- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1517-1518

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulsvier ... - Ordbøgerne: R - Raufdegen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1517 Kulsvier—Kulsyreforgiftning

Ord, som ikke findes under K, maa søges under G.

1518

Kulsvier, ea som brænder trækul (n. kolbrennar).
Hertil udtrykket «kulsviertro» om ubetinget og blind tro.
Ordet er en oversættelse af t. Köhlerglaube, der skal have
sin oprindelse i en gammel fortælling, som Luther har
gjort berømt. En teolog spurgte en k., hvad han troede.
«Det som kirken tror.» Og paa spørsmaalet, om hvad
da kirken troede, fik han svaret: «Det som jeg tror.>

Kulsvovl, se Svovlkulstof.

Kulsyre, kulsyreanhydrid, kuldioksyd, COg, kaldes
den forbindelse mellem kulstof og surstof, der indeholder
disse elementer i vegtforholdet 12:32. Navnet k. er
kemisk seet ikke korrekt, men tilkommer egentlig den
i fri tilstand ikke isolerbare forbindelse CO.’OH)^, der
kan tænkes dannet af kuldioksyd og vand: COg + HqO
— C0;0H)2, og som ligger til grund for de kulsure salte,
karbonaterne. K. er en farveløs gas, der smager og lugter
tydelig surt. Den er betydelig tyngre end luft (egenvegt
1.52). I vand opløses den i betydelig mængde, idet 1
liter opløser ved 0° og 1 atmosfæres tryk 1.8 liter k. ;
ved stigende tryk opløses tilsvarende mængder, hvorfor
man ved tilvirkning af kunstige mineralvande o. 1.
anvender k. af flere atmosfærers tryk. Ved sterkt tryk
(50—60 atmosfærer ved alm. temperatur) kan den
gasförmige k. fortættes til en farveløs vædske, flydende k.,
der i handelen leveres i staalcylindre. Lader man
flydende k. strømme ud i luften fra en saadan cylinder,
vil endel deraf hurtig fordampe, hvorved afkjølingen
bliver saa sterk, at resten gaar over til en snelignende
masse, fast k., der kun langsomt gaar over til gasformig
k. Den faste k., der har smeltepunktet 60°, giver
befugtet med æter en meget virksom kuldeblanding. K.
forekommer som en fast, om end meget ringe bestanddel
af luften (ca. 0.035 volumprocent), der imidlertid spiller
en stor rolle i det naturlige kredsløb, idet den heraf
optages af planterne som disses vigtigste næringsmiddel.
Luften tilføres paa den anden side k. ved dyreverdenens
udaandinger, ved forbrænding af kulstofholdige stofl’e,
ved forraadnelse, formuldning og gjæring, ved
gasudstrømninger af jorden i visse egne, ved vulkaners
virksomhed og ved mineralkilder. K. forekommer derhos i
naturen kemisk bundet som kulsure salte, karbonater i
mineraler og bergarter, særlig som kulsur kalk samt i
muslinger, koraller, snegler o. 1. I flydende tilstand
forekommer k. i enkelte mineralers hulrum. K. dannes ved
fuldstændig forbrænding af kul; ligeledes, naar kuloksyd
brænder. Den opstaar ogsaa ved glødning af visse kulsure
salte, særlig kulsur kalk (kalksten, marmor). Man kan
ogsaa uddrive kulsyren af et kulsurt salt ved en sterk
mineralsyre, f. eks. saltsyre eller svovlsyre. Den i
handelen gaaende k. faaes ved forbrænding af koks eller
kalkbrænding. Da den er sterkt opblandet med kvælstof,
overføres den først ved indledning i en opløsning af
alkalikarbonat til bikarbonat, der ved ophedning giver
ren kulsyre, som derpaa komprimeres til flydende form.
I Rhinegnen anvender man hertil direkte den af jorden
udstrømmende rene k. Fabrikmæssig fremstillet flydende
kuldioksyd gaar i handelen paa staalcylindre og har en
stor teknisk anvendelse, særlig til fremstilling af kunstige
mineralvande, impregnering af øl og lignende drikke.
I den kemiske storindustri anvendes den meget, særlig
da ved ammoniaksodaprocessen og sukkerfabrikationen.

Raufdegen—rauhhaarig

Kulsyreassimilation kaldes den virksomhed hos
planterne, at de af kulsyre og vand producerer organisk stof;
den nødvendige energi til denne proces leveres for de
grønne planters vedkommende af sollyset, fotosyntetisk
k., medens den hos de farveløse organismer faaes ved
samtidige kemiske processer, kemosyntetisk k. Denne
sidste slags k. er imidlertid endnu med sikkerhed kun
paavist hos de saakaldte salpeterbakterier. Disse
lever i jorden og maa have frit surstof for at kunne leve,
de er istand til at assimilere fri kulsyre, men forat denne
k. kan foregaa, maa der i jorden findes ammoniak eller
salpetersyrling; det har nemlig vist sig, at
salpeterbakterierne oksyderer disse stoffe, nogle af dem,
«nitritbakterier», oksyderer ammoniak til salpetersyrling, andre,
«nitratbakterier», salpetersyrling til salpetersyre, og at det
netop er disse oksydationsprocesser, som er energikilden
for salpeterbakteriernes k. Den fotosyntetiske k. foregaar
hos alle planter, som har bladgrønt; den er vel den
vigtigste af alle naturens processer, idet der ved den
produceres de overordentlig store mængder af organisk
næringsstof. Den har tre forskjellige faser: optagelsen
af kulsyre fra luften eller vandet, afgivelse af surstof og
ophobning af organisk stof i planten. Sædet for k. er
bladgrøntkornene, materialet er den fii kulsyre, samt
vand med anorganiske stoffe, og energikilden er lyset.
K. kan vises ved eksperimenter, saaledes ved følgende
enkle forsøg: I et glasrør, som er lukket i den ene ende,
anbringes i vand et stykke af en plante (helst vandplante)
røret vendes saa om med bunden i veiret og sættes med
den aabne ende ned i en skaal med vand. Stilles nu
hele apparatet i solen, vil der om en stund paa bladene
danne sig smaa luftblærer, som stiger tilveirs og
efter-haanden samler sig øverst i glasset, denne luft bestaar
væsentlig af surstof. Samtidig vil det kunne konstateres,
at plantens kulstofmængde er vokset, medens
kulsyremængden i vandet er aftaget. Stilles apparatet derimod
i mørke, vil ingen af disse foreteelser indtræde. Om
betingelserne for bladgrøntets dannelse se art. Bladgrønt
ogBladgrøntlegemer. De kemiske processer, hvorved
kulsyre og vand omdannes til organiske forbindelser, er
meget indviklede og endnu ikke tilfredsstillende udredet,
heller ikke kjendes de først dannede produkter; sikkert
er kun, at der som følge af k. opstaar stivelse (eller hos
nogle planter sukker eller fed olje) i bladgrøntkornene.
Stivelsen afleires der som ganske smaa korn. Denne
stivelse omdannes imidlertid atter og udføres i bladet og
fra dette til stængelen til videre forbrug i planten. Da
stivelsesdannelsen er en følge af k., foregaar den kun i
lyset, altsaa om dagen, medens dens udtræden af
bladgrøntkornene ogsaa finder sted om natten. Der vil derfor
være en bestemt svingning i bladenes stivelseindhold i
døgnets løb. Mest stivelse er der ud paa eftermiddagen,
naar planten har assimileret livlig, tidlig om morgenen
er der saagodtsom intet stivelseindhold i bladene.

Kulsyreforgiftning optræder en sjelden gang hos
arbeidere i daarlig ventilerede kjeldere i bryggerier o. 1.,
hvor der foregaar en udstrakt gjæring. Ligeledes en
sjelden gang hos brøndgravere, idet den kulsyre, som
ofte i betydelige mængder indeholdes i porerne i jordens
øverste lag, kan synke ned i brøndhullet. Derimod er
en k. meget hyppig som følge af sygdomme o. 1., der

Raufdegen ® m, kaarde ;
slaas-kjæmpe.

Raufe (t) f, (ho-, tbder)hæk;
kam til lin el. hamp.

Raufel (t) f, kam; ribbe,
räufeln (t) optrevle.
raufen (f) rive, rykke; ruske,
rive og slide i; lugge.

Raufer ® m, slaaskjæmpe;
kaarde.

Rauferei ® f, slagsmaal.

rauferhaft, rauferisch (t)
træUekjær ^ rauflustig, -siich-

Rauffeder (t) f, svingfjær.

Raufhandel ® m, slagsmaal.

Rauflust, -sucht ® f,
trættelyst.

Raufwolle ® f, afrevet uld,
ru(uld).

rauh I® ru, ujevn; rynket;
barsk; haard, skarp; raa; lodden;
kuperet; vild, ødslig; ufærdig.

rauhbrachen ® bryde (nyt
land).

Rsuhe ® f, myting,
(fjær)fæl-ding.

Rauheisen ® n, rujern.
Rauheit, Rauhigkeit ® f,

ruhed, ujevnhed; loddenhed; ku-

peret beskaffenhed; raa tilhugning,
u færdighed,

rauhen ® gjøre ru (ujevn);
grovhugge (sten); rue, opkradse
(klæde), sich r. myte.
Rauhfeile (t) f, grovfil.
Rauhfrost (t) m, rim(frost).
Rauh fourage (t) f, -futter n,
hø og halm.

rauhhaarig (t) lodden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0841.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free