Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiansands befæstninger ... - Ordbøgerne: R - ragoûtant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1453 Kristiansands befæstninger—Kristiansands stift
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
203
ragoûtant—raide
og med dette indbyggerantal holdt den sig omtrent i
V4 aarh., indtil den nordamerikanske frihedskrig (1776—
83), den franske revolution og vore egne krige i 1807 og
1814 gav byen opsving gjennem skibsbyggeri, skibsfart
og kaperi. Efter denne opgangsperiode gik den atter
tilbage eller stod omtrent stille, indtil den ved midten
af forrige aarh. igjen atter skjød fart som skibsfarts- og
skibsbyggeriby. Tanken om at gjøre K. til frihavn har
gjentagne gange været oppe, første gang i 1794, derefter
i 1815 og senest i 1895, fra hvilken tid der foreligger
forslag til frihavnsanlæg i 2 alternativer à 6 og 6V2 mill.
kr. Handelsflaaden udgjorde pr. 1 jan. 1907 20
dampskibe paa 12 949 tons og 70 seilskibe paa 48169 tons.
Indførselsværdien beløb sig i 1909 til 9 381 600 kr., ud-
Kart over Kristiansands omegn.
førselsværdien til 5 898 600 kr. (trævarer, fisk, specielt
hummer, makrel, laks og sild, sten og bergverksprodukter).
Toldindtraderne beløb sig til 1335 055 kr. I 1905
opgaves der ialt at være 101 industrielle bedrifter,
hvoriblandt 3 skibsverfter, 1 mekanisk verksted, 8
tobaksfabriker, 1 ølbryggeri, 2 trævarefabriker o. s. v. Der er
4 banker (filial af Norges bank, oprettet 1816, K.
sparebank, K. arbeiderforenings spareskillingsbank og
Sønden-fjeldske privatbank). Byen har elektricitetsverk, gas- og
koksverk og vandverk. Som de fleste af vore byer har
K. gjentagne gange været hjemsøgt af svære ildebrande,
saaledes i 1734, da over halve byen brændte. I 1859
brændte 79 huse, i 1880 80 huse foruden domkirken og
endelig i 1892, da 350 huse strøg med. Bygningernes
assurancesum opgives i 1909 til 19166 010 kr. Den
aa-tagne formue opgives for 1909 til 16 022 000 kr.,
indtægten til kr. 5134 000. Paa Odderøen er en
karantæneanstalt. Foruden den høiere almenskole og folkeskoler
er der en offentlig lærerskole, 1 underofficersskole, 1
teknisk aftenskole, 1 handelsskole og 1 maskinistskole. Der
udkommer 2 dagsaviser («K. tidende» og
«Fædrelandsvennen»), foruden en del mindre ugeblade («Folkets
tidende», «Sørlandets socialdemokrat»). Byen vælger 2
stortingsrepræsentanter. Er sæde for biskopen og
stiftamtmanden i K. stift (s. d.), for kommandanten over K.ske
brigade (s. d.) og K. befæstninger (s. d.), samt for amtmanden
i Lister og Mandal. Som følge af sin udsatte beliggenhed
ved Nordsjøen har K. længe været befæstet. De ældre
anlæg (Odderøen, Flekkerø, Kristiansholm,
Lagmands-holmen m. fl.) nedlagdes i 1872, og i 1895 paabegyndtes
nye befæstningsanlæg ved Odderøen og Gleodden i
Top-dalsfjorden (se K.s befæstninger). Ved Marvigen i
Top-dalsfjorden er et marineetablissement. K. staar i livlig
dampskibsforbindelse foruden med norske ogsaa med en
række nord- og vesteuropæiske byer (Fredrikshavn, Kbh.,
Hamburg, Antwerpen, Amsterdam, Havre, London, Leith,
Hull samt New York m. fl.). Gjennem Sætersdalsbanen
og gode hovedveie i flere retninger staar den i forbindelse
med sit opland. K. er Henrik Wergelands fødeby. Paa
hundredaarsdagen for hans fødsel 17 juni 1908 reistes
Vigelands statue af digteren i byens park. (Se planche
Kristiansand.) [Litt.: P. B. Lassen, «Beretning om
stiftsstaden Ghristiansand» (1883); P. Hansen,«K.s
næringsliv i ældre og nyere tid> (1905).]
Kristiansands befæstninger ved Gleodden straks
n.ø. for Kristiansand ved indløbet til Topdalsfjorden og
paa Odderøen, straks syd for byen, er moderne
befæstningsanlæg. Gleodden anlagdes i 1895—98 og Odderøen
i 1900 og følgende aar, efterat byen havde skjænket
100 000 kr. hertil. De gamle befæstninger (paa Flekkerø,
Odderøen, Kristiansholm, Lagmandsholmen og ved
Sandviken og Grimsmarken) nedlagdes i 1872.
Kristiansandske brigade (el. tredje brigade)
omfatter det egentlige Sørland med Kristiansand som sæde
for distriktschefen. Efter den 1909 vedtagne hærordning
udgjøres K. b. af Nedenes, Lister og Mandal, Stavanger
og en del af Søndre Bergenhus amt. Den bestaar af
to regimenter (Agdesiden og Vesterlen) à 3 bataljoner
og 1 selvstændig bataljon (Søndhordland), hvilken sidste
dog formentlig vil blive henlagt til Bergenske brigade.
Brigadens eksercerpladse er for tiden (1910) Gimlemoen
ved Kristiansand og Mallesletten ved Stavanger. For
Sønd-hordlands batali on er endnu ingen eksercersplads bestemt.
Kristiansands stift (bispedømme) med Kristiansand
by som stiftsstad omfatter distrikterne fra
Langesunds-fjorden i øst til Haugesund i vest og bestaar af
Bratsberg, Nedenes, Lister og Mandal og Stavanger amter
Stiftet er delt i 18 provstier med 101 prestegjeld, hvoraf
15 er bysogne. Arealet opgives til 40 948.49 km.^ og
indbyggerantallet var i 1900 378140. Stiftets omraade
falder paa det nærmeste sammen med det distrikt, der
nu almindelig benævnes Sørlandet. Bispedømmets opr.
navn var Stavanger, og bispesædet var indtil 1682 i
ragoûtant ® appetitlig,
indbydende, lækker; (fig.) indtagende,
ragoûter (g give appetit,
rag-picker @ kludesamler,
ragrafer ® hegte, hefte (fast,
sammen) igjen.
ragrandir (f): (se) r.
for-større(s), udvide (sig) igjen.
ragréer ® udruste, takle paa
ny; (tekn.) pudse (af).
ragrément ® m, (tekn.)
afpudsning.
ragstone (e) mørkegraa
kiselsandsten.
ragtot (t) stendød, død som en
sild.
raguer (î) skamfile,
raguled (g (i heraldiken)
uregelmæssig tagget, knortet,
rag-wheel (e) tandkrone.
rag-work (e) slags cyklopisk
mur.
rag-wort @ svineblom.
Rah(e) ® f, raa.
Rahm (t)m, fløde; sod; ramme.
Rahmen (t) m, ramme,
indfatning.
rahmen (t) sætte fløde; tage
fløden af, skumme ; sætte i ramme,
indfatte.
rai ® m, (hjul)ege.
raïa (g m, ikke-muhammedansk
undersaat (i Tyrkiet).
raid @ flendtligt indfald,
plyn-dretogt.
raide® stiv; stram; brat, steil;
(fig.) stram, drøi ; usandsynlig,
utrolig, uhyrlig ; hurtig, rivende,
strid; sta; streng; døddrukken =
r. comme la justice; (adv)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
