Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kromit ... - Ordbøgerne: R - rändeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1477 Kromi’t—Kronborg
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1478
opløsning af natrium- el. kaliumkromat svovlsyre, faaes
det røde natrium- el. kaliumbikromat, K2Gr207.
Ved mere svovlsyre faaes den mørkerøde kromsyre,
CrOg, der egentlig er den ukjendte kromsyres anhydrid.
Fældes en opløsning af eddikesurt bly med
natrium-bikromat, faaes kro m surt bly, kromgult, der
anvendes som malerfarve. Det tilsvarende baryumkromat
anvendes som gul farve i porcellænsmaleriet. De opløselige
kromater og kromsyre anvendes videre til garvning, til
oksydation af anthraeen ved fremstilling af alizarin (s. d.)
og til fremstilling af kromalun og grønt kromoksyd.
Af kromiforbindelser kan særlig merkes kromalun,
Gr2(S04)3 . K2SO4 + 24H2O, et mørkfiolet salt, der kan
faaes ved reduktion af kaliumbikromat og som anvendes
i farverierne og til kromblæk; videre kromoksyd,
GrgOg, kromgrønt, der fremstilles ved dekomposition
af forskjellige k. og anvendes som grøn farve.
Kromi’t, se Krom jernsten.
Kromlim (kromgelatin) er lim eller gelatin tilsat et
kromsurt salt. Da en saadan blanding ved belysning
bliver uopløselig i vand og optager fede trykfarver, anvendes
k. ved forskjellige fotografiske og fototypiske metoder.
Kromjernsten, kromit, den vigtigste i naturen
forekommende kromforbindelse med kemisk sammensætning
FeGr2 04. K. krystalliserer regulært, isomorft med
magnet-jernsten og spinel, har en brunsort farve, brun streg og
en metallisk glans. Haardheden er = 5.5. I
almindelighed forekommer k. i kornede, krystallinske masser i
serpentin. Blandt kjendte findesteder kan nævnes
Ferags-f jeldene ved Røros samt flere steder i Nordland. Videre
findes den ogsaa paa Shetlandsøerne, i Ungarn, Grækenland,
Ural, de Forenede stater og paa Ny Kaledonien m. fl. st.
K anvendes til fremstilling af forskjellige kromsalte.
Forekomsterne ved Røros gav i sin tid anledning til en ganske
betydelig bergverksdrift paa k., Som sendtes til Trondhjem,
hvor der da var en større kromsaltfabrik ved Lerfossen.
Kromo... (græ.), i alm. i sammens, i bet. kulørt, farve.
Kromoksyd, se_ Kro m for hin deiser.
Kromolitografï, farvelitografi, se Litografi.
Kromopla’ster kaldes de farvelegemer, som findes i
blomster og frugter. Deres protoplasmatiske grundmasse
indeholder farvestoffet enten i form af smaa gryn eller
i udkrystalliseret form. K.s farver er mest gule eller
gulrøde, meget sjelden blaa. K. opstaar af farveløse
leukoplaster, saaledes i kronblade, eller af bladgrøntkorn,
der er grønne først, som f. eks. i nypen, senere røde. (Jfr.
Farvelegemer.)
Kromosköp er
et af amerikaneren
Frederik Ives (1888)
opfundet apparat til
projektion af
billeder i naturlige
farver. Tre diapositiver,
fotograferet gjennem
henholdsvis rødt,
grønt og blaat glas,
projiceres gjennem
tre særskilte
linsesystemer og med
lignende farveglas paa
r än del n—ran gel
en skjerm, saaledes at de tre billeder falder over
hverandre. Farverne_ blandes og giver det naturlige indtryk.
Kromsurt käli, se Kaliumkromat og
Kromforbindelser.
Kromsyre, se Krom forbindelse r.
Kromsyreelement er et elektr. primærelement
be-staaende af kul og zink i en opløsning af kalium- eller
natriumbikromat i fortyndet svovlsyre. Den
elektromotoriske kraft er 1.8 volt.
Kronarbeide, se Barnefader.
Kronberg, Johan Julius Ferdinand (1850—),
SV. maler, elev af Höckert og akademiet i Sthm., hvis
guldmedalje han vandt allerede i tyveaarsalderen, opholdt
sig i længere tid i udlandet, havde fast bopæl i München,
senere i Rom. K. vakte i 1875 stor opsigt ved maleriet
«Jagtnymfe og fauner», et af venetiansk renaissancekunst
influeret arbeide besiegtet med Makarts kunst. Inspireret
af en reise til Ægypten og Tunis udførte K. i 1880-aarene
flere store historiske billeder med orientalske motiver,
«Kleopatras død» (1883), «David og Saul», «Dronningen af
Saba». Hans farverige, fantasifulde kunst har en sterk
dekorativ karakter, som særlig kommer til sin ret i de
dekorationsarbeider, K. i de senere aar har udført i Sthm.,
saaledes plafond-udsmykninger i det kgl. slot,
kuppelmalerier i Adolf Fredrikskirken samt i det Halwylske
palæ. I nogle aar var K. prof. ved akademiet i Sthm.
Kronborg, d. slot og fæstning, bygget af Fredrik II
ved Øresund, nær Helsingør, paa samme sted som et
Kronborg.
ældre anlæg Krogen. Slottet er en anselig bygning i
nederlandsk renaissance og bestaar af fire sammenbyggede
fløie omkring en kvadratisk gaardsplads. Væggene er
klædt med sandsten og forøvrigt prydet med skulptur;
tagene er tækket med kobber. Af de enkelte rum merkes
slotskapellet og riddersalen; til den sidste blev der vævet
tapeter med legemsstore billeder af Danmarks 111
tidligere konger efter tegninger af Hans Knieper fra
Antwerpen. K. blev herjet af ildebrand 1629 og blev 1658
erobret af svenskerne. Anvendes delvis som kaserne.
Kromoskop.
note — (D note (glosse) marginale,
apostille f.
rändeln, rändern ® forsyne
med rand, kante.
random @ paa det løse, paa
slump, slumpe-, at r. i blinde,
paa lykke og fromme; uden maal
og med.
rane — (î) rauben — © rob,
plunder — (?) voler; ravir, enlever.
Ranft (î) m, (brød)skorpe,
endeskive, skalk; kant, rand.
rang — ® Rang m — (e) rank;
(forrang) precedence ; (første r.s)
first rate — (?) rang, grade, ordre m.
Rang ® m, rang, værdighed,
stand; logerække, etage (i teater),
eim. den R. ablaufen tage
luven fra.
rang ® m, række, rad; geled;
plads, nummer (i rækken), tur ;
(üg.) rang, stand. se mettre
sur les rangs melde sig som
ansøger.
Range ® m, rækel; lømmel;
unge.
Range (t)f, sugge; framslænge.
range (e) (lade sig) ordne,
opstille; klassificere; streife om (i,
paa); seile langs; række; rangere;
bevæge sig i en vis retning; løbe
i flugt (med); (sb) række; kjede;
komfyr; saald, sigt; frihed,
spillerum ; omfang ; (række)vidde;
(skud)-hold ; strækning; havn(egang), beite,
rangée ® f, række, rad.
range-finder @
afstandsbe-stemmer.
rangel — ® Herumtreiben,
Schwärmen und Trinken n — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
