Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristoffer ... - Ordbøgerne: R - raket ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1463 Kristusmonogra’m—Kroätien-Slavönien 1464
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
ralentissement—ram
og ansigtstræk mirakuløst blev aftegnet. Men i en stor
mængde kirker gjemmes som dyrebare relikvier en hel
række saadannek., som gjerne udgives for «acheiropoieter»,
d. v. s. billeder «ikke gjort af menneskehaand», og ofte
tillagt evnen at meddele aftryk af billedet til andre
gjenstande. I den oldkristelige kunst fremtræder tidligst
en fremstilling af Kristus som den gode hyrde i en
ideel græsk-romersk ynglingeskikkelse, skjegløs med
krøllet haar; denne type er laant fra hyrdeguden Hermes
Krioforos, tilsigter ingen portrætlighed. Fra Konstantins
tid optræder en ny type, hvor Kristus er ældre,
værdigere, har kort skjeg, langt nedfaldende haar; fra denne
udvikler sig den middelalderske type (se Krucifiks), som
nogenlunde konstant har holdt sig til vor tid. Man
opfatter den dels som udgaaet fra klassiske gudetyper
(Zeus, Asklepios, Serapis), dels som fri kunstskabning
under indflydelse af dogmatiske hensyn, maaske med
tilstræbt portrætlighed i sammenhæng med gamle
traditioner om Kristi udseende. [Litt.:
L.Dietrichson,«Ghristus-billedet» (Kbh. 1880).]
Kristusmonogra’m, en forkortet skrivemaade for
Kristusnavnet. 1. For navnet Kristus findes i
oldkirkelige gravskrifter og senere paa offentlige monumenter en
sammenslutning af de græske begyndelsesbogstaver i nav-
P
net Kristus X (= Ch) og P (= K) enten eller__.
/I
N
2. For navnet Jesus Kristus findes paa gravstene
en sammenslutning af begyndelsesbogstaverne / og Z
til
\
undertiden omgivet af en cirkel
eller
stillet mellem de græske bogstaver A (alfa, s. d.) og Q
(omega) efter Joh. aab. 18. I græske haandskrifter findes
forkortelserne IC, XC, henholdsvis Jesus Kristus og
Christus Jesus, i latinske haandskrifter I HS, X PS,
hvor de to første bogstaver i hvert monogram er laant fra
det græske alfabet {H = ë). — 3. For navnet Jesus alene
findes i haandskrifter monogrammet IH. Jfr. Fisken.
Kriterium (græ.j, kjendetegn, hvorved man skjelner
sandt fra falskt, sandhedsprøve ; forsøgsløb eller prøveløb,
i regelen for toaarige heste.
Kritiås (d. 403), athensk statsmand, var sofist og digter
og en høit begavet, men magtsyg mand. Oprindelig
tilhænger af demokratiet fik han 411 Alkibiades tilbagekaldt,
men gik efter sin forvisning 406 over til oligarkerne,
valgtes 404 til en af deres fem eforer og blev s. a. en
af de 30 tyranner. I denne stilling viste han ofte
hensynsløs grusomhed ; han faldt i kampen mod de
hjemvendte demokrater.
Kritici’sme er navnet paa den Kant’iske filosofi, der
undersøger gyldigheden af vor erkjendelse, medens den
tidligere filosofi enten som dogmatisme var gaaet ud fra
gyldigheden af vor erkjendelse eller som skepticisme
havde stillet sig afvisende eller tvilende overfor
muligheden af en gyldig erkjendelse.
Kritisk (græ.), vurderende undersøgelse, som fremhæver
saavel fordele som mangler ved den kritiserede gjenstand;
populært bruges ordet særlig om den nedsættende be-
dømmelse; kritisere har ofte en bibetydning af lyst
til at finde feil. Kritisk kaldes en situation i det
øieblik, en afgjørende vending kan indtræde. Kritisk
filosofi, se Kriticisme. Kritiker kaldes den, der optræder
som sagkyndig bedømmer af kunstverker (recensent).
Kro^ se Fugle.
Kroater, slavisk folk, som i 7 aarh. e. Kr. indvandrede i
Kroatien-Slavonien ; tilhører samme stamme som serberne.
Kroätien-Slavönien, kongerige, udgjør sammen med
det kroatisk-slavonske grænsedistrikt, der i 1881
indlemmedes i K., et ungarsk kronland, ligger mellem
Adriaterhavet, Istrien, Krain, Steiermark, Ungarn, Serbien,
Bosnien og Dalmatien. 42 531 km.^ hvoraf Kroatien
13 524 km.^, Slavonien 9435 km.^ og grænsedistriktet
19 571 km.^ K.-S. deles ved elven Kulpa i en nordlig
del, der opfyldes af udløbere fra Alperne, og en sydlig
del, der hører til karstformationen. Alpeudløberne
strækker sig lige til mundingen af Theiss og begrænses i nord
og syd af Drau og Save. Den 350 km. lange nordlige
fjeldkjede begynder med Uskokenfjeldene (1175 m.), der
gaar paa grænsen af Krain, og Matzelfjeldene (620 m.),
til disse slutter sig i syd Ivancicafjeldene (1061 m.) og
Sljerme- el. Agramerfjeldene (1035 m.) og i øst
Kainik-fjeldene. Den følgende, lavere kjede, Bielo Vrh, danner
en forbindelse med den sydøstlige slavonske fjeldgruppe
med toppene Czerni Vrh (827 m.), Papuk (954 m.) og
Brezovo Polje (987 m.). I øst dannes som de sidste
alpeudløbere Vrdnikfjeldene el. Fruska Gora (546 m.).
I karstsystemet kan man skjelne mellem kratisk eller
liburnisk karst med Risnjak (1526 m.), der gaar fra
Fiume til Novi, dens fortsættelse er Velebitfjeldene ved
Adriaterhavet, med Sveto Broo (1753 m.). Grosse Kapela
med Klek (1182 m.) og Biela Lasitza (1182 m.) og Kleine
Kapela med Maia Goritza (1182 m.) og endehg ved den
bosniske grænse Pljesivicafjeldene (1660 m.). Af elve
haves Donau, der i øst danner 200 km. lang grænse,
Drau (250 km. nordgrænse). Save (360 km. sydgrænse)
med bielvene Kulpa, Unna, Lonja o. fl. Karstformationen
har kun forsvindende elve. Af elvene er 1293 km.
seilbare, hvoraf 1068 km. med dampskibe. Klimaet er
i forhold til sin beliggenhed koldt. Fiume har i
middel-temp. i jan. 5.3°, i juli 23.4° og aarsmiddeltemp. 13.8°,
Agram 0.7 21.9 10.7 Regnmængden er i vest stor
(Fiume 1626 mm., Fuzine 2270 mm.) og aftager mod øst
(Esseg 663 mm.). Karstomraadet og kysten er meget udsat
for bora og scirocco. Befolkningen var i 1901 2 416 304,
hvoraf 61.6 pet. kroater, 25.4 pet. serber, 5.6 pet. tyskere.
Rom.-kat. er 71.3 pet., græsk-kat. 25.5 pet., protestanter 1.8
pet. og jøder 0.8 pet. Akerbrug og kvægavl beskjæftiger
82 pet. af befolkningen. Af overfladen er 32.2 pet. aker,
1.3 pet. have, 24.5 pet. eng, 35.6 pet. skog. Der dyrkes
hvede, rug, havre, mais, poteter og sukkerrør. I Slavonien
avledes 1904 227 822 kg. kokon af silkeorm til en værdi
af 340 000 kr. Af fabriker fandtes 110, der sysselsatte
9892 arbeidere. Jernbanenettet er paa 1808 km., og
Kroatien har 10 sjøhavne. Af undervisningsanstalter er
der (1904) 1432 elementær- og 29 borgerskoler, 9
gymnasier, 4 lærer- og 2 lærerindeseminarier, høiere
handelsskole, universitet, forstakademi og musikinstitut. I
1903 var 50 pet. af befolkningen analfabeter. —
Forfatningen hviler paa overenskomsterne af sep. 1868 og sep.
(fig.) dæmpe, kjøle, se r. dæmpe
(sagtne) farten, gaa langsommere;
slappes, kjølne, tage af.
ralentissement ® m,
sagt-ning ; dæmpning, slappelse,
aftagen.
râler (?) ralle,
ralingue (?) f, (sjøudtr.) lig.
ralinguer ® (sjøudtr.) sy lig
paa, kante (seil).
rail« - ® röcheln - (e) rattle
in the throat — (?) râler, r.nde
1yd se ralling.
Ralle ® f, vandrikse.
rallen (t) sværme, rende
omkring; larme, holde leven; rulle
(bølger).
ralliement, rallîment (?) m,
(mil.) samling, mot (m) de r.
feltraab, løsen.
rallier © samler,
rallier ® samle (igjen);
indhente; nærme sig til (land), holde
tæt til (vinden), se r. à gaa over
(slutte sig) til.
ralling — (t) Röcheln, Geröchel
n - © rattle (in the throat) - (î)
râle(ment) m.
rallonge (f) f, (bord)klem, klaf.
rallongement (?) m,
forlængelse, øgning.
rallonger ® forlænge, øge;
spænde (rem) ud, (stigbøiler) ned.
rallumer (?) (an)tænde igjen;
bringe til at blusse op, vække igjen.
rally (e) samle igjen; bringe,
komme i orden igjen; spotte;
spøge med; samling; spot; skjemt,
ram — (t) bitter, herbe, scharf;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
