Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurdistan ... - Ordbøgerne: R - rebaptiser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rebiffer- rebrousser
1542
1540 Kursachsen—Kurven
Ord, som ikke findes under K, maa søges i
blev tyskerne den herskende klasse, og i 16 aarh.
indførtes reformationen. 1561—1795 var K. et hertugdømme
under Polens overhøihed, men med næsten republikansk
forfatning. Det led meget under de rus.-polsk-sv. krige,
og efter Bironernes (s. d.) vanstyre gav det sig 1795
ind under Rusland. Dettes religiøse intolerance og den
brutale russificering har i 19—20 aarh. fremkaldt sterk
gjæring, der 1905 gav sig udslag i blodig revolution.
Kurlande, de lande i Tyskland, der stod under
kurfyrster; de var udelelige.
Kurmark, hovedbestanddel af det fordums
markgrevskab Brandenburg. Fra 1356 var kurfyrstens stemme
knyttet til besiddelsen af K.
Kurnool, se Kar nul.
Kuroki, Tamemoto, baron (1844—), jap. general.
Deltog 1868 i kampen for dynastiet, 1871 kaptein, 1878
oberst. Førte sjette division i krigen med Kina 1894—95
og indtog da flaadestationen Weihaiwei. 1903 medlem
af det keiserlige krigsraad og designeret chef for første
armé. Aabnede 1904 operationerne tillands mod russerne;
debarkerede i Korea, slog russerne (under Sasulitsj) i en
heftig træfning ved grænseelven Jalu, bemægtigede sig
fjeldpassene Fuyn sjui ling og Mo tien ling over til det
egentlige Mandsjuri og forenede sig her med de øvrige,
sydfra kommende japanske arméer. Under haarde kampe
i uveisomt fjeldterræn kastede K. paa japanernes høire
fløi russerne stadig tilbage og bidrog væsentlig til
japanernes seire ved Ljaoljan, Jantai, Sjaho og Mukden.
Afsked for aldersgrænsen 1909.
Kuropatkin, Aleksei Nikolaj evitsj (1848—),
rus. general, officer 1866, blev 1882, efter en række
krigerske bedrifter, generalmajor og tilbeordret
generalstaben indtil 1890, da han blev chef for det
trans-kaspiske distrikt. Han var 1898—1904 krigsminister,
1902 generaladjutant. Søgte som krigsminister at
afhjælpe talrige mangler inden hæren, men bebreides at
have lagt for lidet bret paa krigsforberedelserne i «det
fjerne Østen», uagtet han burde kjendt Ruslands svaghed
paa denne kant efter en Inspektionsreise 1903, da han
ogsaa besøgte Japan. Da krigen med Japan udbrød 1904,
blev K.s udnævnelse til øverstkommanderende tillands
modtaget med jubel. Det var K.s hensigt at opgive det
sydlige Mandsjuri og først at levere et hovedslag, naar
tilstrækkelige tropper var naaet frem fra Europa.
Alligevel blev der af fremskudte afdelinger leveret enkelte
isolerede kampe, som endte med nederlag. Troppernes
moral led, og da det 31 aug.—2 sep, kom til en
afgjø-relseskamp ved Ljaoljan, viste K. sig ikke stillingen
voksen. Russerne led nederlag, der senere, trods store
forsterkninger, efterfulgtes af lignende uheld ved Sjaho,
Sandepu og Mukden. K. blev da erstattet i
overkommandoen af general Linjevitsj. Efter krigen har han
udgivet sine memoirer i fire bind, hvoraf det sidste er
forbudt af censuren, men alligevel findes i tysk overs.
Har ogsaa fortrinlig beskrevet en reise til Turkestan.
Kuro-Sivo (jap., den sorte strøm, paa grund af den
dybblaa farve), en varm strøm i Stillehavet, en
fortsættelse af Stillehavets nordlige ækvatorstrøm, som bøier
nordover ved Filippinerne. Herfra flyder K. mod nord
og n 0. langs Japans østkyst (en liden gren gaar dog ind
i det Japanske hav langs vestkysten af Japan, som der-
1540
der K, maa søges under C.
ved bliver klimatisk begunstiget i forhold til
fastlands-kysten) og derefter som en langsom vinddrift over til
Nordamerikas vestkyst; dens vand er her meget afkjølet,
men har alligevel en opvarmende indflydelse paa klimaet.
K. er et omend svagt modstykke til Golfstrømmen i
Atlanterhavet, da den fører varmt vand fra troperne til
høiere bredder.
Kurs (fr. cours, løb), i handel omløb (sætte en mynt
ud af k.), men især betegnelsen for den pris, til hvilken
værdipapirer, pengesorter (valuta) eller ædle metaller
kan kjøbes eller sælges til et bestemt tidspunkt paa en
børs. Paa en saadan er k. gjenstand for den saakaldte
«notering», d. e. opgave over vedkommende
værdigjen-stands pris. K. siges at staa i pari (al pari), naar prisen
er den samme som værdipapirets paalydende, f. eks. naar
en aktie paa 1000 kr. kan kjøbes eller sælges for dette
beløb; den er over pari, naar prisen er høiere, under
pari, naar prisen er lavere end paalydendet. K.s høide
retter sig i almindelighed efter forholdet mellem tilbud
og efterspørsel, hvilket atter er afhængigt af udsigten til
rente eller dividende, af den almindelige gjældende
rentefod, af tilliden til vedkommende foretagende, hvis
det gjælder en aktie, eller af politiske forhold
(stats-kredit), hvis det gjælder statsobligationer, i det hele af
det man kalder børsens «stemning». Derfor kan k.
kunstig paavirkes ved udbredelse af falske eller
tendentiøse efterretninger. En sammenstilling af k. kaldes
k.-seddel; en saadan er officiel, naar den udfærdiges
af en børs. Af stor betydning for udenrigshandelen er
veksel-k., fordi de paa fremmed mynt lydende veksler, er
det vigtigste betalingsmiddel i den internationale handel.
Kurs. I navigationen retningsvinkel. Retvisende
k. er vinkelen mellem retvisende nord-sydretning og
skibets diametralplan, et vertikalt plan gjennem skibets
stævne, i grader eller streger og underafdelinger. K. regnes
fra nord og syd til øst og vest. Misvisende k. er
vinkelen mellem misvisende eller magnetisk
nord—sydretning og skibets diametralplan. Forskjellen mellem
retvisende k. og misvisende k. er lig stedets misvisning.
Kjendes misvisende k. og stedets misvisning, kan retvisende
k. beregnes og omvendt. Kompassets k. er vinkelen
mellem kompassets nord—sydretning og skibets
diametralplan. Paa grund af skibsmagnetismen vil misvisende k.
og kompassets k. ikke være lige store. Forskjellen kaldes
deviationen (s. d.). Anvendes deviationen paa kompassets
k., faaes misvisende k. Kompassets k. kaldes ofte styret
k., anlagt k. og devierende k. Vind og sjøgang kan virke
til, at et fartøi sideforskyves, saa at dets retning gjennem
vandet og over grunden ikke bliver den samme. Vinkelen
mellem disse to retninger kaldes drift. Paa lignende
maade kan og«aa strøm virke til, at fartøiet sideforskyves.
En k. rettet for drift kaldes seilet, f. eks. seilet misvisende
k. En k. rettet for strøm kaldes beholden, f. eks.
beholden misvisende k., beholden retvisende k. Aflægges et
skibs k.-linje paa en globus, saa fremkommer en kurve,
som danner samme vinkel med alle meridianer, den
over-skjærer. Fortsættes kurven, saa vil den nærme sig polen
uden at naa den. Kurven kaldes en loksodrom. I et
merkatorkart vil k.-linjen afbildes som en ret linje.
Ved hjælp af retvisende k. og udseilet distance, antal
udseilede kvartmil, kan, naar affarende steds geografiske
rebîifer (f) begynde idjen. se r.
stritte imod, gjøre sig ud til bens.
reblanchir (f) hvidte igjen,
reboire (f) drikke igjen,
reboisement ® m,
beplantning.
reboiser ® beplante (paa ryt).
rebond(issement) ® m,
rebound @ tilbagesprang, -slag; @
fig. omslag.
rebondi (f) tyk, før, rund.
rebondir (f), rebound ©
;pringe (kastes) tilbage, op; prelle
if.
rebonjour ® god dag i^jen!
rebonsoir (Ç god kveld igjen!
rebord (f) m, (opstaaende) kant,
iste; opslag (paa tøi).
reborder (f) sætte ny kant paa,
jante.
rebotter (f) : ser. tage støvler
paa igjen.
reboucher ® stoppe (kitte) til
(igjen); korke til igjen.
rebouillir (f) koge op (igjen),
rebours (f) stridig, tvær, sta.
le r. de qc det modsatte,
omvendte af noget, à (au) r. mod
baarene, loen; den gale vei;
bagfra, baglængs; bagvendt.
rebouter (f) sætte i led igjen,
rebouteur (f) m,
ben(bruds)-doktor.
reboutonner ® knappe igjen,
rebrider (|) opbidsle igjen,
rebrocher (f) hefte om (en bog),
rebroder (f) brodere om.
rebrousser (f) børste, greie,
stryge den gale vei, opover, tilbage,
r. (chemin) snu, vendeom, tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
