Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulier ... - Ordbøgerne: R - Ratte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
räuberisch—Raufbold
1515
Kulmination —Kulsurt zinkoksyd
1516
Ord, som ikke findes
massen er gjennemglødet og forkullet. Milen slukkes da
ved yderligere paaføring af jord og tilklubning af denne.
Efter nogen tids forløb kan kullene udrives.
Kultilvirkning i miler var i begyndelsen af forrige aarh. en stor
industrigren i Norge, knyttet til de mange smeltehytter
og glasverk. For tiden drives den kun i ubetydelig
maale-stok og rent lokalt, særlig i grænsetrakterne, hvor træ-
Kulmile.
kullene endnu finder god afsætning til Sverige. [Litt. :
Thv. Stalsberg, «Lidt af skogindustrien» (Kra. 1870).]
Kulmination (nylat.), det høieste punkt, det
afgjø-rende stadium; (astr.), et himmellegemes høieste (øvre k.)
og laveste (nedre k.) stand i løbet af 24 timer. Høiden
ved k. afhænger af stedets bredde og stjernens
deklina-iion. Er begge lige, finder øvre k. sted i zenit, er
deklinationen større, er k. mellem zenit og polen; er
deklinationen mindre, mellem zenit og horisonten, for
nordlig bredde i syd. Nedre k. har man over horisonten,
hvis stjernens afstand fra polen er mindre end
bredden; disse stjerner kalder man circumpolarstjerner. —
Kulminere, at befinde sig i k.
Kulminere, se Kulmination.
Kulmsee (Gulmsee), by i Preussen, regjeringsdistrikt
Marienwerder, ved den 6 km. lange Kulmsjø, 90 m. o. h. ;
10 004 indb. (1905). K. har katolsk domkirke (13—15
aarh.), evang. kirke, synagoge, slot og sukkerfabrik.
Kulmund, lokalbetegnelse for en mørk dybvandsform
af røie (salvelinus alpinus) i enkelte indsjøer, særlig i
det søndenfjeldske.
Kuloksyd, GO, er den kemiske forbindelse af kulstof
og surstof, der indeholder disse elementer i vegtforholdet
12 :16. Det er en farveløs gas, fri for lugt og smag,
lidt lettere end luft (^egenvegt 0.967) og kan ved meget
lav temperatur (-f- 141 °) og høit tryk (35 atmosfærer)
fortættes til en vædske. Det er meget giftigt selv i sterk
fortynding, idet det ved indaanding forbinder sig med
blodets farvestof, hæmoglobinet, og derved forhindrer
surstoffets optagelse. Det absorberes kun i ringe mængde
i vand, derimod rigelig i en saltsur eller ammoniakalsk
opløsning af kobberkloryr. K. opstaar, naar kul
forbrænder under utilstrækkelig lufttilførsel, og naar kulsyre
passerer et lag sterkt glødende kul; det dannes derfor
ofte i koksovne eller aabne fyrbækkener eller fyrgryder,
hvor trækul eller koks anvendes, og kan, naar gaserne
fra saadanne indretninger trænger ud i beboelsesrum,
give anledning til farlige forgiftningstilfælde af «kulos».
K. brænder med blaa flamme til kulsyre: 2G0 + Og
= 2G02. Med surstof og luft danner det derfor
eksplosive blandinger. Ogsaa metaloksj^der kan i glødhede
afgive sit surstof til en lignende proces, hvorved det frie
metal opstaar. Saaledes dannes i masovnen det frie jern
ved indvirkning af kuloksyd paa jernoksyd. Det samme
er tilfældet ved mange andre metallurgiske processer.
I laboratorier fremstilles k. ofte ved at ophede oksalsyre
med koncentreret svovlsyre : G^H^O^ = GO + GO^ + H ^O.
Ledes de udviklede gaser gjennem sterk natronlud,
optages heri kulsyren, medens k. passerer uforandret
igjen-nem. K. findes i vanlig lysgas (ca. 8 volumprocent), i
generatorgas (ca. 25 pet.) og vandgas (ca. 45 pet.), hvorfor
alle disse er giftige.
Kulos, se Kuloksyd.
Kulpa, høire bielv til Save, udspringer paa Krainer
Schneeberg, danner for en del grænsen mellem Krain og
Kroatien, bliver seilbar ved Karlstadt og munder ud ved
Sissek. 379 km. lang.
Kulspidser anvendes i elektriske buelamper.
Strømmen gaar over fra den ene k. til den anden og danner
lysbuen mellem disse. Se Buelamper.
Kulstadsjøen, tæt samling af huse paa østsiden af
Vefsenfjorden, straks nord for Mosjøen, Vefsen herred,
Nordlands amt. Paa stedet er der baadbyggeri og sagbrug t
116 indb.
Kulstene, se Ildfast sten.
Kulstof, kem. element, kem. tegn G., atomvegt 12.00,
forekommer frit i naturen som grafit og diamant. K. er
den vigtigste bestanddel af alle dyrerigets og planterigets
organiske forbindelser og forekommer særlig rigelig i
fossile kul (stenkul, brunkul, anthracit). Derhos findes
det i naturen i kulvandstoffe (f. eks. i jordolje) og som
karbonater (kulsure salte, f. eks. som kalksten og marmor),
hvorhos k. i ringe mængde findes i luften som kulsyre.
K. optræder i tre ätiotrope modifikationer, diamant, grafit
og (amorft) kul (se nærmere under disse). Alle tre arter
forbinder sig mere eller mindre let med surstof til
kulsyre.
Kulsukker, d. navn paa den rubladede planteslegt
valurt (Symphytum).
Kulsulfïd, se Svovlkulstof.
Kulsur ammoniakk, se Amoniumkarbonat.
Kulsur bary^t, se Baryumkarbonat.
Kulsure salte, se Kulsyre.
Kulsur kalk, kalciumkarbonat, se Aragonit,
Kalkspat, Kalksten og Kulsyre.
Kulsurt blyoksyd, se Blykarbonat.
Kulsurt jernoksydül, ferrokarbonat, se
Jernforbindelser.
Kulsurt käli, se Kaliumkarbonat.
Kulsurt kobberoksyd, se Kobberkarbonat.
Kulsurt natron, se Sod a.
Kulsurt zinkoksyd, se Zinkkarbonat.
räuberisch (t) røverisk.
Raubgier, -sucht ® f,
rovlyst.
rauch ® lodden, haaret,
skjegget.
Rauch d) m, røg.
rauchbar ® røgelig.
rauchbeinig ® med lodne ben.
rauchen (t) rvge, ose, dampe;
røge (tobak).
Räucherei (t) f, røgeri,
räucherig ® (til)røget.
Räucherkerze ® f, røgelselys.
räuchern ® røge.
Räucherpapier ® n,
røgelsepapir.
Räucherpfanne ® f,
røgelseskar = Rauchpfanne.
Räucherpulver, -werk (t) n,
røgelse = Rauch pulver.
Räucherung (t) f, røgning.
Rauchfang Q m, røgfang;
skorsten.
Rauchfleisch ®n, røget kjød.
Rauchfuss ® m, sokkedue,
rauchhaarig ® lodden.
Rauchhandel ®m, pelshandel.
Rauchhändler ® m,
buntmager.
Rauchheit ® f, loddenhed.
rauchig (t) røget, fuld af røg.
Rauchwaren ® pi, -werk n,
pelsverk.
raucité ® f, hæshed.
Raude (t) f, skorpe (paa saar);
skurv.
Räude ® f, fnat, skab.
räudig (t) fnattet, skabbet.
Raufbold (t) m, slagsbroder,
slaaskjæmpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
