Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania ... - Ordbøgerne: R - rodoub ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1447 Kristianiafeitet—Kristiania teater
raffinage-rafraîchissement Qrd, som ikke fin<
lige til Norge indførte varer gaar over K., nemlig 1909
til en værdi af 166.86 mill, kr., medens rigets samlede
indførselsværdi var 386.62 mill. kr. (1905 henholdsvis
126.38 og 312.34 mill. kr.). En god maalestok for K.s
betydning som indførselsby har man i
toldindtra-derne. For riget udgjorde disse 1909 45.09 mill, kr.,
heraf kom paa K. alene 23.41 mill, kr., medens Bergen
udviste 5.3 og Trondhjem 4.26 mill. kr. K.s andel i
udførselshandelen er noget mindre. Medens værdien af
rigets udførsel nemlig 1909 var 264.33 mill, kr., faldt
heraf paa K. 43.01 mill, kr., altsaa lidt over 16 pet. De
vigtigste udførselsvarer efter værdien var 1909: cellulose
og træmasse 5.79, trælast 5.00, kondenseret melk 4.91,
huder 4.80 mill. kr. K. er Norges anden skibsfartsby.
Af landets samlede effektive tonnage (transportevne), der
ved udgangen af 1908 udgjorde 3 806106 tons, eiede K.
alene 596 616 tons (15.6 pet.), medens Bergen
repræsenterede 842 544 tons (lidt over 22 pet.); dog er herved at
merke, at K.s landdistrikt, væsentlig som følge af
udflytning fra K. paa grund af de høiere skatter, havde
752 663 tons, saaledes at den til K. og nærmeste omegn
knyttede rederibedrift repræsenterede 1 349 279 tons eller
ca. 35.4 pet. Af landets optjente bruttofragt i 1908, tiis.
139.03 mill, kr., faldt paa K. 33.52 (damp 30.85, seil 2.67)
mill, kr., medens Bergen havde 27.87 og Tønsberg 11.25
mill. kr. — Gjennem Østbanestationen staar K. i
jernbaneforbindelse med Danmark ved Smaalensbanen i syd, med
Sverige over Kongsvinger i øst, med Trondhjem over
Hamar i nord og med Gudbrandsdalen, Valdres,
Hallingdal og Bergen i nordvest. Fra Majorstuen i nord
ud-gaar den elektriske Holmenkolbane til villakvartererne
i Vestre Aker opunder Vettakollen og Holmenkollen.
Fra Vestbanestationen udgaar jernbaneforbindelser med
Drammen, Randsfjord, Kongsberg og Skien—Brevik. —
Byens nærmeste omegn er vakker og vekslende med
frodig vegetation og storslagne udsigtspunkter. Fjorden
med øerne (Bygdø, Hovedøen m. m. fl.) og de skogklædte
aaser (Holmenkollen, Voksenkollen, Vettakollen,
Grefsen-aasen og Ekeberg) byder hver for sig glimrende
udsigtspunkter over K.-dalen med fjorden, øerne og Bærums
og Askers vakre fjeldformationer. (Se pi. Kristiania,
Kart over Kristiania samt Kart over Kristiania
omegn.) [Litt.: L. Daae, «Det gamle Christiania 1624
—1814» (2 udg. 1891); A. Collett, «Gamle
Christianiabilleder» (2 udg. 1909); samme forf.s «En gammel
Christiania-slægt» (1883); H. Jæger, «K. og kristianienserne»
(1890); «Femtiaars-beretning om Christiania kommune
for aarene 1837—86» (1892); «Statistisk aarbok for
K. by» (1887—dato); «Kort historisk fremstilling af
K. bys handel, skibsfart og industri», ved G. Amnéus
(udarbeidet i anledning af Pariserudstillingen 1900);
«Beretning om K. handel, skibsfart og industri», udgivet
aarlig af Børs- og handelskomitéen (1895—dato). Jfr.
ogsaa de aarlig udgivne «Aktstykker vedkommende K.
kommune». Om byens dialekt se Amund B. Larsen,
«K. bymål» (1907).]
Kristianiafeitet kaldes geologisk talt den forholdsvis
smale landstribe mellem Skiensdalen og Mjøsen, hvori,
grundet en indsynkning i forhold til omgivelserne langs
begrænsende forkastningslinjer, det væsentligste af, hvad
vi i det sydøstlige Norge har af kambrisk-siluriske berg-
1448
ider K, maa søges under C,
arter saavelsom af eftersiluriske eruptiver, er blevet
opbevaret. (Se Norge, geologi, og Brøgger, W. C.)
Kristianiafjorden, en ca. 100 km. lang fjord, der fra
Skagerak i omtrent ret nordlig retning fører ind til Kra.
Den ytre fjord, fra Færder fyr i syd til Hurumlandet,
hvor den deler sig i Dramsfjorden og den indre K., er
forholdsvis bred (23—6 km.). Den indre fjord, der ved
de trange sund ved Drøbak, staar i forbindelse med den
ytre, er smalere (8—4 km.). Den indre fjord er om
vinteren islagt. Tidligere var dette til stor hinder for
skibsfarten. Nu holdes altid raak aaben.
Dampskibsfarten hindres ofte især i den indre del af taake.
Opefter fjorden er mange fyre (Færder, Fulehuk, Bastø,
Filtvet, Steilene m. fl.). K. er ganske fiskerig. Langs den
indre fjord er adskillig villabebyggelse.
Kristianiaposten, et i Kra. (1885—96) tre gange
ugentlig udkommende blad, der begyndte jan. 1885 som forts,
af de tre ældre, sammensmeltede blade «Demokraten»,
«Samfundet» og «Nordmanden». Redaktør var aug.
1885—mars 1887 M. M. Mjelde, derefter indtil april 1891
Per Sivle, som gjorde bladet til organ for ministeriet
Sverdrups i denne tid «moderate» politik. Under
skiftende anonyme redaktioner henslæbte det senere en lidet
paaagtet tilværelse, indtil det stansede med tolvte aarg.s
nr. 72 for 29 juni 1896.
Kristiania stift (bispedømme) med Kristiania som
stiftsstad (Oslo bispegaard) omfatter Smaalenene,
Akershus og Kristiania amter. Stiftet er delt i 14 provstier
med 111 prestegjeld, hvoraf 30 er bysogne. Stiftet, der
har et fladeindhold paa 26 520.48 km.^ med 695 910 indb.,
er det mindste, men folkerigeste af landets 6 stifter.
Kristiania teater (Christiania theater). Det første
offentlige teater i Kra. blev aabnet 1827 af den svenske
skuespiller J. P. Strömberg med norske elever. Maalet
var en norsk nationalscene, men allerede 1828 maatte
Strömberg paa grund af økonomiske omstændigheder
tra3kke sig tilbage, og teatret blev under en direktion
overtaget af den danske skuespiller J. L. Bøcher. Fra
nu af begyndte engagement af danske kræfter, og det
oprindelige norske personale blev hurtig trængt tilside.
Teatret kom snart igjen i vanskeligheder og gik 1831
over til den danske skuespiller C. A. Saabye, som efter
nogle sæsoner opgav stillingen. I 1835 brændte den af
Strömberg opførte bygning, som laa i den bydel, der nu
kaldes «Maltheby» (Teatergaden), opførelserne fortsattes
i nogen tid paa det Dramatiske selskabs teater; men
1837 aabnedes det nye teater paa Bankpladsen med
personale fra det gamle teater og endel nye kræfter,
omtrent udelukkende danske. Teatret vedblev at være
et privat interessentskab, uden bidrag af staten, og
lededes af en direktion snart med og snart uden artistisk
direktør. Det havde frem gjennem aarene at føre en
dobbelt kamp: for sin økonomiske og for sin nationale
eksistens. Det danske elements indtrængen og erobring
af scenen blev straks mødt med uvilje og modstand fra
«norskhedspartiets» side; striden om teatret blev et led
i den strid, som i 1830-aarene stod mellem dette parti
og «danomanerne». Med det danske personale fulgte
ogsaa det danske repertoire, hvad der øgede uviljen. Den
norske dramatiske litteratur spirede imidlertid paa denne
tid meget sparsomt. Ved opførelsen af Wergelands
Siederei f — © refinery — (?)
raffinerie f.
raffinage (f) m, raffinering,
rensning.
raffiné (f) renset; lagret (ost);
forfinet, udsøgt; raffineret;
durkdreven.
raffinement — ®
Raffiniertheit f - (e) refinement — ®
raffinement m.
raffiner raffinieren (t)
rense, lutre, raffinere; forfine; ®
ogs. lagre (ost); være spidsfindig;
gruble, spekulere ; være for
omhyggelig.
raffineret - ® raffiniert —
@ deep, studied, accomplished;
(kvinde) sharp — ® raffinér
raffle (e) kaste terninger; slags
lotteri.
rafFoler ®: r. (être raffolé)
de være en hund efter; være
forgabet i, sværme for.
rafFolir ® blive gal.
raff’ûter ® gjøre istand igjen,
rafiau ® m, robaad.
rafistolage ® m, reparation,
rafistoler ® reparere, udbedre,
rafle ® f, udplyndring; razzia;
druekam ; (i terningspil) pasch.
faire r. de six slaa to (tre)
seksere.
rafler ® knibe, tage; plyndre;
slaa pasch (i terningspil).
rafraîchir ® forfriske; afkjøle,
svale af; opfriske; læske, lade
hvile ud; studse.
rafraîchissant ® forfriskende,
kjølende, svalende; m, læskedrik,
rafraîchissement ® m, (af)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
