Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krohn ... - Ordbøgerne: R - rampin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1473 Krohn—Krokodiller 1474
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C. rampMi—rancher
adjutant og 1895 kammerherre hos kronprinsen. 1899
oberst og korpschef, 1905 generalmajor og chef for
Trond-hjemske brigade, og 1910 generalinspektør for infanteriet.
K. har deltaget i svenske feittjenesteøvelser og 1909 i de
franske høstmanøvrer; han er medlem af Svenska
krigs-vetenskapsakademien.
Krohn, Georg Herman (1831—70), n. skuespiller, f. i
Bergen, studerede først teologi, debuterede 1856 paa Bergens
teater som Erasmus Montanus og gjorde sig her straks
bemerket. I 1860 gik han over til det Norske teater i
Kra. og i 1863 til Kristiania teater, som han forlod efter
nogen aars forløb, slog sig ned i Paris, men kom i 1869
tilbage til Kristiania teater og spillede nu den rolle, som
er blevet hans mest bekjendte, gaardbruger Lundestad
i «De unges forbund». K. var en intelligent
karakterskuespiller med klar opfatning og sikker smag, han havde
ved flere ophold i udlandet, Danmark, Tyskland og
Frankrige, studeret fremmed skuespilkunst og stod, da hans
kunstnerbane blev afbrudt ved hans død, som en af
dem, man ventede sig meget af.
Krohn, Henrik (1826—79), n. forfatter, f. i Bergen.
Han for i sin ungdom tilsjøs, var derefter en tid
handelsmand i sin fødeby og
grundlagde 1866 en
fyr-stikfabrik paa gaarden
Sted je i Sogndal, hvor
han døde. Han sluttede
sig med begeistring til
maalsagen, blev lederen
af maalreisningen paa
Vestlandet og stiftede i
1868Vestmannalaget, hvis
tidsskrift «Fraa by og
bygd» (10 bd., 1870—79)
han redigerede. Foruden
nogle reiseskildringer
udgav han et par episke
digtninge «Geirstad-Trond»
(1868) og «Svein og
Gud-veig» (1869), et lystspil
«Dan rette sida» (1875)
og en samling
«Smaa-kvæde»(1867). Detværdi-fuldeste i hans digteriske
produktion er hans lyriske digte, der rummer megen
varme og fm naturpoesi. [Litt.: «Skrifter af H. K.» med
forord (biografi) af Kr. Janson (Bergen 1909).]
Krohn. 1. Julius Leopold Frederik K. (1835
—88), finsk folkemindeforsker, professor i finsk sprog
og litteratur i Helsingfors. Udgav bl. a. en undersøgelse
over kalevalasangenes historie (paa svensk 1891); tildels
er den nu forældet, men interessant er den her for første
gang konsekvent gjennemførte geografiske
forskningsmetode: rent geografisk søger K. at følge den enkelte
vise i dens gradvise udvikling under vandringen fra
bygd til bygd. — 2. Kaarle Leopold K. (1863—),
foreg.s søn, siden 1898 professor i finsk og
sammenlignende folkedigtsforskning i Helsingfors, har foretaget
undersøgelser over enkelte dyrefablers historie («Bär und
Fuchs», «Mann und Fuchs»). Hans hovedverk er
«Kalevalasangenes historie» (1903—09), skrevet paa finsk, hertil
Henrik Krohn.
knytter sig enkeltundersøgelser i tidsskriftet
«Finnisch-ugrische Forschungen». [Litt.: Ohrt, «Kalevala» H (1907).]
Krohn, Michael (1793—1878), n. forretningsmand i
Bergen. Kjøbmand i sin fødeby 1829—50 og en af dens
foregangsmænd. Blandt de store foretagender, som
skyldes hans initiativ, er Bergenske sjøforsikringsselskab
(oprettet 1845), Bergenske dampskibsselskab (1852),
Bergens mekaniske verksted (1855) og Bergens privatbank.
I en lang aarrække sad han i bystyret, men holdt sig
udenfor det politiske liv.
Krohn, Olaf (1863—), n. tegner, har længe været
knyttet til vittighedsbladet «Vikingen», hvor han, foruden
politiske kartoner, tegnede en serie portrætkarikaturer
«Vore mænd», som senere er separat udgivet. Som
illustratør har K. været meget benyttet, og ligeledes har
han været produktiv som humoristisk forfatter og
udgiver af samlingen «Theaterkatten», I—XVI (1897—1909).
«Razzia», 1—2, udkom 1902—09.
Kroisos (Krøsus), lydisk konge af Mermnadernes hus,
arvede Lydien 563 f. Kr. efter faderen Alyattes og
udvidede riget over Lilleasien indtil elven Halys. Hans rigdom
har gjort ham til et ordsprog. Da Kyros ca. 550 styrtede
Astyages, angreb K. ham i forening med Babylons og
Ægyptens konger, men maatte efter et uafgjort slag ved
Ptena forsvare sin hovedstad Sardes mod Kyros; den
faldt (546 f. Kr.), og K. levede siden som persisk fange,
men behandledes med største agtelse. Kjendt er de græske
sagn om K. og Solon, hans raadspørgen af oraklet i Delfi
og hans paakaldelse af Solon i sin ulykke.
Kroken (Krogen), gammel Storgaard i Hafslo herred,
Sogn. K. var fra 15—17 aarh. privilegeret sædegaard for
de adelige familier Kruchow og Theiste, skiftede senere
flere gange eier og tilfaldt 1764 ved mageskifte familien
Munthe, som beholdt gaarden i 110 aar. Blandt de
enkelte eiere merkes kaptein Gerhard Munthe (s. d.);
1884 blev gaarden solgt i parceller.
Krokgarn, et sættegarn, som udsættes i en eller flere
spidse vinkler, især til fangst af sjøørret og laks. Fisken
sætter sig fast i maskerne især henimod vinklerne, hvor
bundtelnerne ofte er mere eller mindre sammenbundet.
Kroke’t, se Croquet.
Krokï, se Croquis.
Krokkagge, se Kilenot (billedet).
Krokkleven, se Krokskogen.
Krokodille-elven, brit. Syd-Afrika, Limpopos vigtigste
kildeelv, udspringer straks n. f. Johannesburg i Transvaal.
Krokodiller. Krybdyrenes anden orden. De har
langstrakt legeme med forbenede hudskjolde paa ryggen.
Fire kraftige fødder og lang, fra siderne sammentrykt
hale. Kjæverne er forsynet med kegleformige tænder,
der staar i særskilte hulrum for hver tand. De minder
i ydre form meget om firbenene. De lever deres meste
tid i vandet, hvor de hovedsagelig ernærer sig af fisk.
For de større arters vedkommende efterstræber de dog
ogsaa temmelig store pattedyr, og selv mennesket
angribes i vandet. De gaar paa land for at hvile og sole
sig. De bevæger sig her frem i ret linje med uhyre
hurtighed, men har vanskeligt for at vende. De er
ypperlige svømmere og de angriber mennesker og dyr
som regel kun i vandet. K. forplanter sig ved eg,
langstrakte haardskallede eg, som nedgraves i sandet og
rampin (Î) (m), overkodet (hest),
rampion @ (bot.) ensidig klokke,
ramponere — (t) ramponieren,
beschädigen — @ spoil, damage,
injure — (|) endommager, gâter,
ramrod (e) ladestok, latein.
rams: paa r. se udenad.
Rams(ch) ®m,bunke,dynge,hauj
ramschen (t) kjøbe og sælge
under ét.
ramse — ® Reihe (f) von
Wörtern; Gewäsch n — (e) rigmarole,
words said by rote — ($) kyrielle,
litanie, tirade f.
ramse: r. op. — ®
herplap-pern, herbeten, ableiern — (e) say
by rote, patter out — (?) réciter,
débiter.
ramshackle (^ ledeløs,
brøstfældig; faldefærdig.
ramsons @ pi, ramsløg.
ramule (?) m, liden gren.
ramure (?) f, grene; (hjorts)
takker, gevir.
ran — (D Raub m — (e)
robbery, depredation — ® vol m;
rapine f, brigandage; ravissement;
(kvinde-) rapt, enlèvement m.
rancart mettre au r.
lægge til side, kassere.
ranee (g harsk, sentir le r.
lugte harskt.
rancellor, rancelman (e)
(skotsk) (politi)konstabel,
opdagel-sesbetjent.
rancescent (e) harsknende ;
surnende.
ran che (?) f, trin, tremme (paa
stige); vognkjep.
rancher (?) m, stige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
