Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kursachsen ... - Ordbøgerne: R - rebslager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
recant—receivedness
1543 Kursachsen—Kurven
Ord, som ikke findes under K, maa søges i
1542
Kurver (mat.) betyder krumme linjer. Naar en k. i
sin helhed ligger i et plan, kaldes den en plan k. De
andre k. kaldes vindskjæve k. el. rum k. Allerede
oldtidens grækere behandlede en række forskjellige k.,
særlig keglesnittene. En alm. k.-teori opstod imidlertid
først, da den analytiske geometris opfindelse havde gjort
det mulig at underkaste k. en algebraisk behandling, og da
der gjennem infinitesimalregningen var skabt bekvemme
hjælpemidler for en saadan behandling. I den analytiske
geometri (s. d.) bestemmes et punkts beliggenhed i et
plan ved hjælp af to koordinater (s. d.). For en
matematisk defineret plan k. opstiller man en saadan ligning
mellem de to koordinater, at den tilfredsstilles af
koordinaterne for ethvert punkt, som ligger paa k., og kun af
dem. Denne ligning kalder man k.s ligning. Gjennem
k.s ligning studerer man dens geometriske egenskaber.
Eftersom k.s ligning er algebraisk eller transcendent (se
Ligning), kaldes k. algebraisk eller transcendent. Naar
en algebraisk k.s ligning er af nte grad, siges k. at være
af nte orden. Tallet n er lig antallet af k.s
skjæringspunkter med en ret linje. Ved en algebraisk k.s klasse
forstaar man antallet af tangenter fra et punkt. — For
en rum-k. faar man i den analytiske geometri to ligninger
mellem tre koordinater. Hver af ligningerne fremstiller
i virkeligheden en flade, og begge ligninger isammen de
to fladers skjæringslinje. — Om k.s tagenter, krumning,
singulære punkter o. s. v., se angjældende artikler.
Kurvfletning. Til k. benyttes oftest vidjer, men ogsaa
træspaan, bambusrør og spanskrør finder anvendelse.
Til grovere kurver bruges spaltede vidjer med
paasid-dende bark, men som oftest flækkes de friske kviste og
tørres hurtig, forat den hvide farve kan bevares. Kvistene
kan lagres i flere aar, men bliver da stive og maa blødes
op i vand. K. foregaar næsten altid som haandarbeide, idet
bunden tildannes først, derpaa siderne. K. har ogsaa fundet
udstrakt anvendelse ved fremstillingen af møbler (stole,
lettere smaaborde, blomsterstativer o. L). K. indtager en
vigtig plads i undervisningen af vanføre og abnorme.
Kurz, Heinrich (1805—73), t. litteraturhistoriker.
Som redaktør af oppositionsbladet «Die Zeit», som han
udgav i Augsburg, idømtes han to aars fængsel, efter
hvis udsoning han drog til Schweiz, hvor han blev
professor i tysk sprog og litteratur i St. Gallen og 1839
forflyttedes til Aarau. Han har udgivet gammeltyske
forfatteres skrifter: «Deutsche Bibliothek» (10 bd., 1862—68)
o. fl., skrev en meget læst «Geschichte der deutschen
Literatur» (4 bd., 1851—72), en biografi af Walter v. d.
Vogel weide (1863) og har desuden redigeret talrige
læsebøger og antologier.
Kurz, Hermann (1813—73), t. digter, fremtraadte
1836 med en samling «Gedichte» (1836), der efterfulgtes
af «Dichtungen» (1839). Som lyriker udmerker han sig
ved naturlighed og folkelighed. I sine senere aar dyrkede
han udelukkende novellen og romanen : «Schillers
Heimatjahre» (3 bd., 1843), «Der Sonnenwirt» (3 bd., 1855; hans
bedste arbeide), «Erzählungen» (3 bd., 1858—61) o. fl.
Han optraadte desuden som litteraturhistoriker og
oversætter og udgav sammen med Paul Heyse «Deutscher
Novellenschatz» (1870 o. f.) og «Novellenschatz des
Aus-landes> (1872 o. f.). 1885 udkom «Briefwechsel zwischen
K. und Eduard Mörike». — Hans datter Isolde K.
(1853—), t. forfatterinde, har foruden en biografi af faderen
(1906) offentliggjort «Gedichte» (1888) og «Florentiner
Novellen» (1890).
Kus, brit. Nordøst-Afrika, by i Øvre-Ægypten straks
nord for Thebens ruiner ved østre Nilbred.
Kusch (hebr., assyr. Kusu, ægypt. Kasch, Kisch, Kesch),
opr. etnografisk benævnelse paa befolkningen s. f. Ægypten,
dernæst betegnelse for landstrækningerne svarende til det
nuværende Nubien og dele af Sudan, af grækerne kaldt
Æthiopien. Kuschiterne var fordelt paa flere
nomadestammer, hvoraf de nordlige allerede tidlig kom i strid
med Ægypten; under det 12 ægyptiske dynasti (ca.
2000—1800 f. Kr.) blev de beseiret og civiliseret. Under
det «nye rige» (18—20 dynasti, ca. 1600—1100 f. Kr.)
udgjorde K. en særegen ægyptisk provins, hvis nordgrænse
løb s. f. Syene, medens sydgrænsen varierede efter
omfanget af den ægyptiske magt. Ved slutningen af 23
dynasti bestod der i K. et stort kongerige, med
hovedstaden Napata, og med ægyptisk sprog og kultur. Derfra
erobrede kong Piankhi Ægypten (ca. 750), ja kuschiterne
trængte endog frem til Syrien, men assyrerne drev dem
ud baade af dette land og af Ægypten. Siden opstod i
K. et mægtigt presteskab, hvis magt blev knækket af
Ergamenes (3 aarh. f. Kr.). Aar 22 f, Kr. blev Napata
ødelagt af romerne. Riget forfaldt nu mere og mere;
sluttelig gjorde de kristne nobader helt ende paa det
(6 aarh. e. Kr.).
Kusjadäsi, by i Lilleasien, vilajetet Smyrna, ved
Ægæerhavet indenfor Samos, god havn; omtr. 7000 indb.
Kusken (Auriga), stjernebillede paa den nordlige himmel
med den klare stjerne Capella af første størrelse.
Kusma (parotitis) er en akut betændelse med sterk
svulst af den foran øret beliggende store ørespytkjertel
(glandula parotis). Forløber med sterk, men forbigaaende
feber; godartet. Stundom forbundet med svulst af og
smerter i en eller begge testikler. Smitsom.
Kusne’zk. 1. By i det sydøstlige Rusland, guv.
Saratov, ved Trujev; 20 555 indb. (1897). K. har læder-,
pels-, lim-, talg- og sæbeindustri. — 2. By i det vestlige
Sibirien, guv. Tomsk, ved den seilbare Tom; 3141 indb.
(1897). K. har linvæverier, rige, men ikke meget drevne
stenkulsleier. I omegnen findes ogsaa guid.
Kusop er den norske fællesbetegnelse for alle spiselige
boletus-SLTter, dog mest boletus edulis og boletus scaber.
Vi har ogsaa tre giftige k. (satanssop, lumsk k. samt
peppersoppen).
Kussmaul, Adolf (1822—1902), t. læge; professor
ved forskjellige universiteter, sidst i Strassburg. K. har
indført mavepumpens anvendelse ved kronisk mavesygdom
og har skrevet det kjendte fysio-psykologiske verk «Die
Störungen der Sprache» (1877).
Kusso, se Brayera.
Kustode (af lat. custos, vogter). 1. Nu aflagt betegnelse
paa opsynsmænd ved museer og biblioteker. — 2. I
gamle bøger de ord eller stavelser, som findes trykt
nederst tilhøire paa hver side, idet de tillige gjentages
som næste sides begyndelse. Nutidens gjennemførte
paginering og arksignatur har overflødiggjort k.
Kusü, se Pungaber (opossum).
Kusymre (primula acaulis), en paa lyngmarkerne
langs Norges vestkyst (Kristiansand—Kristiansund) op-
recant © tilbagekalde, tage
tilbage; tage sine ord tilbage.
recantation © tilbagekaldelse,
recapitulate récapituler
(î) sammenfatte, kortelig gjengive,
rekapitulere.
récapitulatif (î),
recapitulatory (e) oversigts-, indeholdende
en kort fjengivelse.
recapitulation ©, récapi-
tulation ® f, kort gjengivelse,
oversigt; sammendrag.
recapture @ tilbagetagelse,
gjenerobring; tilbagetaget gods,
prise; tage tilbage; gjenerobre.
recarder (f) karde om;
op-karde.
recasser (f) brække, knække,
slaa i stykker igjen.
recast (D kaste igjen; omstøbe;
omarbeide(lse) ; omberegne ;
omstøbning.
recede ©, recéder (f) afstaa
igjen ; © ogs. trække sig (vige)
tilbage ; falde (tidevand); (fig.) træde
tilbage.
receipt © modtagelse ; opskrift,
recept; kvittering; (pi) indtægt,
tilførsel paa markedet; kvittere
(for).
receipt-book © kvitteringsbog;
koge-, opskriftbog.
receivable © modtagelig;
antagelig. ^
receive © modtage, faa;
optage; antage; vedtage; hæle (med
en tyv); (absolut) tage imod (om
gjester).
receivedness © almengyldig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
