Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kursachsen ... - Ordbøgerne: R - rebslager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1541 Kursachsen—Kurven
Ord, som ikke findes under K, maa søges i
1542
rebslager—recall
koordinater, bredde og længde, er kjendt, skibets plads
bestemmes. Denne opgave kaldes seilads eller
bestik-regning. Skibets plads bestemt ved k. og distance kaldes
bestikkets plads. Ved generale k. og generale distance
forstaaes den k. og den distance, som fremkommer, naar
flere k. kobles sammen (k u r s k o b 1 i n g).
Kursachsen, se Sachsen.
Kursere, være i kurs (s. d.) eller omløb, have værdi
i handel og vandel. Man siger ogsaa «staa» i kurs.
Kursiv (af lat. currere, at løbe), i gamle græske og
romerske manuskripter en rask og flydende haandskrift,
hvor de enkelte bogstaver gjerne er heldende og
sammenhængende. I bogtrykkerkunsten er k. betegnelse
for skraatstillet antikva (kursiv), først anvendt af Aldus
Manutius (se A1 d i n e r e), og derfor ogsaa kaldt italique.
Kursk, guv. i det syd\4estlige Rusland; 46 456 km.^
med 2 846100 indb. (1907). K. bestaar af sort jord, er
rigt vandet, klimaet er kontinentalt og sundt. 10 pet.
af landet er skog, 12 pet. eng og 74 pet. aker.
Hovedstaden K. ligger ved Kurs sammenløb med Tuskora;
75 721 indb. (1907). K. har græsk katedral, to klostre,
realskole, teater, børs, møller, teglverker, læder- og
tobaksfabrik og driver handel med faarepelse, huder, børster,
korn og klæder.
Kursorisk (lat.), fortløbende; k. kaldes den læsning
som ikke afbrydes ved fortolkning af enkeltheder i
modsætning til statarisk, der kræver detaljgjennemgaaelse.
Kursseddel, se Kurs.
Kurstabforsikring yder erstatning for tab, som
opstaar derved, at visse værdipapirer, præmie-, stats ,
kommuneoblikationer o. L, udtrækkes til indløsning
efter en værdi, der ligger under dagens kurs.
Kursus, flert. kurser (lat., eg. løb), en
sammenhængende i sig selv afsluttet undervisning i et fag eller et
emne; ogsaa indbegrebet af den undervisning, som gives
ved en undervisningsanstalt i en bestemt tid.
Kurtage [kuriâsd] (fr. courtage), den godtgjørelse, som
mæglere faar for sin medvirkning ved afslutning af en
handel. K.s størrelse var tidligere mangesteds fastsat
ved lov, saaledes hos os ved lov af 8 sep. 1818; dette
bortfaldt ved mæglernæringens frigivelse, men er
efter-haanden i de fleste forhold sedvanemæssig fastslaaet.
Kurth, Gode froid Joseph François (1847—),
belg. historiker. 1872—1906 professor i Lüttich, 1894
medlem af akademiet, fra 1906 direktør for det belgiske
historiske institut i Rom. Af hans talrige verker kan
nævnes «Les origines de la civilisation moderne» (5 opl.
1902) og Qu’est le que le moyen-âge?» (1906). Optræder
ogsaa som skjønlitterær forfatter.
Kurtïne, se Bastioner.
Kurtisan (fr.), hofmand, spytslikker; kurtisane,
opr. hoffrøken, nu bolerske, frille; kurtisere, smigre,
gjøre haneben.
Kurtoisi [kurtoasV] (fr.), ridderlighed; galanteri.
Kuru, indisk sagnkonge, som s-kal have hersket i egnen
ved det nuværende Dehli. Med K. betegnes ogsaa denne
konges efterkommere, som spiller en fremtrædende rolle
i den kamp, der besynges i det store indiske epos
«Mahäbhärata» (s. d.).
Kurüliske stol (sella curulis), i det gamle Rom en
med elfenben indlagt klapstol, der tjente til sæde for de
høieste embedsmænd. Navnet tyder paa, at den
oprindelig har været ført paa en vogn. Retten til k. s. tilkom
konsuler, prætorer, censorer og kurulædiler; disse
em-bedsmænd kaldtes derfor kuruliske.
Kurume, by i Japan, øen Kiusjiu, ved elven
Tsjiku-gava; 35 928 indb. (1908), før sæde for en daimio.
Kurv, se Blomsterstand.
Kurvatur (med.), krumning, bruges i almindelighed
for at betegne den øverste eller nederste rand af
mavesækken (den «lille» og «store» k.).
Kurvblomstrede (composiiæ), tofrøbladet oghelkronet
plantefamilie, bestaaende mest af urter, medens buske
og trær er sjeldnere. Bladene, som mangler akselblade
og har vekslende udseende, er oftest spredte.
Blomsterstanden er kurv, hvori antallet af blomster kan variere
fra flere tusen (rigtblomstrende solsikker) til en eneste.
Blomsterleiet i kurven er fladt, hvælvet eller kegleformet
og nøgent eller besat med smaa høiblade, «agner», som
støtter de enkelte blomster; er agnerne delt, dannes der
børster. De yderste blomster kaldes randblomster,
de øvrige skiveblomster. Paa undersiden af kurven
er der et af grønne høiblade dannet svøb. Blomsterne
er oversædige. Bægeret har sjelden tydelige blade, oftest
er der langs bægerranden børster eller lange, fine haar,
«fnok», som bliver siddende igjen paa den modne frugt
og bidrager til dens spredning. Den fem-tallige krone
bestaar af en nedre cylinderformet del og en krave; er
denne regelmæssig (og fem-tandet), kaldes blomsten
rørfor m e t, er den to-læbet, kaldes den læbeformet.
Meget almindelige er de tungeformede kroner, hvor
kravens fem blade er forenet til et tungelignende og
fem-tandet blad. De fem støvdragere har knapperne,
som aabner sig indad, sammenvokset til et rør, medens
traadene er frie. Frugtbladene er to, dannende en
en-rummet, en-frøet frugtknude, griffelen har to argrene,
som paa indersiden bærer arpapiller, paa ydersiden har
«feiehaar». Nødfrugt med tyndskallet frø uden frøhvide.
Oftest insektbestøvning. Selvbestøvning vanskeliggjøres
derved, at støvknapperne er tidligere modne end arrene ;
idet nu griffelen vokser op gjennem støvknaprøret, feies
støvkornene af feiehaarene ud af dette, før arret aabner
sig. Frugternes spredning foregaar især ved vind,
sjeldnere som hos brøndsaks ved dyr. — K. er den største
af alle fanerogame plantefamilier og indeholder 800 slegter
med 12 000 arter. Familien kan inddeles i to
underfamilier, hver igjen delt i flere grupper: 1. Tubulifloræ,
planter uden melkesaft, alle blomsterkroner eller ialfald
skivekronerne rørformede og fem-kløvede og 2.
liguli-floræ, planter med melkesaft, alle blomster tungeformede
og oftest gule. Til den sidste hører f. eks. løvetand og
svæve, til den første prestekrave og tistel. Af de til
denne familie henhørende kulturplanter kan nævnes:
artiskok, jordskok og salat, solsikke, den sidste er
oljeplante. Som prydplanter dyrkes mange, som f. eks.
aster, georgine, solsikke og tusenfryd.
Kurven, faa, faa afslag paa et frieri; er hentet fra
Tyskland (einen Korb bekommen). I det 17—18 aarh.
nævnes en bundløs kurv som symbol for afslaget. Denne
opfatning skriver sig fra riddertiden. Beilerne heisedes
op til borgen i en k. Den forsmaaede frier fik en saa
daarlig k., at han faldt igjennem.
rebslager - ® Seiler, Reifer m
— (e) rope-maker — ® cordier m.
rebuff (e) tilbageslag, ■ stød ;
afvisning; afslag; slaa (støde)
tilbage; stagge; afvise.
rebuffade (f) f, barskt afslag,
afvisning; en «næse».
rebuild @ gjenopbygge; bygge
om.
rebuke © irettesœtte(lse).
rebus — (t) Rebus m — ©
rebus — ® rébus m.
rebut © støde (drive) tilbage;
(jur.) modsige, modbevise; tage til
gjenmæle.
rebut ® m, afvisning, barskt
svar; affald, udskud(svarer).
mettre au r. kassere.
rebutant (f) afskrækkende,
modbydelig.
rebuter (f) afvise, affærdige
(barskt); forkaste, vrage, kassere;
afskrække; være modbydelig.
rebutter © indstevntes tredje
indlæg.
recacher (f) gjemme igjen,
recacheter (î) forsegle igjen,
recalcitrant ©, récalcitrant
(f) gjenstridig, trodsig, opsætsig;
sta.
recalcitrate ©, récalcitrer
® være gjenstridig, sætte sig paa
bagbenene, stritte imod.
recalcitration ©
gjenstridig-hed.
recall © kalde tilbage;
fremkalde (paa teatret); tilbagekalde;
mindes, huske ;
tilbagekaldelse(s-signal) ; fremkaldelse. past r.
uigjenkaldelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
