Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronider ... - Ordbøgerne: R - rangsforskjel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1481
Ord, som ikke findes ui
Kronïder (græ.), efterkommere af Kronos (s. d,).
Saa-ledes betegnes navnlig Zeus (sjeldnere Poseidon), Hades,
Hera, Demeter og Hestia.
Kronisk (græ.), d. s. s. krønike (s. d.), en efter tidsfølgen
ordnet historisk fremstilling; i den periodiske presse
ofte betegnelse for en særskilt rubrik, hvis forfatter
kaldes kronikør.
Kroning, ofte forbundet med eller erstattet af salving,
er monarkens høitidelige indvielse til sin stilling.
Skikken var oprindelig orientalsk og optoges af de græske
keisere. I vesten blev den udtryk for kirkens
velsignelse af herskeren, især efter Karl den stores k. i Rom
800. De tyske konger kronedes siden i Aachen, men
hentede keiserkronen i Rom; fra 16 aarh. ophørte dette,
og k. fandt derefter i regelen sted i Frankfurt a. M. I de
nordiske riger kjendes k. fra 12—13 aarh. Den første
k. i Norden var den norske konge Magnus Erlingssøns
1163 i Bergen; de senere norske konger kronedes enten
i Bergen, Nidaros eller Oslo, hvor den sidste k. fandt
sted 1514. Senere kronedes i Norge ingen konge, før
Karl Johan i overensstemmelse med grl.s § 10 (ophævet
14 mars 1908) blev kronet i Trondhjems domkirke, hvor
ogsaa Karl XV’s, Oscar II’s og Haakon VII’s k. er foregaaet.
Karl XIII og Oscar I er ikke kronet som konger i Norge.
Det er forøvrigt kun faa lande (særlig England, Rusland),
som nu holder paa denne ceremoni. (Jfr. H y 1 d i n g.)
Kronisk benyttes i medicinen som betegnelse for en
sygdoms langvarige forløb, i modsætning til a k u t. K. er
ikke ensbetydende med uhelbredelig.
Kronkolonier, de eng. kolonier, hvor lovgivende og
udøvende myndighed er hos en af kronen valgt guvernør,
f. eks. Gibraltar og St. Helena, eller hos guvernøren i
forening med et af ham eller kronen valgt raad, f. eks.
Ceylon og Trinidad. De erobrede boerrepubliker var
k. 1902—06.
Kronlande var tidligere og er tildels endnu
betegnelse for de enkelte, med større eller mindre
selvstændighed udstyrede dele af det østerrigsk-ungarske
monarki.
Kronløse (apetalæ) kaldes efter Endlit;hers
plantesystem en afdeling af de to-frøbladedes klasse, som
ud-merker sig derved, at blomsterdækket er enkelt og
bæger-lignende eller mangler helt. Nu slaaes de k. sammen
med de frikronede (s. d.).
Krono ... (græ.), tids ...
Kronobergs län, kaldes ogsaa Vax jo län, i
Syd-Sverige, omfatter den sydlige del af Småland; 9910 km.^
med 157 855 indb. (1904). K. deles i fem fogderier og
hører til Växjö stift. Kun en liden del af K. er opdyrket
og bestaar af eng og skog. K. har mange fabriker, og i
den senere tid har länet udført en mængde skogbær.
Hovedstaden er Växjö.
Kronogräf er et apparat til registrering af
tidspunkter med stor nøiagtighed; oftest ved hjælp af elektriske
indretninger.
Kronogra’m, indskrift, hyppigst paa latin, hvis
fremhævede talbogstaver sammenlagt udgjør et aarstal, f. eks.
LVtétla Mater s’Vos DeVoraVIt, d. e.l572
(Bartholomæus-nattens aar).
Kronologi (græ.), videnskab om tidsregningen og
tidens inddeling; kritisk fremstilling af begivenhedernes
Kronïder—Kronrust
ider K, maa søges unde
1482
rangsforskjel—Ränkegeist
rigtige rækkefølge. Kronologisk, i overensstemmelse
med tidsfølgen. K. falder i to afsnit, den matematiske
og den historiske k. Den matematiske k. undersøger
himmellegemernes bevægelse som den naturlige basis for
al tidsinddeling. Den historiske k. undersøger, hvorledes
de forskjellige folk har bygget sin tidsinddeling paa disse
forhold, samt fra hvilke historiske momenter de har
begyndt sin tidsregning (jfr. Epoke, Æra). Den første
givne inddeling er døgnet (de syv ugedage og deres navne
stammer fra babylonierne); sammenfatningen til
maa-neder og aar har voldt forskjellige vanskeligheder. De
fleste ældre folkeslag regnede med maaneaar (jfr. Aar),
hvad der i tidens løb maatte fremkalde forvirring. Cæsar
indførte 45 f. Kr. efter ægypt. mønster et solaar, og
tidsregningen reguleredes endelig ved den gregorianske
kalender (se Kalender). Som epoke benyttede grækerne
de olympiske leges begyndelse, romerne byens anlæggelse,
jøderne regner fra verdens skabelse, araberne fra
Muhammeds flugt. Epoken Kristi fødsel er først kommet i
brug fra 6 aarh. ; i middelalderen benyttedes iøvrigt
bl. a. indiktionen (s. d.). Som aarets begyndelsesdag
regnedes i middelalderen dels 1 jan., dels 1 mars, 25 mars,
25 dec. o. fl. [Litt.: Joh. Steenstrup, «Tidsregning» (1908),
med litteratur.]
Kronometer, se Ure.
Kronos (græ.) var efter de gamle gudesagn, fortalt i
Hesiods digte, kongen i det gamle gudedynasti, søn af
Uranos og Gaia (himmel og jord), den yngste af
Titanerne. Han egtede Rhea, der fødte ham Poseidon, Hera,
Hestia, Hades og Demeter, som K., af frygt for at miste
herredømmet, slugte, efterhaanden som de fødtes. Da
endelig den yngste søn, Zeus, undslap, idet Rhea gav
K. en sten indviklet i svøbet i hans sted, reiste han
kampen. K. maatte give sine børn til lyset igjen, og
støttet af de andre gamle vetter, hekatoncheirerne og
kykloperne, seirede Zeus og den nye gudeslegt over ham.
K. indesperredes i Tartaros. I fortællingerne om
verdens-aldrene (s. d.) er K.s tid d. s. s. den gyldne tid. Han
identificeredes hos romerne med Saturnus.
Kronos fgræ.), tiden
Kronprins, den regjerende konges eller keisers ældste
og til tronen arveberettigede søn. I mange lande tillægges
der ham en særlig titel, f. eks. i England prins af Wales.
Kronprins Gustafs hav i de arktiske egne ligger
mellem Heibergs land i øst og Ellef Ringnes og Amund
Ringnes land i vest og syd (78—79° n. br. og 95—105°
V. 1. for Grw.).
Kronrage, se Tonsur.
Kronrust kaldes med et fællesnavn nogle arter og
former af rustsop, sammenfattet under hovedarten
puc-cinia coronifera; de udmerker sig derved, at deres
ba-sidiefrugter i spidsen bærer en krone af horn eller takker.
K.s basidiefrugter og uredosporer forekommer paa
græsarter, som fløielsgræs, raigræs, engsvingel, og er som
parasit paa dyrkede havresorter blandt de for landbruget
skadelige soppe. Dens skaalrust danner livlig gule flekker
paa tvebotroldheg (rhamnus cathartica). En
nærstaa-ende art, p. coronata, hvis skaalrust findes paa almindelig
troldheg (rhamnus frangula), er hyppig paa hvein- og
rørhveinarter, men er af mindre interesse, da den ikke
optræder paa dyrkede græs- og kornarter.
rangsforskjel — (t)
Rang-unterschied m — (e) difference of
rank - (f) diflFérence (f) de rang.
rangsperson — (t) Person (f)
von Rang — @ man of titular rank
— ® homme (m) de qualité.
rangsyge — (t) Rangsucht f —
© rage for rank - ® rage if) des
distinctions (sociales).
ranimer (f) kalde til live (igjen),
(gjen)oplive; opmuntre; opfriske,
ranine ® froske-,
rank (om baad) — (t) rank —
@ crank, cranky - (f) jaloux.
rank (t) rank; smekker; krum,
som slynger sig.
Rank ® m, krumning, bøining;
sløife; (pl) rænker, list.
rank (g) (stille i) række; geled;
rang, grad ; (samfunds)klasse ; (ind)-
ordne ; rangere foran ; henregne
(til); have sin plads, the r.S
linjen (mods. reserven), take r. of
rangere foran. Adj yppig, frodig;
voldsom, sterk; stram, ram;
yder-liggaaende.
ranke — ® Ranke, Rebe f - (e)
tendril; vine — (î) sarment m.
ranke: ride, ride r. — ®
auf den Knieen schaukeln, reiten
— (e) ride on the knee — ($) aller
à cheval sur les genoux de q.
ranke: r. sîg — ® sich
(em-por)ranken — @ (op ad) cling to,
twine round — (î) grimper (sur);
pousser des sarments.
Ranke (t) f, ranke.
Ränkegeist, -macher,
•schmied(er) (t) m, rænkesmed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
