Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroatisk litteratur og sprog ... - Ordbøgerne: R - ram ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1465
Kroatisk litteratur og sprog—Krog
1466
Ord, som ikke findes i
ram—ramasseur
1873. Ifølge disse besidder K.-S. autonomi med hensyn
til sin indre forvaltning, kultus- og undervisningssager
og justisvæsenet. Til forhandling af de fælles handels-,
finans- og forsvarsanliggender sender den kroatiske
landdag 40 deputerede til den ungarske rigsdags underhus
og tre til dens overhus foruden de kroatisk-slavonske
magnater. Landdagen bestaar af 90 medlemmer valgt
paa fem aar. Embedssproget er kroatisk. Landet deles
i otte komitater og fire byer med stadsrettigheder. —
Historie. K.-S. beboedes opr. af illyrer, erobredes af
Augustus og lagdes ind under provinsen Pannonien, kom
395 under det vestromerske rige, men besattes ca. 635
af de fra nord kommende kroater. Efter at have tilhørt
det frankiske og græske rige blev det ca. 900 uafhængigt,
og dygtige konger øgede landet, bl. a. med Dalmatien.
Sidst i 11 aarh. kom K.-S. under Ungarn, men blev i
tiden efter 1450 stykkevis erobret af tyrkerne, saa at
Ungarn ved aar 1600 kun havde en ringe strækning
tilbage. Under tyrkerkrigene dannedes den saakaldte
Militærgrænse (s. d.), en strimmel land til bevogtning af
grænsen, som først i 19 aarh. er indlemmet i det øvrige
rige. I Løbet af 17 aarh. gjenerobredes Landet fra
tyrkerne, hørte 1809—13 tildels til Frankrige og lagdes
1815 til Ungarn, til hvilket det siden har været knyttet.
Forholdet har dog siden været lidet venskabeligt. Had
til magyarerne førte 1848 K.-S. under Jellachich over paa
keiserens side; hvorefter landet 1849 blev selvstændigt
kronland. Hermed var indbyggerne dog ikke tilfredse,
og modsætningen til magyarerne er ikke mildnet ved
nyordningen 1868. Kroaterne, som i de seneste aar har
nærmet sig sine stammefrænder serberne (hvis
græskkatolske tro tidligere skilte dem fra K.-S.), kræver, især
efter Bosniens og Herzegovinas anneksion 1908, en
forening af alle sydslaver til ét rige, og deres landdag har
ofte negte medvirkning til fællesstyret med Ungarn.
Kroatisk litteratur og sprog, se Serbisk
litteratur og sprog,
Krog, A r n o 1 d E m i 1 (1856—), d. keramiker. K., der
er uddannet som arkitekt, dyrkede i sin ungdom
malerkunsten, særlig arkitekturmaleriet, men ofrede sig snart
ganske for den dekorative kunst. 1885 blev han
kunstnerisk leder og 1900 direktør for den kgl.
porcellæns-fabrik i Kbh. Under hans ledelse har fabriken vundet
et verdensry for sine produkter. Hans dekorative stil
viser spor af paavirkning fra japansk kunst ; som
dekorationsmotiver anvender han for størstedelen
nationale plante- og dyreformer. K., der selv er en
fremragende kunstner (han fik for personlig udførte arbeider
Grand prix d’honneur i Paris 1900), har forstaaet at knytte
en række dygtige malere og billedhuggere til fabriken.
Krog, Gina (1847—), n. forkjæmperinde for
kvindesagen. Først i mange aar lærerinde ved en høiere
pigeskole i Kra. og begyndte herunder arbeidet for det, der
snart blev hendes store livssag, og gjorde særlig opsigt
ved sin afhandling «Om kvindesagens udvikling og
nærmeste opgaver i vort land» (i «Nyt tidsskrift» 1884).
Deltog s. a. i grundlæggelsen af Norsk kvindesagsforening
og i 1885 af Kvindestemmeretsforeningen, hvis formand
hun var indtil 1898, da hun overtog ledelsen af
Lands-kvindestemmeretsforeningen. Redaktør af «Nylænde» (s. d.),
der udkom som kvindesagens organ fra 1887, og siden
(Fot. af Eiv. Enger.)
Gina Krog.
’ K, maa søges under G.
1894 og fremdeles (1910)
dets eier. Skrev «Norske
kvinders sociale og
retslige stilling» (1894) og
deltog som
foredragsholderske ivrig i
propagandaen for kvindernes
økonomiske, sociale og
politiske rettigheder. Har
deltaget i en række
udenlandske kvindekongresser som norske kvinders
eller som officiel
delegeret (bl.a. London 1899,
Amsterdam 1908, Canada
1909). Stiftede jan. 1904
Norske kvinders
natio-nalraad, hvis formand
hun hele tiden har
været. Hun opstilledes
ved stortingsvalgene i
1909 som venstres kandidat i Uranienborg kreds, Kra.
Krog, Ida Cecilie, f. Thoresen (1858—), første n.
kvindelige student. Tog 1882 eksamen artium paa
reallinjen, 1883 andeneksamen og begyndte at læse til
matematisk-naturvidenskabelig lærereksamen, studerede
1886—87 kemi i Kbh., men afbrød studierne, da hun
1887 blev gift med høiesteretsadvokat F. A. K. (1844—) i
Kra. Har deltaget ivrig i kvindesagsbevægelsen, var bl.
a. med at stifte Norsk kvindesagsforening 1884, i hvis
bestyrelse hun senere har været, 1897—1902 medlem af
Kvindestemmeretsforeningens styre og siden 1901 i styret
for Læseforening for kvinder. 1901 og 1904 venstres
suppleant i kommunestyret. 1909 opstillet som venstres
suppleant ved stortingsvalget for Gamle Akers kreds i Kra.
Krog, Nicolai Endresen (1839—1907), n.
skoginge-niør. Udeksamineredes fra forstakademiet i Tharand 1859.
Ansattes 1860 som forstassistent i Valdres; fra 1870 i
Bergenske forstmesterdistrikt. Har i denne stilling gjort
sig særlig fortjent af skogplantningsarbeidet paa
Vestlandet. I 1889 blev han udnævnt til skogingeniør, hvilken
stilling han indehavde til sin død. K. var henholdsvis
i 1865 og 1898 medlem af de kgl. kommissioner til deling
af de hadelandske privat- og bygdealmenninger. I den
forstlige tidsskriftlitteratur var K. i sin tid en meget
flittig medarbeider.
Krog og krogfabrikation. K. er et af de ældste
kjendte fiskeredskaber, og den spiller den dag idag den
aller største rolle som fiskeredskab, enten paa haandsnøre
eller liner. De ældste kjendte k. er af ben, først senere
i tiden er man begyndt at anvende metaller, fornemmelig
jern. Endnu for vel en menneskealder siden blev k.
haandsmedet og var meget kostbare. Eftersom tekniken
steg, er maskiner mere og mere blevet anvendt til
fremstillingen; k.s pris er tilslut blevet meget billig, og det
er fornemmelig dette, der har muliggjort den uhyre
udvikling af fiskeriet med bakker eller liner i sidste halvdel
af forrige og begyndelsen af dette aarhundrede. Foruden
de almindelige k. til fiskerbrug fremstilles der nu en
mængde andre k-.redskaber, saasom pilker, sluger af
mange former, dels til erhvervs-, dels til sportsfiske. En
(alvor) bitter — © sharp, acrid,
rank ; (in) good (earnest) — (f) âcre,
acerbe; (for r.me alvor) (très)
sérieusement, pour de bon.
ram (e) (sau)buk, væder ;
stormbuk; væderskib; rambuk; støde,
ramme (ned, ind); (fig.) plugge (et
lærestof ind i eleven).
ramage (Î) m, blomster, løv (i
mønster); fuglekvidder, -sang;
plapring, væv.
ramaigrir ® gjøre (blive) mager
igjen.
ramaigrlssement ® m, ny
afmagring.
ramas (g m, bunke, dynge,
haug; skrab, rask.
ramaskrig — ® Zetergeschrei
n — © outcry — (f) (opløfte et r.)
se récrier.
ramassage (f) m, (op)samling,
sankning.
ramasse (g f, fjeldslæde;
akebakke.
ramassé (f) flrskaaren,
sterk-bygget, undersætsig.
ramasse-couverts (f) m,
kniv-kurv.
ramasse-miettes ® m,
smule-børste, -bret.
ramasser ® samle, plukke
(sammen); tage op; hjælpe, løfte
(en) op ; knibe, arrestere ; (les côtes
à q) jule op. se r. samles; rulle
(trække) sig sammen; komme paa
benene igjen.
ramasseur ® m, samler,
sanker; melkekjører; (fjeldslæde)kusk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
