Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristoffer ... - Ordbøgerne: R - raket ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1461 Kristoffer—Kristusbîlleder
Ord, som ikke findes under K, m;
Kristoffer af Bayern (1418—48), konge i Danmark
1440—48, i Sverige 1441—48 og i Norge 1442—48, søn
af pfalzgrev Johan af Neunburg-Oberpfalz og Erik af
Pommerns søster, indkaldtes af de danske stormænd
mod Erik af Pommern, valgtes 1439 til rigsforstander og
derefter til konge. Han forenede paany alle tre nordiske
riger, men opgav enhedsstaten og det sterke kongedømme,
som Margrethe og Erik havde arbeidet for. Foreningen
var nu kun en Personalunion. I Danmark var vistnok
rigsraadets indflydelse bestemmende, omend K. beskyldtes
for at have indført tyskere. Sverige behandledes
hensynsfuldt, men almuen gav K. skyld for den herskende
hungersnød («barkekongen»). Mod hansestæderne var K.
uvillig stemt, og sammen med det norske rigsraad
arbeidede han paa at indskrænke deres handelsvælde i Norge.
K. synes at have været en livsglad og godmodig mand.
I sit egteskab med Dorothea af Brandenburg (s. d.) havde
han ingen børn. Begravet i Roskilde.
Kristoffer (1504—66), greve af Oldenburg, brodersøns
søn af Kristian I. Opdroges for kirken og blev domherre
i Köln, men vendte sig snart til krigersk virksomhed.
Han var vel oplært og forenede tidens humanistiske
dannelse med middelalderlig landsknegtnatur. Efter en
tids ophold i Oldenburg, kom han i forbindelse med den
fordrevne Kristian II og med borgermester Jørgen Koch;
1534 gjorde han med 3000 mand et indfald i Holsten
og sluttede forbund med Lübeck til gjenindsættelse af
Kristian II. Efter at være landet ved Skovshoved fik
han snart hele Øst-Danmark i sin magt og optraadte
som landets herre, men han var ikke de forviklede
forhold voksen, og overfor hertug Kristian (III) maatte
han bukke under (jfr. Grevens feide). 1536 overgav
Kbh. sig, og K. levede siden et omflakkende krigerliv i
Tyskland.
Krîstologï, i videre betydning læren om Jesu person
og gjerning, i snævrere betydning om Jesu person alene.
Efter den kristelige tro paa Jesus som frelseren er han
ikke alene et sandt menneske, men Guds søn. Heraf
følger spørsmaalene om, i hvilket forhold han staar til
faderen (se Treenighed), og hvorledes han paa én
gang kan være menneske og Gud. Allerede det nye
testamente indeholder grundtrækkene af en k. I
oldkirken samlede den teologiske interesse sig væsentlig om
disse lærepunkter. Overfor kjetterske retninger, som
enten negtede Kristi guddom (ebionitismen, s. d.), eller
hans sande menneskelighed (doketisme, s. d.), hævdede
kirken navnlig i Nicæa 325 og Kalcedon 451, at sønnen
er væsensét med faderen, han er gudmennesket, som
har en guddommelig og menneskelig natur saaledes
forenet, at de hverken udvortes er adskilt eller paa nogen
maade sammenblandet. Dette er vedblivende den
kirkelige opfatning. Den lutherske dogmatik søgte at føre
denne lære videre ved at fastholde, at de to naturer
ikke sammenblandes, men samtidig lære, at der finder
en egenskabsmeddelelse sted, idet den guddommelige
natur meddeler den menneskelige sine egenskaber. I
den nyere tid har kenosislæren (se Kenotikere) søgt at
give en sterkere fremhævelse af Jesu sande
menneskelighed. Andre teologer har forkastet læren om de to
naturer som uskikket til at give en erkjendelse af Jesu
persons mysterium.
1462
Kristtorn (ilex aquifolium).
raket—ralentir
Kristpalme (hot.), navn paa ricinus communis.
Kristtorn (ilex aquifolium), træ tilhørende k.-familien
(aquifoliaceæ) ; den har stedsegrønne blanke og stive
blade, der er egformede og tornet-tandede i randen;
gamle trær kan have helrandede blade. Blomsterne er
uanselige og hvidagtige og sidder i smaa samlinger i
bladhjørnerne. Frugterne er røde, kugleformede og
4-frøede stenfrugter,
omtrent saa store som erter.
K. findes i Norge, men
kun langs kysten fra
Arendal til Kristiansund.
Ogsaa længere syd i
Europa følger den
kystranden og er der paa
sine steder en ikke
sjelden bestanddel af
skogene. Træet har en haard
ved, som har anvendelse
til dreierarbeider. I
Storbritannien spiller grene
af k. «holly» en vis rolle
under
julehøitidelig-hederne. Der er ialt
omtrent 170 arter af ilex.
Her skal kun nævnes den
i flere egne af Sydamerika
voksende i.
paraguayen-sis, hvis koffeïnholdende
blade ristes og bruges til fremstilling af den i samme
egne og i senere tid ogsaa fleresteds i Europa yndede
drik mate eller paraguayte.
Kristus (græ., «den salvede»), Messias, den af profeterne
forjættede frelser. Senere er K. blevet egennavn knyttet
til Jesus (s. d. og Kristologi).
Kristusbilleder kjendes i flere indbyrdes, sterkt
afvigende typer; oprindelsen til disse kan for en væsentlig
del videnskabelig klarlægges, og skjønt det er
overveiende sandsynlig, at ingen type støtter sig paa et virkelig
historisk portræt af Kristus, er dog den mulighed ikke
helt udelukket, at en autentisk tradition kan blive
paa-vist. De vigtigste traditioner om k. skal nævnes i det
følgende. Gnostikerne skal, ifølge kirkefaderen Irenæus,
ca. 150 have kjendt egte k., og man har i vor tid troet
at gjenfinde det paa gnostiske gemmer; Kristus har her
ansigtstræk, som sterkt minder om Socrates, hvad der
ikke strider mod enkelte kirkefædres udsagn om Kristi
meget uanselige, nærmest stygge udseende; denne types
autenticitet er dog helt ubeviselig. En beretning hos
Eusebios nævner fra 4 aarh. en broncegruppe i Paneas
af Kristus og den blodsottige kvinde, reist af hende i
taknemmelighed for helbredelsen. En anden tradition
omtaler et k , malet for kong Abgar i Edessa, som skal
have staaet i brevveksling med Kristus. Abgarbilledet
forklares at være kommet til Konstantinopel og derfra
til vesten, men det historiske grundlag for beretningen
er svigtende. Helt legendarisk er beretningen om k. af
evangelisten Lukas, ligesaa fortællingen om, at Kristi
ansigtstræk aftegnedes paa et tørklæde, hvormed
kvinden Veronika aftørrede hans pande paa veien til Golgatha,
samt legenderne om Kristi ligsvøb, hvorpaa hans legeme
raket — ® Rakete f;
(lawn-tennis) Rakett(e) n (f) - @ rocket;
(lawntennis) racket, battle-door
-(f) fusée ; (lawntennis) raquette f.
rakish (g udsvævende,
forranglet; liderlig.
rakke : r. ned paa — ®
herabsetzen, heruntermachen — @
depreciate (a thing), run (one) down,
throw dirt on, revile, abuse, write
down - (f) déchirer à belles dents,
rendre bien noir. r. sig til —
(t) sich (Übel) zurichten — (f) foul,
soil oneself (his clothes) — (Î)
s’abîmer.
rakker — (t) Schinder,
Abdecker; Henkersknecht—© nayer,
knacker; (bøddelens hjælper)
hangman’s assistant, executioner’s man
— ®écorcheur, équarrisseur; valet
(m) du bourreau.
rakkerpak — (t)
Lumpengesindel, Geschmeiss n - @ rabble
— ® tas (m) de gueux; racaille f.
rakle - (t) Kätzchen, Zäpfchen
n - (e) catkin, julus, ament - ®
chaton m,
rakne — ® (aus)fasern, sich
fasern — (ê) to come unsewn, to
give way ; (sømmen er r.t) tlie seam
is ripped up — (Î) s’effller; se
dérouler; céder, fléchir.
Rakunkel ® f, gammel styg
kjærring, heks.
râle (D m, rallende lyd, ralling;
(zool.) vandrikse; (de genêt)
åkerrikse.
râlement ® m, ralling,
ralentir ® sagtne, mindske;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
