Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstindustri ... - Ordbøgerne: R - reaction-wheel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1531
réajourner—ream Ord, som ikke findes unt
industrimuseet i Kra. 1876, Vestlandske
kunstindustrimuseum i Bergen 1889 og Nordenfjeldske
kunstindustrimuseum i Trondhjem 1893. Men den vei, man saaledes
til en begyndelse havde slaaet ind paa, skulde dog ikke
føre til maalet. Vel reddede studiet af fortidens
frembringelser en hel mængde tekniske færdigheder og
kundskaber fra at gaa i glemme, men nogen gjenfødelse af k.
kunde den slaviske stilefterligning ikke bringe. Den
førte kun til en stadig vekslende optagelse af de historiske
stilarter. Man havde glemt, at en stil maa fremgaa af
selve tidens behov, at den ikke kan være nogen
udenadlært lekse, men at den opstaar saa at sige, medens
kunstneren har arbeidet mellem hænderne. Det var for
en del studiet af kinesisk og japansk kunst, som førte
disse anskuelser til seier. Den moderne kunstindustrielle
bevægelses hjemland blev England. Her gik kunstfilosofen
John Ruskin og kunstnerne af det prærafaelitiske
broderskab: William Morris, Brown, Rossetti, Burne-Jones o. fl.
i spidsen. Omkring midten af 1890-aarene naaede
bevægelsen til fastlandet, hvor ligeledes en række betydelige
kunstnere stillede sig i den dekorative kunsts tjeneste.
Som nogle af de merkeligste moderne kunstindustrielle
frembringelser kan nævnes Morris’ tapeter og bogtryk,
belgieren H. v. de Veides møbler, franskmanden Laliques
smykker, franskmanden Gallés glas, amerikaneren Tiffanys
glas, kjøbenhavnerporcellænet, moderne tysk bogudstyr
og trykskrift (P. Behrens, F. H. Ehmcke m. fl.), dansken
T. Bindesbølls smykker, keramik og bogudstyr, svensken
F. Boberg’s møbler, tepper m. m. og nordmanden G.
Munthe’s tepper. [Litt.: B. Bucher, «Geschichte der
technischen Künste», 1—3 (1876—93); J. Brinckmann,
«Führer durch das Hamburgische Museum für Kunst
und Gewerbe, zugleich ein Handbuch der Geschichte des
Kunstgewerbes», 1—2 (1894); G. Lehnert, «III. Geschichte
des Kunstgewerbes!, 1—2 (1908 — 09); J. Falke,
«Kunstindustriens grundsætninger» (dansk overs. 1885).]
Kunstnerret, se Forfatterret.
Kunstnertryk, se Épreuve d’artiste.
Kunst- og haandverksskole, den Kgl. .lorske,
i Kra., grundlagt 1818. Efter skolens plan af 1888 er det
dens formaal at uddanne kunstnere og haandverkere samt
lærere og lærerinder i de indenfor skolens omraade liggende
fag. Der undervises i frihaands-, konstruktions-,
bygnings-og ornamenttegning samt fagtegning for haandverkere,
modellering, dekorativt maleri, grafisk kunst, ciselering,
dekupørarbeide og emaljering. Skolen styres af en direktør,
har 13 overlærere og 5 lærere. Den eier et bibliotek
paa ca. 2000 bd. Dagskolen havde 1908—09 189 elever,
aftenskolen 669. Skolens udgifter var s. a. 106 200 kr.
Heraf udredede staten 53 000 kr., Kra. kommune 42 500
kr. Resten indkom ved skolepenge o. a.
Kunstsilke blev først fremstillet af Chardonnet. Efter
hans metode presses kollodium gjennem rør af glas eller
platina, med en gjennemgangsvidde af 0.1 — 0.2 mm., ud
i koldt vand, hvorved dannes en fin traad. Denne kan
ophasples og bearbeides som naturlig silke, men for at
blive mindre letantændelig denitreres den, hvilket kan
ske ved behandling med svovlalkalier. Saakaldt
Lehnersilke fremstilles paa lignende maade, medens ved Pau
ly-silken cellulose opløses i en
kobberoksydammoniakop-løsning og udpresses i fortyndet eddikesyre, hvorefter
Kunstnerret—Kunzen
1532
• K, maa søges under C.
den dannede traad ophasples og tørres i spændt tilstand.
Til k. regnes ogsaa merceriseret bomuld (se Bomuld),
men denne har mindre glans end de øvrige sorter k.,
som ogsaa fører betegnelsen glansgarn.
Kunststøbning, se Afstøbning.
Kunstudstilling er en offentlig udstilling af
kunstverker. Regelmæssig tilbagevendende k. knyttet til
kunstakademierne og med formaal at fremvise elevernes arbeider
opstaar mod slutningen af 18 aarh.; senere deltager
lærerne og ældre kunstnere i disse k., som efterhaanden
udvikles til officielle, aarlige fremvisninger af den nyeste
produktion. Efter fransk skik benævnes saadanne k.
gjerne «salon». Med de sterke kunstneriske brydninger
i 1880-aarene fremstaar de «frie» k. i opposition til
kunst-akademiernes; samtidig udvides de tidligere helt nationale
k. til ogsaa i mange tilfælde at omfatte udenlandske
kunstneres produktion. I Norge afholdtes den første k.
i Kra. 1818 under ledelse af stadskonduktør Grosch og
maleren, kaptein Munch; senere blev k. regelmæssig
afholdt af Kunstforeningen, og i opposition mod denne
kom i 1882 kunstnernes første høstudstilling, som straks
blev en fast, aarlig institution, og efter opnaaet
statsbidrag i 1884 kaldt «Statens aarlige kunstudstilling». En
jury, valgt af kunstnere, som 5 aar har udstillet, antager
eller forkaster kunstverker, som indsendes til denne k. ;
kunstverkerne udstilles ogsaa leilighedsvis udenbys i
Bergen, Trondhjem o. a. byer under de lokale
kunstforeningers (s. d.) ledelse. Hos os som andensteds
afholder de enkelte kunstnere ogsaa sine privatudstillinger,
ikke sjelden af retrospektiv natur, og k. arrangeres af
kunsthandlere (i Kra. hos Blomqvist). De officielle k.
som de private har til formaal saavel at give publikum
anledning til at nyde kunstverker og til stadighed at
følge kunstnernes udvikling og produktion som ogsaa at
udbyde arbeiderne tilsalgs.
Kun-Szent Marton, by i Ungarn, komitat
Jâsz-Nagy-Kun Szolnok, ved Körös ; 10 769 indb. (1900). K. har
smuk katolsk kirke, gymnasium, dampmølle og driver
kvægavl.
Kunth, KarlSigismund(l 788—1850), t. botaniker,
professor i Berlin. Foruden en del systematiske
publikationer over plantefamilier og større plantegrupper
har han udgivet et meget stort arbeide over græssene,
«Disposition méthodique de la famille des graminées» med
220 plancher. Palmen kunthia er opkaldt efter ham.
KuntO, navn paa tre sjøer i Rusland, guv. Archangel.
1084 km.^ store, forbundet ved korte over 1 km. brede
vandløb, gjennemstrømmes af Kem.
Kungtsjang, by i Kina, prov. Kansu, 1760 m. o. h.
ved Veiho, en bielv til Hoangho; omkr. 50 000 indb.
Vældig bymur.
Kuntze, Johannes Emil (1824—94), t. retslærd,
sluttelig professor i Leipzig. Beskjæftigede sig væsentlig
med romerret og formueret (herunder særlig vekselretten).
Kunzen, Frederik Ludvig Æmilius (1761—
1817), dansk-tysk komponist, virkede en tid afvekslende
i sit fødeland Tyskland og i Danmark, indtil han 1795
blev kapelmester ved det Kgl. teater i Kjøbenhavn, hvor
han indlagde sig store fortjenester ved sin intelligens
og sikre smag baade som dirigent og komponist. K.
skrev et snes operaer og syngestykker, oratorier, kantater,
réajourner (|j stevne igjen,
reaktton se reaction,
real ® & @ real, reel, virkelig;
© ogs. egte; (jur.) tinglig; fast,
urørlig; real, en spansk mynt (ca.
35 øre) = réal(e) (D m (f).
realgar (e) realgar, rødt
arsenik-glas.
realisabel — ® realisierbar
-© that can be realized (Î) réalisable.
realisation — ® Réalisation,
Realisierung, Verwirklichung f;
Verkauf m — ©realization; (total
r.) clearance, sale - (f) réalisation f.
realisere — ® realisieren,
verwirklichen ; zu Gelde machen,
versilbern — © realize; dispose of
- (D réaliser.
realisme — ® Realismus m
— @ realism — (f) réalisme m.
realist — ® Realist; Realschüler
m - © realist — ©réaliste; élève
(m) de la section spéciale.
realistisk - ® realistisch
-© realistic - (?) (d’une manière)
réaliste.
réalité (f) f, reality ©
virkelighed, realitet; ©pl,
virkelighedsbilleder; realia.
realize © virkeliggjøre,
iverk-sætte, realisere ; (kunne) tænke sig,
fatte, føle; gjøre i penge; sætte
i-jordeiendom(me); udbringes til.
realm © rige.
realty © (jur.) fasthed,
urørlighed; fast eiendom.
ream ©ris, 20bøger; oprømme
(hul); tøie; trække ud i traade;.
skumme; (slang) god, egte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
