Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristianopel ... - Ordbøgerne: R - rafraîchisseur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1451
Ord, som ikke findes under K, ma
rage—ragoût
den høitliggende bebyggelse. Gjennem begge dalfører
fører jernbaner. Gudbrandsdalsbanen er under arbeide
videre til Romsdalen og over Dovre til Trondhjem,
medens Valdresbanen foreløbig stanser ved dalskillet
mellem Østre og Vestre Slidre. K. er et jord- og
skog-brugsamt. Bygderne mellem Randsfjorden og Mjøsen
(Hadeland og Toten) hører til Norges frugtbareste strøg,
og begge de store dalfører er ypperlige fædriftsdale, hvor
der drives en udstrakt sæterdrift. Der var i 1905 34
meierier, og der indveiedes ialt 16 467 499 kg. melk og
ystedes 92 141 kg. mysost og 61 958 kg. magerost (i 1907
var der 36 meierier). Hesteavlen (gudbrandsdalshesten)
spiller ogsaa en betydelig rolle (intet andet amt har saa
stort antal heste og storfæ, henholdsvis 16 462 og 101 831
i 1907). Paa Hove ved Lillehammer har amtet sin
landbrugsskole. Gjennem amtets vasdrag er der i femaaret
1901—05 fremfløtet ialt 1 151 745 tylvter tømmer.
Fabrikvirksomheden spiller ogsaa en ikke ringe og stadig
voksende rolle. I 1908 opgives der at være 356 større og
mindre fabrikanlæg, mest møllebrug, sage og høvlerier,
med tilsammen 3966 arbeidere. I Valdres er der flere
gode skiferbrud og i Gudbrandsdalen ved Otta
klæber-stensbrud. Ialt beskjæftigedes der i 1908 457 arbeidere
ved stenbrud. Indtægterne ved turisttrafiken er betydelige.
Fra amtet foregaar en betydelig udvandring (i tidsrummet
1901—05 8404 mand), særlig har udvandringen fra
Gudbrandsdalen været stor. Den har dog i de senere aar
været i aftagende; i 1903 udvandrede der 2086, i 1908
682. Af befolkningen opgives ialt 647 at være
udlæn-dinger, deraf 438 svensker. Antal skyldsatte eiendomme
opgives for 1908 til 17976 med en samlet skyld af 49 848
skyldmark. Skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 1902
kr., amtets samlede jordværdi er 94 843 230 kr. I 1908
var der inden amtet 24 sparebanker. Retslig er amtet
delt i to politimesterdistrikter (tidligere fem fogderier),
32 herreder og 25 lensmandsdistrikter. I geistlig
henseende hører amtet under Hamar stift (bispedømme),
det omfatter fem provstier med 28 prestegjeld. Ved
hærordningen af 1909 er amtet distrikt for
Gudbrandsdalens bataljon af Østoplandene regiment og Hadeland og
Valdres bataljoner af Vestoplandene regiment med
ekser-cerpladse foreløbig paa Jørstadmoen og Helgelandsmoen.
Desuden udskrives der fra amtet soldater til trænkorpset
(eksercerplads Starum), artilleriet og ingeniørvaabenet.
Fra amtets landdistrikter vælges fem
stortingsrepræsentanter. Den af kirkedepartementet i 1902 nedsatte
navne-komité har foreslaaet amtets navn forandret til
Vest-Oplandene. [Litt.: G. Sommerfeldt, «Efterretninger ang.
Gh. a.» i «Topografisk journal» hefte 14—15 (1795—96).]
Kristiansand (Kristiansand S.), kjøbstad i Lister og
Mandal amt ved Ottras udløb i havet paa elvens
sydvestbred, 15 500 indb. (1907). K., der ligger straks øst
for Norges sydspids, er Sørlandets trafik- og
administra-tionscentrum og stiftsstad i K. stift (s. d.). Byens
grundplan er paa det nærmeste kvadratisk, og terrænet er
fladt. Gaderne er brede (15 m.) og regelmæssige med
retninger fra sydvest mod nordøst og fra sydøst mod
nordvest. Efter den sidste store brand i 1892, hvor den
sydøstlige og centrale bydel gik op i luer, er der vokset
op adskillig murbebyggelse. Fra bryggerne i sydvest fører
hovedgaden mod nordøst, forbi en række offentlige og
Kristiansand
1452
løges under C.
private murbygninger (Børsen, flere hoteller,
telegrafkontoret, flere banker, postkontoret m. m.) til torvet med
kirken og byens park. Syd for den egentlige by og
forbundet med den ved en bro ligger den sterkt kuperede
Odderø med befæstninger. Byen, der mod øst begrænses
af Ottra^ staar ved en bro (Thygesens bro) over elven
nær dens munding i forbindelse med Oddernes i øst. I
den vestlige del er jernbanestationen (Sætersdalsbanen),
og herfra fører veie ud til de vakre plantninger i den
frodige og afvekslende Ravnedal og til Baneheien. Byens
havn (vest for Odderøen) er meget rummelig; den
fornødne kaiplads er tilveiebragt ved en række
udstikkerbrygger. K. har ingen særlig fremtrædende bedrift, der
karakteriserer byen og giver den sit præg, som tilfældet
er med saa mange andre af vore byer. Og ingen bydel
kan siges i særlig grad at repræsentere forretningslivet.
Det, som giver byen dens karakteristiske præg, er den
brede, livlige havn og den travelhed, der følger med den
ganske betydelige transithandel, som foregaar paa havn
og langs brygger. K., der anlagdes i 1641 ved kgl. ordre
af Kristian IV paa den saakaldte Storesand under
gaar-dene Grim og Eg, førte til trods for gjentagne betydelige
privilegier længe en hensygnende tilværelse. Den blev
udstukket i en firkant med ordre om, at 4 bygninger
skulde opføres i hvert hjørne og
fik navnet Christians Sand, der
senere er forandret til K. Derefter
beordredes 6 formuende bønder,
der drev handel i omegnen, at
tilflytte stedet for at fungere som
domsmænd og øvrighed. Toldboden,
der tidligere havde været ved
Flek-kerø, flyttedes til K., og al handel
paa udhavnene forbødes. Aaret efter
fik yderligere 25 bønder ordre til
at bosætte sig i K. og b^^gge huse
der. Til gjengjæld indrømmedes
dem 10 aars skattefrihed, og byen fik
et vældig landomraade (fra Aaensire
i vest til Gjernestangen mellem
Kragerø og Risør i øst) til
privilegeret handelsdistrikt. Allerede i
1643 fik byen sit vaaben. I 1645 fik den egen kirke,
der i 1682 ophøiedes til domkirke. Samtidig besluttedes
det tidligere Stavanger stift omdøbt til K. stift, og
biskopen og stiftamtmanden fik ordre til at flytte fra
Stavanger til K., hvorhen ogsaa latinskolen flyttedes. I
1686 tilstodes byens indvaanere i 20 aar halv
konsumption, og alle indbyggere i Østerrisør, Arendal, Mandal og
Flekkefjord, der ikke inden aarets udgang havde flyttet
til K., skulde betale dobbelt skat og konsumption uden
at blive delagtige i byens privilegier. Det gik endog
saavidt, at Stavanger kjøbstadsprivilegier ophævedes til
fordel for K., der saaledes paa denne tid ogsaa fik
privilegium paa handelen helt til Boknfjorden. Trods alt
vokste ikke byen synderlig. Statholder F. Gabel udtalte
ogsaa (1700) meget træffende, «at de (privilegierne) kun er
til fortræd for de omboende i 30 mils distance uden at
være til nytte for K.y>. For at ophjælpe den «forarmede
handelsstad» foreslog biskop Gunnerus, at der skulde
oprettes universitet i K. I 1722 havde byen 3059 indb.,
Kristiansands
by-vaaben.
Træet grønt, løven guld,
rød bund.
ver; (op over) dépasser (q);
dominer (la ville).
rage sb — (Î) Ofenkrücke f —
(e) poker — ® râble m.
rage (e) & ® f, raseri; voldsom
lidenskab; @ ogs. rase; CO spee.
hundegalskab, vandskræk, be the
r. © være i velten.
ragekniv — ® Scher-, Rasier-,
Barbiermesser n — (e) razor - ®
rasoir m,
ragen ® rage ud, frem.
rager ® rase.
rageur ® (m\ hidsig, opfarende
(menneske), sinnatagg.
rag-fair ® kludemarked ; (mil.)
tøivisitation.
ragg - ® grobes, struppiges
Haar n — (e) rough hair; shag
-® poil (m) de chèvre.
ragged @ fillet; lurvet; ujevn,
ru, knudret. r. robbîn (bot.)
hanekam, r. school fattigskole,
asyl. r. Stick knortekjep.
raggedness @ fillethed,
lurvet-hed osv.
raggee @ slags hirse (i det
sydlige Indien).
raglan (g) & ® m, (vid,
storærmet) overfrak.
ragman © kludesamler,
-handler.
ragot ® (m), liden og tyk,
undersætsig (mand); m, sladder.
ragout - ® Ragout n — (e)
ragout — ® ragoût m.
ragoût ® m, ragout; det
pirrende, pikante ved noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
