Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kubelik ... - Ordbøgerne: R - Rat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1507
Ord, som ikke findei
rate—rating
og medredaktør af «L’independance beige», direktør for
Monnaieteatret i Brüssel, har i sine skrifter særlig virket
for den wagnerske retning.
Kuffertfisk, se Fastkjævede.
Kufiske mynter kaldes de ældste arabiske mynter
med indskrifter i en særlig arabisk skriftart, kufisk skrift.
K. m. brugtes i den tidlige middelalder som et
almindeligt betalingsmiddel, især i det sydøstlige Europa, og
store mængder kom til Norden, hvor der særlig paa
Gotland er gjort betydelige fund af k. m.
Kufisk skrift kaldes en efter byen Kufa (s. d.) benævnt
form af den arabiske skrift, som indførtes blandt araberne
kort før Muhammeds tid, og som fornemmelig kom til
at faa anvendelse paa mynter og i indskrifter. Fra den
stammer den magrebinske skrift i Nord-Afrika og
Marokko.
Kufra, brit. Nordøst-Afrika, isoleret oasegruppe i den
Libyske ørken (østl. Sahara), mellem ca. 24° og 26° n. br.,
ca. 400 km. fjernet fra de sydligste Barka oaser. Af
K.-oaserne (Taiserbo, Sirhen, Biiseima, Kebabo), som er
17 824 km.^ med talrige daddelpalmer, skal nu kun
Kebabo (492 m. o. h.) være beboet (700—1000
suja-arabere). K. er et centrum for den fanatiske
senussi-sekt. Besøgtes første gang af Rohlfs 1879.
Kufstein, by i Tirol, 484 m. o. h., ved Inn, over
hvilken der fører en bro til Zell; 2897 indb. (1900). K.
har cementfabrik og speditionshandel. I nærheden ligger
den tidligere fæstning Geroldseck (606 m.) og bad
Kien-bergklamm. K. blev erobret 1366 fra Bayern, 1503
indtaget af Maximilian I og kom 1703 atter til Bayern indtil
1704, blev 1805 bayersk og 1814 østerrigsk.
Kuftgari, i japansk metalarbeide forgyldning eller
forsølvning af større flader med bladmetal.
Kugle (mat.) er et legeme, som begrænses af en krum
flade, k.-fladen, hvis punkter allesammen har lige stor
afstand (radius) fra et fast punkt (c e n t r u m). Ethvert
plan, som skjærer en k.-flade, skjærer den i en
cirkellinje; denne kaldes en storcirkel, naar planet gaar
gjennem k.s centrum, ellers en smaacirkel (lillecirkel).
Lægges et plan lodret paa en radius i dens endepunkt, vil
planet kun have dette ene punkt fælles med k.-fladen, det
«berører» (tangerer) k.-fladen. Den del af en k.-flade, som
ligger mellem to parallele snitplan, kaldes et k.-belte; naar
det ene plan rykker ud fra centrum, saaledes at det bliver
et tangerende plan, bliver beltet en k.-k a 1 o t. Fællesnavn for
begge er k.-zone. Zonens høide er afstanden mellem
de to parallele plan. Dens fladeindhold er lig 2Ttrh, hvor r
er k.s radius og h zonens høide. Den del af en k., som
ligger mellem to parallele snitplan, kaldes en k.-skive.
Dens kubikindhold er lig ^(a^ + + | /i^, hvor a og b
er radierne i de begrænsende cirkler og h dens høide.
Bliver det ene plan et tangerende plan, bliver skiven et
k.-s e g m e n t (paa dansk ogsaa k.-afsnit), og dets
kubikindhold lig I a^/z 4- l idet b da er nul. En anden
formel er 7i/i^(r —y). Den del af en k., som en kegleflade
med toppunkt i k.s centrum skjærer ud, kaldes en konisk
(kegleformet) k.-sektor; dens kubikindhold er
{h er den tilhørende kalots høide). En kileformet
k.-s e k t o r er en del af en k., som to plan gjennem cen-
KufFertfisk—Kugler
1508
K, maa søges under C.
trum skjærer ud. K.-fladens fladeindhold er og k.s
kubikindhold ^nr^.
Kugle er et gammelt, i kristelig kunst ofte anvendt
symbol for jorden, for himmelen og verden; som verdens
hersker fremstilles derfor Kristus tronende over en k.,
eller med k. i hænderne. Gjerne anbringes et kors paa
k., og dette bliver symbol for herskermagt, rigsæblet (s. d.),
et attribut for konger og fyrster.
Kugle, se Projektil.
Kuglebane er den krumme linje, som et projektil
beskriver under sin flugt fra skytsets munding til
nedslagspunktet. 1 lufttomt rum vil k. være en parabel (parabolsk
k.), hvis toppunkt ligger midt mellem munding og
nedslagspunkt. I luften taber projektilet efterhaanden mere og
mere af sin hastighed paa grund af luftmodstanden,
hvorfor k. krummer sig sterkere og sterkere, jo længere
ud projektilet kommer. Dens høieste punkt ligger derfor
ikke paa midten, men nærmere nedslagspunktet, og
nedslagspunktet og nedslagsvinkelen er altid større end
ud-gangsvinkelen. Paa grund af projektilets rotation gaar
den ogsaa ud til siden af skudplanet gjennem
udgangs-retningen (afdrift til høire ved høireriflet skyts og
tilvenstre ved venstreriflet). K.s form betinges af
be-gyndelseshastighed, udgangsvinkel, tyngdekraften,
luftmodstanden og projektilets rotation. Udgangsretningen
afviger som regel lidt fra kjernelinjens forlængelse,
af-vigningsvinkelen. K. kaldes raserende (bestrygende),
naar den ikke gaar over mandshøide (1.8 m.). Afstanden
mellem mundingen og kuglebanens endepunkt kaldes
skudvidden Den største skudvidde opnaaes ved en
udgangsvinkel, der er mindre end 45 ° (ved geværer
mellem 30—35 ved stort kasteskyts omkring 43
Kuglekalo^t, se Kugle (mat.).
Kuglelager er et lager, hvor der mellem aksel eller
tap og lagerskaalene er anbragt en række kugler
(sedvanlig af hærdet staal), som overfører trykket, og paa
grund af sin letbevægelighed øver meget liden modstand
mod akselens eller tappens roterende bevægelse. Kuglerne
kan holdes i passende afstand ved mellemstykker, ofte
forbundet med sammenhængende bevægelige ringe. (Se
planche Cykler.)
Kuglemølle er et maleapparat, hvor materialet, som
skal pulveriseres, inde i en trommel udsættes for
virkningen af kugler af støbejern eller flint, hvilke ved
trommelens omdreining løftes op for derefter at falde
ned mod materialet, som derved pulveriseres. K. kan
enten færdigbehandle materialet portionsvis eller virke
kontinuerlig. 1 sidste tilfælde er k. forsynet med en
sigteanordning, hvorfra det ikke tilstrækkelig finknuste
føres tilbage til trommelen. Denne gives nu ofte form
af en lang cylinder (rørmølle).
Kugler, Bernhard (1837—98), t. historiker,
efterfølgende K.s søn, professor i Tübingen, forfatter af en
række monografier over tysk historie, saaledes
Hohen-zollernes historie.
Kugler, Franz (1808—58), t. kunsthistoriker,
professor i dette fag ved akademiet i Berlin, senere ansat
i kultusministeriet som ledende konsulent vedrørende
kunstspørsmaal. K. er særlig kjendt som forfatter af
videnskabelige haandbøger over kunsthistorie, saaledes
«Handbuch der Geschichte der Malerei» og «Handbuch
paalig ie; have rang, rangere,
regnes; gjøre et overslag; skjende
paa, læse teksten.
rate ® f, milt.
raté ® rotteædt; m, klikking;
miskjendt geni, forfeilet eksistens,
râteau @ m, rive, rake.
râtelage ® m, raking,
râtelée ® f, en rivefuld; kon-
stabel. une r. d’injures strøm
af skjeldsord.
râtelier ® m, (hø)hæk ;
knagge-række; pibebret; tænder, gebis,
ratement ® ii, klikking,
raten ® raad^; gjette,
rater ® klikke; slaa feil;
mislykkes; forfeile, skyde bum
(bum-me) paa; gaa glip af.
ratfragen ® spørge til raads.
rat-hare (i) pibehare.
Rathaus ® n, raadhus.
rather (e) heller, snarere;
rettere (sagt); temmelig. I had r.
go jeg vil heller gaa. I had r.
not nei, mange tak!
ratichon ÖD m, prest; kam.
ratierd): (chien) r. m,
rotte-hund.
ratière ® f, rottefælde.
ratification (e) & (f) f,
stadfæstelse, ratifikation,
ratifier (e) stadfæster,
ratifier (D, ratify (e),
ratifizieren ® stadfæste, bekræfte.
Rätin ® f, raadsherreinde.
ratine ® f, ratin.
ratiner (f) ratinere.
rating (e) bestemmelse af
kronometers gang ; befarenhed(sgrad).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
