Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræfter ... - Ordbøgerne: R - raslen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1503
Krøyer—Kubeber
1504
rasséréner—rat
Ord, som ikke findes
mest bekjendte danske studenterkvartetter og den skjønne
nationalsang «Der er et yndigt land».
Krøyer, Henrik Nikolai (1799—1870), d. zoolog,
blev efter en omvekslende ungdom, i hvilken han bl. a.
deltog i den græske frihedskrig, i 1827 ansat som adjunkt
i filologiske fag ved Stavanger skole. Her begyndte
han at beskjæftige sig med zoologiske studier og blev
efter sin hjemkomst til Danmark 1830 ansat som lærer
i zoologi ved landkadetakademiet og flere andre større
skoler. 1842 blev han inspektør ved Kjøbenhavns
naturhistoriske museum. K. foretog omfattende reiser i det
øiemed at undersøge de danske fiskerier, desuden foretog
han forskningsreiser til Spitsbergen samt Syd- og
Nordamerika. 1837—49 udgav han «Naturhistorisk tidsskrift»,
hvori en række af hans egne arbeider saa lyset; disse
beskjæftiger sig for en væsentlig del med krebsdyr.
1838—53 udkom pragtverket «Danmarks fiske». K. havde
megen modgang og var en stridbar natur.
Krøyer, Peter Severin (1851—1909), d. maler, f. i
Stavanger. Han var tidlig udviklet, kom 13 aar gammel
paa kunstakademiet og debuterede i 20-aarsalderen. Han
vakte i de første aar adskillig interesse ved sine dygtige
portræter og
folkelivsbilleder; men først den
store udenlandsreise fra
1877 til 1881 modner
ham helt. 1 Bonnats
atelier i Paris stifter han
bekjendtskab med den
moderne franske
virke-lighedskunst og naar her
frem til sin næsten
virtuosmæssige tekniske
dygtighed. 1 Spanien
modtager han sterke
indtryk af Velasquez. Fra
et ophold i Italien 1880
skriver hans bekjendte
«Italienske hattemagere»
sig, et billede, der ved
sin intense
virkeligheds-gjengivelse betegner den
moderne malerkunsts
gjennembrud i Danmark.
For denne bevægelse staar
han som den repræsentative skikkelse med sit udpræget
maleriske syn paa sujettet, med den overlegne teknik og
lyse elskværdighed, der kjendetegner hans kunst. Hans
emner er især hentet fra stranden og fiskernes liv ved
Skagen, til hvis faste kunstnerkoloni han hørte. Ogsaa
som portrætmaler er han fremragende; især behersker
han til fuldkommenhed interiøret med de mange figurer;
et udmerket eksempel herpaa afgiver «Musik i atelieret»
(1886) i Kunstmuseet i Kra. Sammen med L. Tuxen
har han ledet en malerskole. Som billedhugger og raderer
har han ogsaa været virksom.
Ktenoidskjæl, se Fisk (bd. III, sp. 228).
Ktësias, græ. historieskriver, fra Knidos, virkede 414
til 398 f. Kr. som læge i Susa, skrev efter persiske kilder
en fra Herodots fremstilling sterkt afvigende persisk
historie, hvoraf kun brudstykker er bevaret.
Peter Severin Krøyer
(Selvportræt.)
der K, maa søges under C.
Ktesifon, by i oldtiden, ved østbredden af Tigris, ret
overfor Seleucia og et lidet stykke syd for det senere
Bagdad. K., som var residensstad saavel under partherne
som Sassaniderne, blev flere gange erobret af romerne
(under Trajan, Marcus Aurelius og Septimius Severus),
sluttelig ogsaa stormet og ødelagt af araberne (637 e. Kr.).
Tak-i-Kesra i K. er benævnelsen paa en mægtig ruin af
et palads, angivelig opført af Ghosroes I (s. d.).
K’tib, se K’ri.
Kuando, se Kwando.
Kuango, se K wan g o.
Kuba, kreds i den nordlige del af det rus. guv. Baku,
Transkaukasien, ved det Kaspiske hav; 7311 km.^ med
183 460 indb. (1897). Hovedstaden K. ligger ved Kulinka,
621 m. o. h. i en smuk, frugtbar egn, men er skidden og
har elendige huse; 15 346 indb. (1897), der driver
haand-væveri af silke og uld, farveri, garveri og avler frugt.
Kubaceder, d. s. s. cigarkassetræ, se Gedrela.
Kubann (oldtidens Hypanis), elv i det russiske
Kuban-omraade, kommer fra Elbrus (4246 m.) og munder i
mange arme ud i det Asovske hav; 880 km. lang og har
et vanddistrikt paa 55 657 km.^
Kuba^nomraadet (rus. Kubanskaja Oblast), provins i
Rusland, ligger i den nordvestlige del af Kaukasien
(Gis-kaukasien), grænser i s.v. til Kaukasus, i ø. til
Terek-omraadet og guv. Stavropol, i n. til Donomraadet og i
V. til det Asovske hav; 94 222 km.^, 2 327 000 indb. (1907).
K. deles af elven Kuban i to sterkt adskilte dele, landet
s. for K. er bjergfuldt og skogrigt (1.7 mill, ha.), medens
landet i n. er koldt og opfyldt af stepper og sjøer.
Indbyggerne bestaar for størstedelen af russere, og religionen
er ortodoks russisk. I 1901 fandtes der 467 skoler med
41 086 elever. K. har 586 km. jernbaner og driver
handel med korn, træ, uld, fisk og salt. Det deles i syv
distrikter, og hovedstaden er Jekaterinodor.
Kubatur (mat.) kaldes bestemmelsen af et legemes
kubikindhold (s. d.) (volum). Som enhed bruges en kubus
(s. d.), hvis side er længdeenheden. Volumet af et
retvinklet parallelepiped (s. d.) er da lig produktet af tre
sammenstødende siders længdetal. Ved hensigtsmæssig
opdeling og ny sammensætning af delene kan man
omgjøre et hvilketsomhelst prisme (s. d.) til et retvinklet
parallelepiped; derigjennem finder man prismets volum.
Den samme fremgangsmaade er ikke mulig, naar det
gjælder pyramider (s. d.). Man tænker sig indskrevet i
pyramiden en række prismer af liden høide. Jo mindre
de enkelte prismers høide gjøres (jo flere prismer man
altsaa faar), desto mere nærmer summen af dem sig mod
pyramidens volum; dette bestemmes gjennem
grænseovergang (s. d.). Volumet af runde legemer som
cylinderen, keglen, kuglen bestemmes, idet man indskriver i
dem polyedre med smaa sideflader og derpaa foretager
en grænseovergang. I andre tilfælde strækker ikke den
elementære matematiks hjælpemidler til; man udfører
da k. ved hjælp af integration (s. d.).
Kubba (arab.), hvælving, kuppel; bruges navnlig som
betegnelse for kuppelformige bygninger over
muhammedanske helgengrave.
Kubëber, frugterne af k.-pepper (piper cubeba), en
med pepperplanten besiegtet urt, som vokser paa
Sunda-øerne. K. anvendes i med. mod sygdomme i urinveiene.
rasséréner (g : se r. opklares,
klarne op igjen.
rassis ® sat, adstadig, rolig;
m, brugt hestesko, pain (m) r.
gammelt, tørt brød. des r. m pl,
gammelt brød.
rassortiment (D m, ny
forsyning, nyt udvalg.
rassortir ® forsyne paa ny;
faa, skaffe magen til.
rassoter se r. de blive
gal, tullet efter.
rassujettir (Î) betvinge igjen;
sætte fast igjen.
rassurer (D berolige; gjøre
tryg, give nyt mod. se r. blive
rolig, fatte sig; klarne.
rast - ® Rast f — @ rest;
(make a) halt — ® repos m;
(mil.) halte f.
Rast (p f,rast, hvile(sted); station.
rasta(couère, -quouère) (f)
m, (fremmed) eventyrer, bedrager.
raste — ® rasten, (aus)ruhen
— @ rest — (D se reposer; faire
halte, séjourner.
Rastel ® n, traadfletning.
rasten ® hvile, raste,
rastløs — (D rastlos —
©restless, active, never-resting — (?)
infatigable; toujours actif;
con-tinu(el), incessant ; (r.t) sans repos,
sans relâche.
rastløshed - ® Rastlosigkeit;
Unnihe f — (g) activity, restless
ness — ® activité (f) infatigable,
rasure @ (ud)slettelse.
rat (ombord) - (t) Steuerrad n
- (e) wheel, (paa baad) joke — (?)
roue (f) de gouvernail.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
