
bestige tronen i kraft af sin arveret efter
suverænitets-akten og kongeloven. Efter forsamlingens raad beholdt
han magten indtil videre som regent; han indkaldte en
grundlovgivende forsamling og forordnede i forbindelse
med valgene en ekstraordinær bededag, hvorunder
menighederne svor, at de med liv og blod vilde hævde
Norges selvstændighed. Imidlertid gav regenten staten
dens foreløbige organisation, oprettede en rigsbank,
omgav sig med et regjeringsraad og indrettede
departementer. I tiden fra 10 april—17 mai vedtog
nationalforsamlingen paa Eidsvold en demokratisk-monarkisk
forfatning og valgte den 17 mai K. F. enstemmig til
norsk konge, efterat foreningspartiet forgjæves havde
foreslaaet udsættelse. To dage efter aflagde han
kongeeden og modtoges under sit straks derpaa følgende indtog
i Kra. med stor jubel. K. F.s haab stod til, at en eller
flere af magterne, navnlig England, vilde tage paaskud
af Norges uafhængighedserklæring til at gaa fra de til
Sverige givne løfter, og ved overordentlige udsendinger
havde han søgt at paavirke den i denne retning ; men
hans beregninger skuffedes, selv England, hvor Carsten
Anker talte Norges sag, stillede sig afvisende, saa K. F.
begyndte at tvile paa et heldigt udfald af sit foretagende.
Overfor stormagternes kommissærer, som, ankommet til
Kra. i slutningen af juni, krævede, at han skulde
nedlægge magten, hævdede han, at han som konstitutionel
konge og mand af ære intet kunde foretage uden
stortingets samtykke. Da nu kommissærerne havde
overbevist sig om, at Norges modstand var en folkesag, og
England og Rusland ikke ønskede nogen altfor fast
union mellem Norge og Sverige, gik de ind paa prinsens
betragtningsmaade og stillede forslag i overensstemmelse
etch; (r. bort) erase — ®
graver à reau-forte; (bort) raturer,
gratter.
raderer — (t) Radierer m — (g)
etcher — (Î) aquafortiste; graveur
(m) à l’eau forte.
radering - (t) Radierung f —
@ etching - (D (gravure (f) à
Deau-forte f.
raderkniv — (î) Radiermesser
n — (e) scraping-knife, eraser —
® grattoir m.
radernaal — ® Radiernadel f
— @ etching-point, -needle,
drawing-point - d) échoppe f.
rädern ® radbrække; forsyne
med hjul; bevæges fremad ved
hjul; cykle.
Räderwerk ® n, hjulverk,
maskineri.
radfahren (t) cykle.
Radfahrer ® m, cyklist,
radiaire (î) (zool.) straaledannet;
m, straaledyr.
radial ® straalende, straale-;
(anat.) som gaar ud fra spolebenet,
radiance @ straaleglans.
radiant (e) & ® straalende,
straale(formig)-; (e) ogs. straalende
legeme (punkt).
radiate @ straale, udstraale;
straaledannet, straale(formig)-.
radiation (e) & ® f,
udstraa-ling, straalekast ; ® ogs.
(ud)slet-ting, (ud)strygning.
radical © & ® rod-, grundig;
indgroet ; radical. Sb m, rod(ord);
radikaler; ® ogs. (mat.) rodtegn.
radicalism radicalisme
® m, radikalisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
