Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristianopel ... - Ordbøgerne: R - rafraîchisseur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1449
Kristianopel—
om ikke finde:
«Gampbellerne» (1838) kom det til heftige
demonstrationer, «Gampbellerslaget». I 1851 blev den danske
litterat Carl Borgaard ansat som artistisk direktør; han
viste sig at være en dygtig teaterleder, men kom straks
paatvers af stemningen, fordi han fortsatte med at
engagere danske skuespillere, og siden fordi han stillede sig
noget afvisende til den opblomstrende nye norske
dramatiske litteratur, repræsenteret af Ibsen og Bjørnson.
Den danske tid i teatrets historie havde dog sin
glansperiode under Borgaards ledelse; det havde nu en
ud-merket kreds af danske skuespillere: Jørgensen, Hagen,
Vilhelm Wiehe o. fl. Men samtidig med at den
dramatiske litteratur skjød vekst, begyndte ogsaa norske
skuespillere at trænge ind: Laura Svendsen (fru
Gundersen), Lucie Johannesen (fru Wolf ), Johannes Brun,
Louise Brun, Gundersen, Sofie Parelius, Georg Krohn,
Isachsen og noget senere: Klausen, Selmer, fru Juell,
Reimers, Hammer. I 1852 aabnedes «Ghristiania norske
dramatiske skole», som snart antog navnet «Christiania
(Fot. af Hilfling-Rasmussen.)
Kristiania teater
norske theater» (i Møllergaden). I 1856 udkjæmpedes
det store teaterslag. Forkjæmperen for den nationale
bevægelse var fra nu af Bjørnstjerne Bjørnson. De fleste
af de danske skuespillere drog lidt efter lidt bort; 1863
forlod Borgaard teatret, samme aar blev der foretaget
en sammenslutning af det Norske teater og K. t., som
fra nu af blev en norsk scene. En kort tid var Ibsen
ansat for at assistere direktionen ved udførelsen af teatrets
artistiske funktioner. I 1865 blev Bjørnson ansat som
artistisk direktør og virkede som saadan til 1867, en av
teatrets interessanteste og livligste perioder. Et aars tid
indehavde derefter Olaf Skavlan stillingen, til den 1868
blev overdraget til den danske teaterdirektør Michael
Brun, som var norsk af fødsel, men hvis iiele virksomhed
havde været knyttet til Danmark. Den gamle strid
blussede op igjen, svagheder ved instruktion og repertoire
blev sterkt angrebet, 1870 forlod en del af de bedste
norske skuespillere K. t. og begyndte at spille paa Møller-
Kristians amt 1450
K, maa søges under C. rafraîchisseur-rage
gadens teater under Bjørnsons instruktion. I 1872 blev
der istandbragt den ordning, at Hartvig Lassen skulde
være æstetisk konsulent og censor og skuespiller Isachsen
sceneinstruktør; 1873 fik man dog atter en artistisk
direktør i den svenske teaterleder og litterat Ludvig
Josephson. Det nationale spørsmaal reistes paany,
Jo-sephson blev mødt med modstand, men vandt ogsaa stor
paaskjønnelse for sin dygtighed og store energi. Operaen,
som teatret ogsaa før havde dyrket til forskjellige tider
baade med egne og med fremmede kræfter, kom under
ham en tid sterkt i forgrunden. Han efterfulgtes 1877
af Johan Vibe, og 1879 blev Hans Schrøder ansat som
teaterchef, en stilling han indehavde helt til 1899, da
K. t. sluttet sin virksomhed og blev afløst af det nye
Nationalteater (i Studenterlunden). I denne tid falder
det moderne norske dramas rigeste blomstring, og teatret
fik her store opgaver, en anledning, som det dog ikke
altid benyttede. Det dygtige, paa enkelte hold fremragende
personale skabte i Ibsens og Bjørnsons stykker en række
udmerkede skikkelser. Efterhvert som de gamle kræfter
faldt fra, kom nye til: Constance Bruun, Johanne Juell
(fru Dybwad), fru Wettergreen, Garmann, Fahlstrøm o. fl.
Fra 1884 øvede Bjørn Bjørnson (s. d.) i nogle aar som
instruktør en stor og oplivende indflydelse. Da
Nationalteatret begyndte 1899, blev han dets første teaterchef.
Fra 1908 har Vilhelm Krag (s.d.) indehavt denne stilling.
[Litt.: Blanc, «Chra. theaters historie» (1899) og samme
forf.s «Henrik Ibsen og Chra. theater» (1906).]
Kristianopel, ubetydelig handelsplads paa Sveriges
østkyst i Blekinge. Anlagt af Kristian IV, erobret og^
ødelagt af Gustaf Adolf 1611; blev senere gjenopbygget
og tilfaldt Sverige ved Roskildefreden.
Kristians amt (opkaldt efter Kristian VII, under
hvilken amtet blev udskilt fra det tidligere Oplandenes amt
i 1781) strækker sig fra sydgrænsen af Hadeland og det
sydlige Mjøsen i s.ø. til Dovre og Jotunheimen i n.v.
Fladeindholdet er 25 342.32 km.^ hvoraf 3.19 km.^ falder paa
byerne og 1245.1 km.^ er ferskvand. Samlet indbyggertal (1900)
116 280, heraf er 109 710 landbefolkning og 6570
bybefolkning (Gjøvik og Lillehammer). Befolkningstætheden i
distriktet er 4.8 (det tættest befolkede herred er Vestre Toten
med 23.2 pr. km.^ det tyndest befolkede er Skjaak (Skiaaker)
med 1.11 pr. km.^). Af arealet opgives 912 km.^ at være
aker og eng, 6411 km.^ er skog (deraf er 888 km.^
statsskog) og resten er snaufjeld, vand, myr og evig is og sne
Den søndre del af amtet bestaar af Hadelands og Totens
kuperede strækninger med veldyrkede frugtbare partier,
vekslende med skogaaser og store vande (Randsfjorden
og Mjøsen). Den største del af amtet udgjøres dog af
de store dalfører, Gudbrandsdalen med Loms, Skjaaks
og Lesjes sidedal fører nordligst og Valdresdalføret
sydligst. Nordligst og vestligst, paa grænsen mod Søndre
Trondhjems amt, Romsdals og Nordre Bergenhus amter,
hæver landet sig til Norges høieste og mægtigste sne- og
fjeldregioner: Snehætta, Lomsfjeldene og Jotunheimen.
Gudbrandsdalen og Valdres hører til vore vakreste, af
turister mest besøgte trakter, og der findes en række
større og mindre sanatorier (Tonsaasen, Gausdal, Gaalaa,
Fefor m. fl.). Medens Gudbrandsdalen præges af de bratte
fjeldsider og den mægtige grønne Gudbrandsdalslaag,
karakteriseres Valdresdalføret ved sine mange vande og
kjøling; opfriskning;
vederkvægelse; forfriskning.
rafraichisseur,
rafraîchis-soir ® m, kjøle-, svalekar;
(vin)-kjøler; parfumestænker.
raft @ flaade; fløte,
raft-bridge © flydebro,
rafter ©raft, sperre, tagbjelke;
rafte.
rafting © fløtning.
raft-port © laste-, losseport.
raftsman © flaadefører; fløter,
rag © klud; fille, trase; (slang)
(penge)seddel, lap.
ragage (f) m, (sjøudtr.)
skamfiling.
ragaillardir (f) kvikke, live op
(paa ny); gjenoplive.
ragamuffin © fillefant.
rag-bolt © hakkebolt.
rag-carpet © fille-, lappeteppe,
rye.
rage - ® (i) scharren; (hø)
rechen ; (das Feuer) schüren ; (sich)
scheren, rasieren ; (vedkomme)
angehen, scheren; (uklar) in Streit
geraten; (frero, op) hervor-,
hinausragen — © (i) poke (the fire), (hø)
rake; shave (oneself); (vedkomme)
concern, regard; (r. uklar af) run
foul of (a ship, the beach); (r.
uklar) turn enemies; (frem) jut
out, protrude, project; (op over)
overreach, rise above — (?) (i)
attiser (le feu); (r. sammen) amasser;
(se) faire la barbe; (vedkomme)
concerner, regarder; (hvad r.r det
dig) que t’importe; (r. uklar) se
brouiller; (frem) saillir; (op) s’éle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
