Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian (V) ... - Ordbøgerne: R - raderer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
radicality—radoteur
1443
Kristiania
Ord, som ikke findes under K, ma
1444
hermed til Karl XIII og Karl Johan. Denne stillede sig
først afvisende, og der fulgte et kort felttog, hvorunder
K. F. viste sig blottet for de militære egenskaber og den
energi, hvormed Karl Johan var udrustet. Han dristede
sig ikke til at levere et hovedslag, skjønt de enkelt
norske afdelinger kjæmpede med stor tapperhed. Imidlertid
begyndte Karl Johan at frygte for den legitimistiske
strømning i Europa, han opgav Kielertraktatens
standpunkt og gik ind paa den norske grundlov, hvorefter
K. F. ved konventionen i Moss 14 aug. 1814 lovede at
sammenkalde et overordentlig storting, overdrage
regjeringen til statsraadet, nedlægge kronen og forlade
landet. K. F.s politiske rolle i Norge var dermed
udspillet. Han levede senere tilbagetrukkent paa Bygdø,
meddelte 10 okt. dybt bevæget en deputation fra
stortinget sin tronfrasigelse, hvorpaa statsraadet i stilhed
bragte ham stortingets tak for hans omsorg for Norge.
Dette var ogsaa vel fortjent. Han handlede vistnok fra
først af ud fra dynastiske motiver, men hans optræden
havde samlet folket og derved bidraget væsentlig til, at
Norge kunde gaa ind i den nye forening som et
aner-kjendt selvstændigt rige. Fra Bygdø begav K. F. sig
efter tronfrasigelsen til Fredriksværn og derefter den
28 okt. med en dansk orlogsbrig til Danmark. Om hans
senere skjæbne se under Kristian, danske konger, 1.
Kristiania, Norges hovedstad, 240178 indb. (1910),
har et fladeindhold af 16.29 km.^, i vakre omgivelser ved
bunden af K.-fjorden (s. d.). K. er sædet for landets konge
og regjering og samlingssted for stortinget. K. udgjør et
eget amt. Det har Norges eneste universitet (opr. 1811),
er hovedsædet for Norges bank samt for høiesteret, den
militære høiskole, krigsskolen, kunstakademiet m. m. K.
deles ved Akerselven, der kommer fra Maridalsvandet, i
en østlig og en vestlig bydel. Øst for Akerselven,
bortunder Ekebergaasen, laa den gamle by Oslo (s. d.), der
nu udgjør bydelen af samme navn. Da Oslo i 1624 blev
hjemsøgt af en ødelæggende ildebrand, besluttedes byen
flyttet nærmere ind under Akershus fæstning. Den 28
sep. var den nye by, der fik navnet K., reguleret og
dens grænser udstukket af Kristian IV. Efter planen
skulde byen, der mod; sydvest støttede sig til Akershus,
mod nordvest og nordøst beskyttes af volde. Mod
sydøst grænsede den til Bjørviken, der dengang gik
omtrent op til den nuværende Dronningens gade. Inden
paaske 1625 skulde Oslos indbyggere flytte ind i den
nye by. Saa fort gik det dog ikke. Efter en større
ildebrand i 1686, der lagde ca. en tredjedel af byen i aske,
blev den udvidet og omreguleret. Voldene sløifedes, og
en del af forstæderne kom ind under den egentlige by.
Ved midten af det 17 aarh. herjedes K. af pest, men
folkemængden tiltog atter og byens vigtigste næringskilde,
trælasthandelen, havde en meget heldig periode. Ved den
store nordiske krig stansedes byen imidlertid i sin vekst,
men efter denne krig opstod der i K. en velhavende
handelsstand, som fik stor social og økonomisk betydning i den
lange fredsperiode mellem afslutningen af den store
nordiske krig og krigene i begyndelsen af forrige aarh. Som
det typiske ved K.-kulturen i denne periode kan nævnes
det udprægede slegtskab med det engelske livssyn i
modsætning til den tyskhed, som havde sit centrum i Kbh.
Med denne kultur, som havde sin naturlige forklaring i
den livlige handelsrørelse med Vest-Europa og specielt
England som det vigtigste marked for den norske trælast,
fulgte en solid engelsk komfort i hjemmene, som
efter-haanden trængte gjennem fra handelspatriciatet til de
mindre bemidlede, og fremfor alt et friere syn paa livet
end det, som var raadende i enevældets hovedstad.
Under disse omstændigheder mødtes de store
begivenheder mod aarhundredets slutning (den nordamerikanske
frihedskamp og den franske revolution) med sympati og
forstaaelse af K.-intelligensen og gav sig udslag i
bestræbelserne for grundlæggelsen af en egen bank og et
eget universitet. Under krigene med Sverige i beg. af
det 18 aarh., hvorunder K. i 1711 besattes af svenskerne,
stoppedes udviklingen for en tid, men fra midten af det
18 aarh. er igjen tiderne i opgang. Handel og skibsfart
blomstrer, og der samles betydelige formuer, indtil krigen
med England (og Sverige) ved begyndelsen af det 19 aarh.
igjen satte en stopper for udviklingen. Under disse
krigsaar og den tunge tid, som fulgte, viste det sig, at
der i K. raadede en national offervilje, som ikke stod
tilbage for nogen i landet; men med udgangen af
unionen med Danmark maa det siges, at K.s
handels-patriciat har løst sin kulturelle og økonomiske mission.
Faa aar efter (1819) styrtede de ledende handelshuse
sammen som følge af den krise, som indtraadte i
verdensmarkedet efter Napoleonskrigenes afslutning. Først
henimod midten af det 19 aarh. var følgerne af
krigs-aarene omkring aarhundredskiftet forvundet, og efter
denne tid gaar K. raskt fremover i velstand og
indbyggerantal. Medens K. i 1801 kun havde 9527 indb.
og Bergen 17 122, var indbyggerantallet i K. i 1860 steget
til 48 592 mod Bergens 26 558. I 1890 var K.s
indbyggerantal 151 239, i 1900 227 626. Det kulturelle
gjennembrud, som betegnes med Wergeland og
Wel-haven, gjorde i 1830-aarene K. til et aandscentrum i
landet, ligesom universitetet og de traditioner, det skabte,
fik gjennemgribende indflydelse hele aarhundredet
igjen-nem. Som sædet for landets centraladministration og
nationalforsamling blev K. i det 19 aarh. en by med sterkt
udprægede embedsmandsinteresser, og ved alliancen
mellem embedspartiet og den nye kjøbmandsstand, som
begyndte at fremstaa i 1840-aarene, skabtes en politisk
konservatisme, som i en aarrække fik betydning langt
udover K.s grænser. I løbet af de sidste 20 aar er der som
følge af den stadige indflytning af folk fra alle landets
kanter i forbindelse med de mest epokegjørende
begivenheder i samme tidsrum (rigsretten i 1884, handelskrisen i
1899 og unionsbruddet i 1905) skeet et afgjørende brud
med de tidligere tiders konservatisme paa de forskjellige
omraader. Samtidig har byen tabt ethvert særpræg og
afspeiler paa denne maade bedre end nogensinde de mange
og forskjelligartede interesser hos vort lands uensartede
befolkning, som i K. har fundet et fælles centrum. —
Stortorvet ved Vor Frelsers kirke ligger centralt i
forhold til byens vestlige, nordlige og østlige dele.
Herfra straaler de store hovedgader ud mod byens
forskjellige dele: Storgaden med forgreninger (Brogaden,
Trondhjemsveien, Thorvald Meyers gade m. fl.) mod øst,
Grænsen med Pilestrædet og Akersgaden og dens
forgrening Ullevaalsveien mod nord og Karl Johans gade
med Drammensveien mod vest. Sydvest for Stortorvet
radicality @ dybde;
grund-beskaffenhed; grundighed,
indgribende natur.
radicant (f) (bot.) som skyder
birødder.
radication (e) & (f) f,
rodskyd-ning, -fæstelse; @ ogs. rodstand.
radicelle, radicule ® f,
smaa-rod, rodtrevl.
radicle @ rodspire.
radié (f) straale(formet)-; m,
straaledyr.
radier ® (ud)slette, stryge; m,
underbygning.
radieren ® radere.
Radiergummi ® n, viskelær.
Radies(chen) ® n, reddik.
radieux (?) straalende.
radikal - (t) radikal — @
radical — ® radical.
radikaler — ® Radikaler m—
@ & ® radical ra.
radikalisme - ®
Radikalismus m — @ radicalism — (?)
radicalisme m.
radin ® m, pengeskuf; disk,
radis ® m, radish (e) reddik;
(D ogs. skilling.
radius — (t) Radius m ~ ©
radius, semidiameter — (D rayon m.
radius (î) m, spoleben.
Radler ® m, cyklist,
radoire (î) f, strygestok.
radotage ®m,
gammelmandssnak; tøv, vas, vrøvl.
radoter ® gaa l barndommen;
sludre, vrøvle,
radoterie (î) f, vas, vrøvl,
radoteur ® m, tøvekop ;
vrøvlebøtte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
