Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krudtsammensvergelsen ... - Ordbøgerne: R - ranz(-)des(-)vaches ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
râpe—rapin
1487 Krumhals—Krupp
Ord, som ikke findes under K, mai
Krumhals (lycopsis arvensis).
Krumhals (lycopsis
arvensis) er en urt af de
rubladedes familie, tæt og
stivt ruhaaret paa stænge
len og de lancetformede,
bugtet tandede blade.
Blomsterne, som danner
bladede klaser i
grenspidserne, er lyseblaa og
ligner forglemmigeiens, men
har krumt kronrør. Er hos
os en ikke sjelden
ugræsplante i akrene, især
østenfjelds.
Krumholt (sjøtekn.),
kroger i skibet, hvor det er
vanskelig at komme til.
Krumhorn er et
forældet træinstrument i form
af et med blæsestykke og
lydhuller udstyret rør, hvis
nederets ende er bøiet i en halvkreds opover og ender
i en lydtragt. Ogsaa en orgelstemme.
Krummedige, d. adelsslegt, der stammede fra
Holsten og kjendes fra 1149; den uddøde 1598. Vaaben:
en hvid lind i blaat. 1. Erik K. (d. 1439), rigsraad,
blev drost i Sønderjylland 1406 og 1424 hofmester. Var
en af kongens mest betroede mænd. — 2. Hartvig K.
(d. 1476), søn af foreg., kom ca. 1430 til Norge, blev
1453 norsk hofmester og virkede ivrig for Danmarks
sag. — 3. Henrik K. (ca. 1464—1530), søn af foreg.,
blev lensmand paa Akershus og Baahus og lod 1502 Knut
Alvssøn dræbe, hvorfor kongen forflyttede ham til
Holbæk. Han spillede som rigsraad en betydelig rolle og
var en energisk og klog mand, der, skjønt haard og
pengekjær, forstod at vinde yndest hos almuen i Norge.
1510 beseirede han lybeckerne ved Nakskov. 1523
sluttede han sig til Fredrik I og sendtes 1523 og 1529 til
Norge som dennes betroede mand.
Krumning (mat.). Jo større radius en cirkel har, jo
svagere er dens k.; som maal for denne bruger man
derfor værdien ^, idet R betegner cirkelens radius.
Cirkelen er den eneste plane kurve, som overalt krummer
sig lige sterkt, hos alle andre er k. forskjellig i de
forskjellige punkter. Naar man skal angive en kurves k.
i et bestemt punkt^ bestemmer man derfor den cirkel,
som i nærheden af punktet afviger mindst fra kurven;
denne cirkel kaldes k.s-cirkelen i vedkommende punkt,
dens radius k.sradien, og dens k. bruges som maal
for kurvens k. i punktet. For ikke-plane kurver
definerer man k.s-cirkelen paa samme maade; men man
angiver tillige, hvor hurtig k.s-cirkelens plan dreier sig;
maalet herfor kaldes torsion. Naar det gjælder en flades
k. i et punkt, lægger man plane snit gjennem fladens
normal (s. d.). Som regel har disse snit forskjellig k.
Man har først fuldstændig rede paa fladens k. i et punkt,
naar man ved, hvorledes k. i et saadant snit varierer,
idet snitplanet dreier sig om normalen.
Krumpasser, passer med buede ben, anvendes til
maaling af en gjenstands diameter eller tykkelse. Som
Krumstav.
(De sidste
Lundske erkebiskopers)
1488
oftest kan dens ben forskyves forbi
hinanden, og k. kan da ogsaa anvendes til
at tage indvendige maal.
Krumstav el. bispestav er et af
biskopens værdighedstegn (se Bispehue)
symboliserer hans hyrdevirksomhed,
derfor ogsaa kaldt hyrdestav, var oprindelig
en stav med knap eller kors øverst, men
senere bøiedes stavens øvre ende til en
krumning, hvoraf navnet k. Oftest er k
af træ, sjeldnere af ben, elfenben, ædl(
metaller, den øvre krumme ende er
gjerne rigt udskaaret. K. kan ogsaa
bæres af klosterabbeder. I de fleste
protestantiske kirker benyttes nu ikke længer k.
Krumtap el. veivtap er en tap paa
en k.-arm el. k.-skive fæstet til en aksel,
hvortil skal overføres en roterende
bevægelse ved hjælp af k. og veivstang fra
en frem og tilbagegaaende maskindel
(stempelstang) eller omvendt for
overføring af en roterende bevægelse til en
frem- og tilbagegaaende. K. kan ogsaa
være anbragt mellem to arme og danner
da en del af en k.-aksel, naar k. ikke
kan anbringes ved enden af akselen, idet denne skal
understøttes af lagere {)aa begge sider af k.-mekanismen.
Krumtapbevægelse el. rettere veivbevægelse er
en bevægelsesoverføring, som foregaar ved hjælp af en
veiv, en veivstang og et krydshoved, hvilke dele tilsammen
betegnes som krumtap- el. veivmekanisme (seKrumtap).
Krup (skotsk crowj?, indsnøring), strubehoste. 1. (Med.).
K. er fortrinsvis en sygdom hos barnet. Karakteristisk
for k. er, at strubehovedets slimhinde svulmer op paa
grund af betændelse, saa at aandedrættet vanskeliggjøres.
Aarsagen er hyppigst difteri, sjeldnere mæslinger eller
andre lidelser. Stemmen bliver hæs. Der kommer en
eiendommelig ru, gjøende hoste (strubehoste) og
efterhaanden tegn paa en hindring for luftens passage
gjennem struben. Aandedrættet bliver ikke synderlig
paaskyndet, men anstrengt. Barnet bliver uroligt,
ængsteligt, blegt. Alle aandedrætsmusklerne tages i brug. Med
den tiltagende aandedrætsvanskelighed bliver
respirationen snorkende. Indaandingen bliver langtrukken, og,
hvad der er særlig vigtig, der kommer indtrækning i
halsgruben, i hjertekulen og af den nederste, yderste
del af brystkassen. Undertiden lettes tilstanden ved
ophostning af hinder, men i de allerfleste tilfælde er
operation, tracheotomi, udført inden barnet er blevet
for medtaget, nødvendig. Ogsaa difteriserum bedrer
tildels tilstanden. — 2. (Veter.). Infektionssygdom hos
kvæget, væsentlig ytrende sig ved feber og afleiring af
betændelsesbelæg paa næsens og luftrørets slimhinder.
En farlig sygdom, sjelden i vort land.
Krupp, tysk aktieselskab for fabrikation af digelstaal
og kanoner, Essen, Westfalen. Samtlige aktier indehaves
af familien K., hvis stamfader Friedrich K. (1787—1826)
i 1811 grundede et hammerverk og digelstaalstøberi i
Essen. I 1848 blev forretningen overtaget af hans søn
Alfred K. (1812—87), som skabte dens verdensry.
I begyndelsen havde K. store, baade tekniske og øko-
perse-rester (ved fabrikation af vin);
rep, distrikt i Sussex; (bot.) raps.
râpe (f) f, rivjern; rasp.
râpé (D m, eftervin ; friske
druer; (snus)tobak = rapee ©,
râpé (D luslidt, lurvet,
râper (f) rive (brød o. 1.); raspe,
rapetasser (f) flikke, lappe,
rapetissement ® m,
formindskelse.
rapetisser ® gjøre (blive)
mindre, formindske; tage af. se
r. formindskes; krybe ind.
rape-wine @ trestervin.
rapfodet - (t) schnellfüssig —
@ swift-footed, -heeled; fleet - (g
aux pieds légers, agile, leste.
raphøne — (t) Rebhuhn n —
@ (raphøns) grouse, partridges —
® perdrix f.
rapiat ® (m), gjerrig(knark).
rapid rapide (D hurtig,
rivende, strid; m, fossefald, stryk;
® ogs. brat, stupende; livlig; m,
hurtigtog.
rapidité ® f, rapidity (e)
rivende fart; hurtighed; stridhed;
(D ogs. brat beskafi-enhed ; livlighed.
raçiéçage, rapiècement,
rapiécetage®m, lapping, bøting.
rapiéce(te)r (Î) lappe, flikke
(sammen).
Rapier (t)n, rapier (§
(stød)-kaarde.
rapière (?) f, huggert, dyrendal.
rapil(lo) @ pulveriseret
vulkansk stof (rapilli, lapilli).
rapin (?) m, malergut;
klatte-maler, smører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
